Punkt 28: Budgetstrategi
00.30.10-S00-1-14 Kompetenceudvalg: Økonomiudvalget
Budgetstrategien fastlægger rammerne og tidsplanen for budgetlægningen for 2016-19.
Der blev sidste år gennemført driftsreduktioner for ca. 100 mio. kr. årligt for at opnå balance i budgettet, og anlægsbudgettet blev prioriteret for 10 år. Der gennemføres derfor en mere enkel budgetproces i år. Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender budgetstrategien for 2016-19, herunder at det planlagte økonomiudvalgsmøde d. 28. september flyttes til d. 30. september. Budgetlægningen for 2016-19 tager udgangspunkt i det budget, der blev vedtaget sidste år, korrigeret med beslutning om at udskyde dele af Ring Syd.
Balancen i budget 2016-2019 er fra starten af budgetlægningen følgende: 2016: -14,8 mio. kr. (overskud) 2017: -57,0 mio. kr. (overskud) 2018: 22,1 mio. kr. (underskud) 2019: ca. 15,2 mio. kr. (underskud)
Samlet er der et overskud over de 4 år på ca. 35 mio. kr. Udgangspunktet er således et budget i balance, men også et budget hvor balancen forværres over årene. Underskuddene i 2018 og 2019 skyldes primært, at der er udskudt beløb fra 2015 vedrørende Ring Syd.
Der blev sidste år gennemført driftsreduktioner for ca. 100 mio. kr. årligt for at opnå balance i budgettet, og anlægsbudgettet blev prioriteret for 10 år. Der gennemføres derfor en mere enkel budgetproces i år.
Udvalgenes driftsrammer fastlægges den 1. april og udvalgene skal lægge deres budget inden for rammen. Udvalgene skal ikke fremlægge reduktionsforslag til drøftelse på budgetseminaret og kan tilsvarende heller ikke fremsætte udvidelsesønsker. Udvalgene skal beslutte deres eget budget inden for rammen. Tilsvarende inden for anlægsrammen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker