Punkt 38: Ændring af Ejendomsudvalgets navn til Plan- og Ejendomsudvalget. Ændring af Styrelsesvedtægten
00.00.00-A30-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Ejendomsudvalget har den 5.1.2015 besluttet at indstille til Byrådet, at udvalgets navn ændres til Plan- og Ejendomsudvalget. Forslaget til navneændring er begrundet i, at navnet "Plan- og Ejendomsudvalget" bedre afspejler udvalgets opgaver, idet planområdet er et af udvalgets kerneområder. Gennemførelse af navneændringen kræver en ændring af Styrelsesvedtægten. Denne sag drejer sig om Byrådets behandling i 2 omgange af forslag om ændring af Styrelsesvedtægten. Administrationen indstiller, at Byrådet 1. godkender vedlagte forslag til Styrelsesvedtægt for Næstved Kommune hvori ordet "Ejendomsudvalget" er erstattet med "Plan- og Ejendomsudvalget" (i forkortet form "PEU"), og 2. oversender forslaget til 2. og sidste behandling på byrådets møde den 24. februar 2015. Ejendomsudvalget har ønsket, at udvalget får et navn, der bedre afspejler udvalgets opgaveområde. Da opgaver vedrørende kommuneplan, lokalplaner mv. er et af udvalgets hovedområder, har udvalget den 5.1.2015 besluttet at anbefale Byrådet, at udvalgets navn fremover er "Plan- og Ejendomsudvalget".
Gennemførelsen af navneændringer forudsætter ændring af Styrelsesvedtægten; forslag til ændring af Styrelsesvedtægten fremlægges hermed og skal undergives 2 behandlinger i Byrådet førend det kan træde i kraft.
I forhold til den gældende Styrelsesvedtægt er der i vedlagte forslag indarbejdet ændring af udvalgets navn i § 7, sidste punkt vedr. oplistning af stående udvalg, § 20, stk. 1, vedrørende udvalgets navn og medlemsantal, og § 21, stk. 7, vedrørende vederlag til udvalgsformand.
Gennemførelse af forslaget om udvalgets navneændring har ingen indholdsmæssige konsekvenser og er alene af rent redaktionel karakter.
Made with FlippingBook - Online magazine maker