Referat af Byrådets møde d. 28.10.2014

"Analyse af Næstved Bibliotek og Borgerservice 2014" indeholder baggrundsoplysninger om regler og rammer, beskrivelser af de enkelte biblioteksafdelinger, nøgletal og sammenlignende biblioteksstatistik. Der er omtale af selvbetjent åbningstid på lokalbibliotekerne og beskrivelse af 3 modeller for, hvordan der kan indføres selvbetjent åbningstid også på Hovedbiblioteket.

Analysen opregner tilbud til forskellige mål- og interessegrupper, og omtaler indsatser for at øge den digitale selvbetjening, herunder særligt det nye projekt IT-frisk i Næstved, der er målrettet mod ældre.

Analysen behandler de udfordringer, som Næstved Bibliotek & Borgerservice står overfor, og der fremsættes en række konkrete anbefalinger og forslag, som kan medvirke til at udvikle området. For et kort resumé se side 7-9, afsnit 2.5

Efter vedtagelsen af Budget 2015 og den indarbejdede budgetreduktion på 1.5 mio. har Kulturudvalget på deres møde d. 9.oktober drøftet den konkrete udmøntning. Forslagene går på at supplere den betjente åbningstid med selvbetjente perioder på Næstved Hovedbibliotek, at bevare de lokalbiblioteker, der ligger fjernest fra Næstved by (Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek, Korskilde Bibliotek), at ændre Fensmark Bibliotek til et profilbibliotek med udvidet selvbetjeningstid og lukke Sct. Jørgens Bibliotek. Der foreslås justeringer i borgerservicebetjeningen på lokalbibliotekerne, og som nyt initiativ foreslås det, at der i Karrebæksmindeområdet opsættes en bogautomat, som også sommergæsterne kan benytte sig af. (For en uddybning af forslagene se side 5-7 i vedlagte analyse) Center for Økonomi og Analyse vurderer, at de økonomiske opstillinger er retsvisende for de faktiske forhold. Talopstillinger er blevet sammenholdt med aktuelt budget. Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 20.10.2014 Ad 1-7 godkendt. Thor Temte kan ikke gå ind for beslutningen, idet han mener, at en kommende analyse af skolestrukturen i Næstved Kommune kan sammentænkes med biblioteks- og borgerservicetilbuddene. Byrådet, 28.10.2014 John Lauritzen, Otto Poulsen og Marianne Olsen var fraværende. Ad 1-7: Godkendt. Thor Temte kan ikke gå ind for beslutningen, idet han mener, at en kommende analyse af

Made with FlippingBook - Online magazine maker