Borgerrådgivningens indtryk af de behandlede henvendelser Borgerrådgivningen har i alt modtaget 69 henvendelser i løbet af årets første 9 måneder, der har afstedkommet 77 sager. Enkelte henvendelser har resultateret i flere sager.
Overordnet er det borgerrådgivningens indtryk på baggrund af henvendelserne: at visse borgere har svært ved at finde den rigtige indgang til Næstved Kommune at borgere ikke sjældent giver udtryk for, at de ikke oplever sig hørt eller forstået, at visse henvendelser kunne mindskes, hvis den almindelige vejledningspligt for administationen i forhold til borgerne blev "dyrket" mere systematisk i centrene, at henvendelser også kunne mindskes, hvis centrene tog imod borgernes henvendelser også i tilfælde, hvor henvendelsen drejer sig om et andet område, at henvendelser endvidere kunne mindskes, hvis centrene inden for social- og beskæftigelsesområdet blev bedre til at planlægge og gennemføre en koordineret, helheldsorienteret sagsbehandling, at der i et mindre antal sager ses brud på retsgarantier, som lovgivningen har fastlagt for at beskytte borgerne i forvaltningsprocessen (begrundelse, høring, samtykke, notatpligt m.v.). Med henblik på at sikre, at borgeren får kontakt med rette sted med færrest mulige henvisninger, påpeger borgerrådgivningen vigtigheden af, at der til stadighed er aktuelle, relevante oplysninger på kommunens hjemmeside og intranettet om de enkelte centres opgaver m.v. Ligeledes bør det undersøges, om kommunens hjemmeside kan udformes endnu mere borgervenligt.
Borgerrådgivningens indsats I en del af de henvendelser, borgerrådgivningen får fra borgere, er borgerrådgivningen i stand til "på stående fod" at besvare henvendelsen og lukke sagen.
I henvendelser som kræver kontakt til et center, forelægger borgerrådgivningen henvendelsen for det berørte center. I visse sager bedes centret om at agere på henvendelsen og meddele borgerrådgivningen herom. I et mindre antal sager indkalder borgerrådgivningen borgeren og det pågældende center til et møde for at "finde en vej" videre i centerets og borgerens samspil. I enkelte sager har det været nødvendigt at få udarbejdet en plan for den videre sagsbehandling.
Borgerrådgivningen har ikke kompetence til at gribe ind i centerets sagsbehandling eller ændre i afgørelser. Efter den ændrede organisering af borgerrådgivningsfunktionen pr. 1.
Made with FlippingBook - Online magazine maker