Referat af Byrådets møde d. 28.10.2014

Punkt 242: Vindmøller ved Saltø Gods: forslag til lokalplan og VVM-redegørelse

01.16.06-P15-2-12 Kompetenceudvalg: Byrådet

Saltø Gods har ansøgt om 3 - 4 vindmøller på op til 150 m. Et debatoplæg om projektet har været i offentlig høring i slutningen af 2012, og nu er et forslag til lokalplan og VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) klar. VVM'en viser detaljeret påvirkningen på landskabet og hos naboerne med hensyn til udsigt, støj og skygger. Også forholdet til dyr og planter er beskrevet. Administrationen vurderer, at placeringen samlet er blandt de bedste i Næstved Kommune til opstilling af store vindmøller. Hovedforslaget har en forventet produktion svarende til 11.500 husstandes forbrug. Administrationen indstiller, 1. at forslaget til lokalplan og VVM-redegørelse/miljørapport godkendes til offentliggørelse 2. at der afholdes offentligt møde om projektet i første, anden eller tredje uge af offentlighedsperioden. Byrådet besluttede i maj 2012 en vindmølleplan for hele kommunen. I planen indgik 7 placeringer, hvor der måske ville kunne rejses store vindmøller (125 - 150 meter totalhøjde). Placeringerne blev vurderet overordnet i forhold til blandt andet natur, landskab og naboer. VVM-redegørelser (vurdering af virkninger på miljøet) skulle derefter mere detaljeret beskrive, hvordan store vindmøller vil påvirke de enkelte områder. Lodsejeren på Saltø Gods har søgt om opstilling af vindmøller på ejendommen. I oktober 2012 sendte administrationen et debatoplæg med en kort beskrivelse af ansøgningen til de omkring boende, og alle havde mulighed for at komme med kommentarer i 4 uger. Administrationen modtog i offentlighedsperioden kommentarer med følgende indhold: Møllerne vil være skæmmende for landskabet herunder fortidsminderne i området og for naboernes udsigt Møller af den størrelse (140 - 150 meter totalhøjde) hører til på havet Møllerne vil påvirke naturen, bl.a. trækfugle, negativt Bekymring for, at hørbar og lavfrekvent støj kan være generende eller sundhedsskadelig for naboer Vindmøllerne vil betyde skygge-gener hos naboerne Der er mange vindmøller i området i forvejen

Made with FlippingBook - Online magazine maker