Referat af Byrådets møde d. 06.10.2015

Punkt 153: Forslag til Planstrategi 2016, Mærk Næstved - Godt liv for familien

01.02.03-P22-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet

Udkast til Mærk Næstved - godt liv for familien - forslag til Planstrategi 2016 - 27 er klargjort til offentlig høring. byrådet skal behandle udkastet og godkende, at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Administrationen indstiller, 1. at byrådet godkender udkast til: Mærk Næstved - Godt liv for familien, forslag til Planstrategi 2016 2. at planstrategien sendes i offentlig høring i 8 uger. På baggrund af behandlingerne i fagudvalgene i maj og juni 2015 og byrådets temamøde den 15. juni samt møde med Lokalrådsformændene den 25. juni 2015 er der nu udarbejdet et udkast til teksten til forslag til Næstved Kommunes planstrategi 2016 - 27. Med henblik på at synliggøre forskellen på kommuneplanstrategien og kommuneplanen foreslås det, at strategien kaldes: 'Mærk Næstved - Godt liv for familien, Planstrategi 2016'. På lokalrådenes stormøde den 12. september blev der givet en orientering om forslaget til planstrategi og den efterfølgende revision af selve kommuneplanen. Forslaget til Planstrategi 2016 er, efter byrådets behandling, klar til offentlig høring i 8 uger. Efter tidsplanen bliver den offentliggjort på PlanDK og kommunens hjemmeside mandag den 12. oktober med frist for kommentarer og forslag tirsdag den 8. december 2015. Ud over offentliggørelse på PlanDK foreslås det, at forslaget til Planstrategi sendes ud, så bredt det er muligt til lokalråd, organisationer, frivillige, foreninger, ældre-, handicap- og udsatteråd m.v. Det foreslås, at der ikke afholdes særlige offentlige møder om forslaget Planstrategi 2016. Når Planstrategi 2016 har været i offentlig høring vil der blive lavet en 'hvidbog' med høringssvarene, som kan sendes til udtalelse i de relevante fagudvalg, hvorefter der kan udarbejdes rettelsesforslag til den endelige Planstrategi 2016. Strategien vil herefter kunne vedatges endeligt af byrådet først på året 2016. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 28.09.2015

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 06.10.2015 Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1-2: Godkendt.

Bilag

Made with FlippingBook - Online magazine maker