Punkt 171: Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015
00.15.00-A00-2-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Resultatet af den samlede budgetkontrol i forhold til bevillingerne (det korrigerede budget) er et mindreforbrug på 5 mio. kr. Administrationen indstiller, at 1. de udgiftsneutrale bevillingsændringer godkendes - dvs. flytning af budgetbeløb fra ét politikområde til et andet, jf. bilag 2 2. der gives anlægsbevillinger på i alt -5.912.000 kr. jf. bilag 3 3. budgetkontrollen godkendes Resultatet af budgetkontrollen i forhold til bevillingerne er: i mio. kr. Merudgift/mindreudgift 1. april 1. juli 1. oktober 1. oktober korrigeret for bevillingsændringer, så den kan sammenlignes med 1.4 og 1.7 Drift inkl. selvforvaltning 24 mio. kr. 33 mio. kr. 28 mio. kr. 26 mio. kr. Anlæg -83 mio. kr. -74 mio. kr. -29 mio. kr. -76 mio. kr. Finansiering -3 mio. kr. -30 mio. kr. -4 mio. kr. -30 mio. kr. I alt -62 mio. kr. -70 mio. kr. -5 mio. kr. -81 mio. kr. +=merudgift/underskud; -=mindreudgift/overskud. Budgetkontrollen er samlet set 11 mio. kr. bedre end budgetkontrollen pr. 1. juli. Det fremgår ved at sammenligne den sidste kolonne med resultatet pr. 1. juli. Forbedringen er på driften på politikområderne Fælles formål (tjenestemandspensioner og arbejdsskadeforsikringer) og Undervisning (kørsel og selvforvaltningsvirksomhederne), som er forbedret med hhv. 12 og 10 mio. kr. Omvendt er budgetkontrollen forværret på Arbejdsmarked med 7 mio. kr. og derudover er der mindre forværringer på øvrige områder. Grunden til at tabellen indeholder to kolonner for budgetkontrol pr. 1. oktober er, at der er givet bevillingsændringer siden sidste budgetkontrol og kolonnen med den rigtige budgetkontrol pr. 1. oktober derfor ikke kan sammenlignes med de tidligere kontroller. Resultatet af denne budgetkontrol (kolonne 3) er, at der samlet set forventes en mindreudgift i forhold til bevillingerne på 5 mio. kr. Bevillingerne bliver lige akkurat overholdt, når alle bevillinger ses samlet, men det dækker over en merudgift på drift og en stor mindreudgift på anlæg. Umiddelbart ser resultatet af budgetkontrollen tilfredsstillende ud, idet der samlet er et mindreforbrug i forhold til bevillingerne på 5 mio. kr. Resultatet er dog ikke tilfredsstillende, da merudgifterne på driften er varige, og mindreudgifterne på anlæg og finansiering er engangsbesparelser. Budgetkontrol på delområder
Made with FlippingBook - Online magazine maker