Punkt 285: Indsatskataloger og kvalitetsstandarder på sundhedsområdet 2015
27.00.00-P23-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder efter servicelovens § 83. Disse indeholder oplysninger om kommunens serviceniveau indenfor serviceloven og sundhedsloven og er et redskab til at informere borgerne om, hvilken hjælp og støtte kommunen tilbyder borgerne på det generelle niveau. Administrationen indstiller, at Sundheds- og Psykiatriudvalget behandler kvalitetsstandarder og indsatskataloger og overfor Byrådet anbefaler godkendelse. I Center for Sundhed er der følgende indsatskataloger og kvalitetsstandarder, som opdateres og justeres hvert år: Indsatskatalog Hjælpemidler : Der er foretaget konsekvensrettelser, hvad angår priser/egenbetaling. Der er ikke tale om ændrede bevillingskriterier blot en centralt besluttet fremskrivning af beløbene. Derudover er der kun 2 ændringer Bevilling af toiletsæder med bidet/tørrefunktion er med henvisning til afgørelse fra Ankestyrelsen ændret fra §113 (forbrugsgoder) til §116 (boligindretning). Der er en ændring ift. hjælpemidler til borgere med kortvarigt ophold i kommunen. Ændringen består i, at det nu udelukkende er borgers hjemkommune der skal sikre dette – uden medvirken fra Næstved Kommune.
Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse: Uændret.
Indsatskatalog Genoptræning: Der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til sidste år, da den nye kvalitetsstandard afløser det tidligere indsatskatalog.
Made with FlippingBook - Online magazine maker