IFRS 18 - Præsentation og oplysninger i årsregnskaber

Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål 1: Er det tilladt at præsentere realiserede og urealiserede gevinster og tab på finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen på sepa- rate linjer i resultatopgørelsen? I asset management-industrien kan realiserede og urealiserede gevinster og tab være en vigtig parameter til at vurdere performance. Dertil er der i enkelte jurisdiktioner og i henhold til nogle nationale regnskabsregler i specifikke situationer krav om at præsentere realiserede og ureali- serede gevinster og tab. IFRS-standarderne definerer ikke ‘realiserede’ eller ‘urealiserede’ gevinster og tab og indeholder ingen guidance til opgørelse heraf. Som følge af den manglende definition og guidance, opstår spørgsmålet, om det er tilladt at disaggregere og præsentere de realiserede og urealiserede gevinster og tab på separate linjer i resultatopgørelsen, herunder om disse vil: ▪ Opfylde kriterierne for disaggregering af regnskabslinjer i resultatopgørelsen og bidrage til et ‘useful structured summary’ i IFRS 18.41(c), samt ▪ Udgøre beløb, der er indregnet og målt i overensstemmelse med IFRS-standarderne i hen- hold til IFRS 18.24(a).

Kriterier for disaggregering

Kravene til aggregering og disaggregering i IFRS 18 omfatter en vurdering af de sammenfal- dende og forskellige karakteristika ved indtægter og omkostninger, og standarden er tydelig omkring, at et enkelt forskelligt karakteristika kan være tilstrækkeligt til at gøre disaggregerede informationer væsentlige. Om en gevinst eller et tab er realiseret eller urealiseret, er et karak- teristika, og selvom det ikke er specifikt nævnt i standarden, kan dette karakteristika give regn- skabsbrugerne væsentlige informationer om graden af usikkerhed forbundet med gevinsten eller tabet. Dog kan alle væsentlige disaggregerede informationer ikke præsenteres på særskilte regnskabs- linjer i de primære opgørelser, hvorfor standarden kræver, at virksomheder anvender skøn til at vurdere, om disaggregerede informationer er nødvendige for, at resultatopgørelsen opfylder kravet om at præsentere et ‘useful structured summary’. Standarden kræver også, at virksom- heder disaggregerer poster for at give væsentlige informationer i noterne. Hvis en virksomhed konkluderer, at særskilt præsentation af urealiserede gevinster og tab ikke opfylder kriterierne for at blive præsenteret på en særskilt regnskabslinje, kan særskilt specifikation heraf i noterne stadigvæk være påkrævet, hvis informationerne er væsentlige selv i tilfælde, hvor der ikke er specifikt krav om oplysningen heraf i IFRS-standarderne.

Indregnet og målt i overensstemmelse med IFRS-standarderne

Det er klart, at de samlede (både realiserede og urealiserede) gevinster og tab fra finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, vil være indregnet og målt i over- ensstemmelse med IFRS-standarderne. Selvom der ikke er nogen guidance i IFRS-standarderne om, hvordan den samlede gevinst eller tab disaggregeres i henholdsvis realiseret og urealiseret, er det hverken eksplicit eller implicit udelukket, at sådanne beløb kan være indregnet og målt i overensstemmelse med IFRS-standarderne. IFRS 18 uddyber ikke nærmere, hvad der menes med ‘indregnet og målt i overensstemmelse med IFRS-standarderne’, men det følger, at en regnskabspraksis, der er hensigtsmæssig udviklet i henhold til kravene i IAS 8, pr. definition er i overensstemmelse med IAS 8. Derfor er den også i overensstemmelse med IFRS-standarderne, hvilket kan antyde, at særskilt præsentation af re- aliserede og urealiserede gevinster eller tab, ikke er i konflikt med kravene i IFRS 18.

EY | IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber | 13

Made with FlippingBook - Share PDF online