Punkt 282: Servicedeklaration på servicelovens § 107, midlertidigt botilbud til ikrafttræden 1. januar 2015
27.00.00-P35-11-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Servicelovens § 138 giver kommunerne mulighed for at være mere specifikke og individuelle i valg af serviceniveau i forhold til de enkelte af servicelovens paragraffer. Administrationen har udarbejdet forslag til servicedeklaration på servicelovens § 107, midlertidigt botilbud. Administrationen indstiller, at servicedeklarationen godkendes. Servicelovens § 138 giver generel hjemmel til at udarbejde serviceniveauer på alle områder. Det vil sige, at serviceloven har karakter af rammelov, og at der dermed er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse fleksibilitet i udarbejdelse af serviceniveau (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp, der typisk gives i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper.
Visitation for Handicap og Psykiatri har udarbejdet tydeligere og mere retningsgivende servicedeklarationer end hidtil på de af servicelovens paragraffer, der behandles i afdelingen.
Servicedeklarationen gælder både tilbud, der er etableret efter servicelovens § 107 og botilbud etableret efter Lov om Almene Boliger § 105, hvor ydelserne visiteres og leveres efter servicelovens § 85 (støtte i eget hjem) i pakker.
Administrationen har indgået aftale med Socialtilsyn Øst om, at der udarbejdes en servicedeklaration for hvert botilbud, der er etableret i boliger efter Lov om Almene Boliger i Næstved Kommune, og som har karakter af midlertidigt botilbud. Servicedeklarationerne skal tage udgangspunkt i servicedeklarationen på § 107 i det enkelte tilbuds normering, faglighed og målgruppe. Administrationen har aftalt med Socialtilsyn Øst, at servicedeklarationerne på § 85 i botilbud etableret i boliger efter Lov om Almene Boliger skal være færdige medio 2015, hvorfor såvel Omsorgsudvalget som Sundheds- og Psykiatriudvalget vil blive præsenteret for deklarationerne i første halvdel af 2015. Center for Økonomi og Analyse skal bemærke, at det er en forudsætning at implementering af servicedeklarationen sker indenfor det vedtagne budget.
Made with FlippingBook - Online magazine maker