godkendte effektiviseringsstrategi. Her er det godkendt at alle nettodriftsrammer reduceres med 1 % om året fra budget 2016. Det er et vilkår i Næstved Kommune og skal dermed også fremgå tydeligt af udbudsmaterialet, og indregnes som en forudsætning i kontrakterne. Hermed stilles de private og offentlige leverandører lige og tilbydes samme vilkår.
Herudover vil konkurrenceudsættelsen være underlagt de vilkår, som er fastlagt i Næstved Kommunes indkøbspolitik - også i forhold til sociale klausuler.
Inddragelse af medarbejderne Det er væsentligt at sikre en solid inddragelse af medarbejderne i hele processen. OmrådeMED har behandlet sagen første gang den 7. november 2014. Der blev udarbejdet følgende protokollat fra mødet om konkurrenceudsættelsen på ældreområdet: Der blev forelagt og gennemgået hovedtræk af oplæg til potentialeafklaring på ældreområdet (jf vedlagte ) og: - hvis der skal ske udbud af et ældredistrikt opfordrer OmrådeMed kraftigt til at, der bliver mulighed for at afgive et kontrolbud - personale og ledelse på området ønsker at medvirke i hele processen for udarbejdelse af kontrolbud og - der opfordres til at konkret valg af distrikt, der skal konkurrenceudsættes, sker efter at byrådet har taget stilling til, om der skal ske konkurrenceudsættelse.
Tidsplan for en eventuelt konkurrenceudsættelsesproces. Den endelige tidsplan for konkurrenceudsættelsen er under udarbejdelse. Det forventes, at en eventuel kontraktstart vil kunne ske pr. 1. december 2015.
Udpegning af distrikt til konkurrenceudsættelse. Hvis byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med konkurrenceudsættelsesprocessen, så vil der i januar måned blive fremlagt en sag til politisk godkendelse, hvori det foreslås, hvilket distrikt, der skal konkurrenceudsættes.
Kriterierne for udpegning af distrikt forventes blandt andet at være: antal plejeboliger
Made with FlippingBook - Online magazine maker