Referat af Byrådets møde d. 06.10.2015

Punkt 159: Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

17.01.00-P24-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet

Hermed fremlægges sag om revidering af Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune. I forhold til tidligere er der to væsentlige ændringer. § 3, stk. 11 vedrørende suppleringsvalg til skolebestyrelsen og bilag 8 angående skolernes indsatsområder. Øvrige ændringer er opdatering af fakta. Administrationen indstiller, at styrelsesvedtægten godkendes med følgende ændringer: 1. § 3 stk.11 ændres til: "Suppleringsvalg. Er der ved ledighed ingen stedfortræder for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelsen for resten af valgperioden og eventuelt valg af yderligere stedfortrædere. Valget sker, som det fremgår af punkt 1-4 og 6-8, dog efter tidsplan fastsat af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen opgør valget umiddelbart efter tidsfristens udløb. Den/de forældrerepræsentanter, der har fået flest stemmer er valgt, jf. dog § 1 a og b. Resten er stedfortrædere i rækkefølge efter størrelse af deres stemmetal, jf. dog § 1 a og b." 2. Bilag 8. Indsatsområder ændres til: Skolernes arbejde med indsatsområderne skal fremgå af den enkelte skoles selvforvaltningsramme. Ved udarbejdelse af målene: - kan skolen lade sig inspirere af byrådets visionsmål - skal skolen forholde sig til politikområdemålene vedr. skolens kerneopgave - skal skolen forholde sig til de mål i centerchefens resultataftale, der vedrører skolens kerneopgave - skal skolen forholde sig til de fremtidige indsatser, der fremgår af Center for Uddannelses vurdering af skolen i forbindelse med kvalitetsrapportens feedbacksamtale Hermed fremlægges forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Folkeskoler i Næstved Kommune. Ændringerne vedrører 2 forhold, dels § 3, stk. 11, som administrationen foreslår beskrevet detaljeret, da den hidtidige formulering ikke var klar i forhold til lovkravet. Den anden ændring vedrører bilag 8, hvor det foreslås, at Næstved Kommunes målstyringskoncept indskrives således, at der er sammenhæng mellem kravene til beskrivelse af skolernes indsatsområder i styrelsesvedtægten og i skolernes selvforvaltningsramme. Styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer har været i fire ugers høring i skolebestyrelserne. For at gøre høringsmaterialet lettere at overskue, er de væsentlige ændringer markeret med rødt. Øvrige rettelser er blot opdateringer. 13 bestyrelser har svaret, heraf har de 10 ingen kommentarer og tager styrelsesvedtægten til efterretning. Borup Ris Skolen svarer, at de ønsker, at skolens dispensation vedr. bilag 3 fremgår af bilaget. En skole gør opmærksom på, at der er fejl i beskrivelsen af lukkeuger i SFO, dette vil blive rettet. En skole skriver, at der er fejl i ferieplanen, men dette blev rettet i det endelige høringsmateriale. Endelig ønsker en skole, at der afsættes mere tid til skolernes drøftelse af

Made with FlippingBook - Online magazine maker