ekstraordinære tilskud i 2015, som skal bruges til at løse udfordringen med det ekstraordinært høje antal flygtninge i kommunerne. Det er tidligere meldt ud, at tilskuddene er tiltænkt til at løse den ekstraordinære integrationsudfordring, herunder boligplacering.
Investeringstilskuddet for 2015, som er besluttet, fordeles til kommunerne på baggrund af den andel af flygtninge, som kommunerne modtager udover de oprindeligt udmeldte 4.000. Hvis der i alt kommer 12.000 flygtninge til landet, og Næstved Kommune modtager 225 heraf vil kommunen få ca. 2,3 mio. kr. i investeringstilskud ((225-77)x15.625 kr.).
Det forventede ekstraordinære integrationstilskud for 2015 på 200 mio. kr. fordeles til kommunerne på baggrund af grundtilskuddet til alle flygtninge og familiesammenførte i 2014 samt det forventede antal flygtninge i 2015. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen 8.000 kr. pr. flygtning.
Næstved Kommune har hjemtaget grundtilskud for 228 flygtninge og familiesammenførte (helårspersoner) i 2014. Hvis kommunen fastsættes til at modtage 225 flygtninge i 2015 vil det ekstraordinære integrationstilskud være på omkring 3,6 mio. kr.
Uanset om Næstved Kommune ønsker at modtage flere flygtninge end kvoten tilsiger, vil det være af afgørende betydning, at boligplaceringsudfordringen løses og at der sker en god indsats, som sikrer den bedst mulige integration af de nye flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet. For at sikre dette, vil de to tilskud blive brugt til at tilvejebringe flere midlertidige boliger (eventuelle omkostninger til ombygninger af kommunale ejendomme og indkøb af pavilloner mv.) samt til at sikre en effektiv integrationsindsats samt implementering af det kommende integrationsudspil. Budgetmæssige konsekvenser På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give et overblik over de budgetmæssige konsekvenser af det øgede antal flygtninge. Kontanthjælp til flygtninge samt en stor del af integrationsindsatsen er omfattet af refusions- og resultattilskudsordninger og/eller budgetgaranti, og kommunerne vil således blive kompenseret for en stor del af evt. merudgifter på integrationsområdet. Udgifter til midlertidig boligplacering er ikke indeholdt i udligningssystemet, og der er heller ikke mulighed for at hjemtage refusion hertil.
I betragtning af den nuværende situation med behov for flere sagsbehandlere samt udfordringerne med at finde egnede boliger til flygtningene, vurderer administrationen, at en yderligere forhøjelse af det antal flygtninge, der skal modtages i kommunen i 2015, på nuværende tidspunkt vil medføre en dårligere integration af de nye flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker