Beskæftigelsesministerens fire mål, som er gældende for alle landets kommuner, er beskrevet i overskrifter herunder. Under hvert mål er den overordnede strategi, som vil blive anvendt i kommunens bestræbelser på at nå målet, beskrevet (for uddybning, se Beskæftigelsesplanen (bilag 1)):
1. Flere unge skal have en uddannelse
Strategi: Sikre en uddannelsesfremmende indsats, så flere unge får stabil beskæftigelse - Implementering af kontanthjælpsreformen.
2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet
Strategi: Tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats - implementering af reform af Førtidspension & Fleksjob, Kontanthjælps- og Sygedagpengereform.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
Strategi: Forebygge langtidsledighed gennem en tidlig og forebyggende indsats over for borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige.
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne
Strategi: Proaktiv og systematisk hjælp til virksomhederne
Udover strategierne har Center for Arbejdsmarked valgt at opstille kvantitative resultatmål for hvert af ministermålene. Dette er sket ud fra en betragtning om, at mål kan være et godt udgangspunkt for løbende drøftelser af indsatser, herunder hvad der virker. Målenes formulering kan ses i Beskæftigelsesplanen, mens niveauerne for målene først fastsættes ved udgangen af 2014.
Høringssvar til Beskæftigelsesplan 2015
Made with FlippingBook - Online magazine maker