Punkt 160: Anmodning fra bestyrelsen i Egernbo om at overgå til at være en kommunal institution
28.06.00-G01-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Rudolf Steiner børnehaven Egernbo har den 3. september 2015 besluttet at anmode om, at børnehaven fra 1. januar 2016 overgår til kommunal drift. Administrationen indstiller, 1. at sagen fremsendes til byrådet med anbefaling af, at Rudolf Steiner børnehaven Egernbo fra den 1. januar 2016 overgår til kommunal drift, som en afdeling under områdeinstitutionen i Syd, på de vilkår bestyrelsen har ønsket. 2. at der i styrelsesvedtægtens § 2 for Næstved kommunes dagtilbudsområde tilføjes en bestemmelse, der omhandler valg til forældreråd i Rudolf Steiner børnehaven, som nævnt i sagsfremstillingen. Børne- og Skoleudvalget behandlede på mødet den 22. juni 2015 en henvendelse fra bestyrelsen i den selvejende daginstitution Rudolf Steiner børnehaven Egernbo, hvor bestyrelsen ønskede svar på nogle spørgsmål inden man endelig besluttede sig for evt. at anmode om at overgå til kommunal drift. På baggrund af udvalgets tilkendegivelse samt møde med områdeleder i Syd og Center for Dagtilbud, har bestyrelsen på et møde den 3. september 2015 nu besluttet at anmode om, at institutionen overgår til kommunal drift fra den 1. januar 2016. Bestyrelsen har i sin anmodning påpeget, at de ønsker det særlige Rudolf Steiner børnehavetilbud kan fastholdes med en daglig leder med Rudolf Steiner baggrund de ønsker, at vedtægterne tilrettes, så der fortsat kan være udpeget 2 personer til forældrerådet, som har et indgående kendskab til Rudolf Steiner pædagogikken de ønsker, at børnehavens medarbejdere og forældreråd ved nyansættelser kan indgå i et tæt samarbejde om den særlige pædagogik de ønsker, at der ansættes personale med en Steiner baggrund, der kan indgå i samarbejdsrelationerne i en Rudolf Steiner børnehave. Det er forvaltningens opfattelse, at Rudolf Steiner børnehaven er med til at sikre et varieret tilbud til forældrene i kommunen og derfor bør bestå, sålænge der er en rimelig søgning til tilbuddet. Af hensyn til tilbuddets særlige karakter er det vigtigt, at der ansættes en daglig leder med kendskab til pædagogikken. Det er ligeldes vigtigt, at pædagoger i tilbuddet har kendskab eller kan tilegne sig viden om pædagogikken. Med hensyn til at imødekomme ønsket om, at der kan deltage to personer med kendskab til pædagogikken, som ikke er forældre, foreslår administrationen en tilføjelse til "Styrelsesvedtægten for Næstved Kommunes dagtilbudsområde" § 2, stk. 2 om, at der udover
Made with FlippingBook - Online magazine maker