Punkt 157: Anlægsregnskab for køb af Køgevej 239
00.01.00-S00-61-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Fremlæggelse af anlægsregnskab for køb af Køgevej 239 Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Ejendommen Køgevej 239, matr. nr. 5c, Øverup By, Herlufsholm er beliggende indenfor et i kommuneplanen udlagt erhvervsområde langs Køgevej og på modsatte side af Øverup Erhvervsområde. Ejendommen er kraftigt berørt af den nordlige omfartsvej, hvortil der er afgivet areal. Der er tale om en landejendom med et mindre jordtilliggende (5,3 ha) og gode velvedligeholdte bygninger. Et pænt og velindrettet stuehus med kælder og 1. sal, samt garager, en tidligere stald indrettet til lagerformål, og en større stållade der tilsvarende vil kunne udlejes. I byrådets møde den 22. april 2013 blev der givet en anlægsbevilling i udgift på 2.850.000 kr. og i indtægt 390.000 kr. - i alt netto 2.460.000 kr. Indtægten på 390.000 kr. dækkede et forventet videresalg til Vejdirektoratet for jord til omfartsvej. Det kan oplyses, at Næstved Kommune efter ekspropriation har modtaget et beløb på 368.298 kr., hvilket svarer 11.060 m2 á 33,30 kr. En mindreindtægt på 21.702 kr. i forhold til forventet. Ejendommen blev handlet til den uvildige vurdering af ejendommens markedspris, som blev indhentet i 2013 i forbindelse med fremlæggelse af sagen. Økonomien ser således ud - netto: År Bevilling Forbrug Merforbrug 2013 2.460.000 kr. 1.490.326 kr. 2014 1.006.000 kr. I alt 2.460.000 kr. 2.496.326 kr. 36.326 kr. Merudgiften på godt 36.000 kr. skyldes dels mindreindtægt vedr. jord til omfartsvej og dels flere driftsudgifter end forventet. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at anlægsregnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 28.09.2015 Anbefales. Byrådet, 06.10.2015 Helge Adam Møller var fraværende. Godkendt.
Made with FlippingBook - Online magazine maker