for 9 naboer udregnet til mellem 13 og 14 dB, hvor grænsen er 20 dB. Der er imidlertid ikke stor forskel på den beregnede støj fra de fire mulige projekter. De to alternativer med tre møller giver dog en smule mindre støj særligt mod øst. De giver samtidig en væsentlig lavere produktion end hovedforslaget (24 - 34% mindre).
Naturindhold Vedrørende naturforhold er der særligt fokus på flagermus i området. Efter forhandling med ansøger er projektet nu justeret, så der opnås en fornuftig afstand til skoven af hensyn til flagermus. Der er mulighed for automatisk standsning af møllerne i korte perioder, hvis det bliver nødvendigt for at beskytte jagende flagermus. Opsamling VVM-redegørelsen har uddybet en række relevante emner i forhold til vindmølleprojektet, og vurderingen er overordnet den samme som tidligere. - Møllerne vil blive dominerende særligt for de nærmeste naboer og fra nogle vinkler også på længere afstand i landskabet. - Regler for skygge og støj hos naboer kan overholdes, for den lavfrekvente støj med stor margin. - Møllerne kan opstilles uden væsentlig påvirkning af naturindholdet i området. Samlet set vurderes placeringen ved Saltø Gods at være blandt de bedste i Næstved Kommune til opstilling af store vindmøller. Produktion og klimaeffekt Produktionen ved hovedforslaget forventes at svare til forbruget i 11.500 husstande, og alternativerne vil producere henholdsvis 12%, 24% og 34% mindre. Opførelse af store vindmøller er af afgørende betydning for, at Næstved Kommune kan nå sine mål om CO2- reduktion. Energistyrelsen har derudover regnet ud, at opførelse af vindmøller på land er langt den billigste måde at skaffe ny elkapacitet. Borgerinddragelse Efter offentlighedsperioden med offentligt møde bliver borgernes bemærkninger resumeret i en såkaldt hvidbog. Den indgår som beslutningsgrundlag ved den endelige behandling af sagen. Administrationen svarer fortsat hurtigt og løbende på spørgsmål fra interesserede. Det relevante materiale bliver tilgængeligt på hjemmesiden, og lokalråd, lokale borgere og andre, der har vist interesse for projektet, bliver løbende orienteret på mail om udviklingen. Administrationen overvejer samtidig, hvornår andre kanaler f.eks. Facebook kan bruges til orientering af offentligheden.
Made with FlippingBook - Online magazine maker