Referat af Byrådets møde d. 24.02.2015

Punkt 19: Forslag til Regulativ for støjende musik- og kulturaktiviteter i Næstved Kommune

09.11.00-K08-11-13 Kompetenceudvalg: Byrådet

Administrationen har udarbejdet et udkast til regulativ for støjende kultur- og musikaktiviteter i Næstved. Regulativet indeholder en generel del, som fastsætter nogle generelle retningslinjer for afholdelse af støjende arrangementer i Næstved Kommune. Samtidig skal byrådet tage stilling til et bilag til regulering af støjende aktiviteter ved Næstved Hallerne. Bilaget fastsætter nærmere bestemmelser om sluttidspunktet og antallet af støjende arrangementer, der kan afholdes ved Næstved Hallerne. Administrationen indstiller 1. at udkastet til Regulativ for støjende kultur- og musikaktiviteter i Næstved godkendes.

2. at udkastet til Bilag 1 til regulativet – Næstved Hallerne - baseret på forslag 2 godkendes.

3. at regulativ og bilag redigeres grafisk og sprogligt og sendes i høring. Byrådet har i forbindelse med behandlingen af en dispensation fra lokalplan 046 - Hal 3, Næstved Hallerne, vedtaget, at der skal udarbejdes et regulativ omkring støjforholdene ved Næstved Hallerne.

Administrationen foreslår, at Næstved Kommunes regulativ for støjende musik- og kulturaktiviteter er opbygget af en generel del og en række bilag. Den generelle del fastsætter generelle vilkår for afholdelsen af støjende musik- og kulturaktiviteter, og bilagene indeholder særlige vilkår for udvalgte områder, som vurderes at have behov for særlige vilkår. De særlige vilkår kan blandt andet være andre støjgrænser eller andre sluttidspunkter for aktiviteterne end dem, der er vedtaget i den generelle del af regulativet. Der vil fortsat kunne meddeles enkeltstående tilladelser til arrangementer, som går ud over regulativets generelle eller særlige bestemmelser, hvis der er en god begrundelse for det. (Dette er ikke forskelligt fra den administration, der gælder i dag, hvis en aktivitet vurderes at støje mere end de vejledende støjgrænser. Der kan normalt meddeles 3 til 5 enkeltstående tilladelser pr. område pr. år.)

Administrationens udkast til den generelle del af regulativet fastsætter blandt andet en støjgrænse på 70 dB(A) midlet over 2 timer, og et sluttidspunkt søndag til torsdag til kl. 22.00 og kl. 23.00 fredag og lørdag. Det er administrationens vurdering, at langt de fleste støjende

Made with FlippingBook - Online magazine maker