Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber
Ved klassifikation af lejeindtægterne fra aftalen i henhold til IFRS 18, skal virksomheden vur- dere, om ejendommen genererer et individuelt afkast, der i overvejende grad er uafhængigt af virksomhedens øvrige ressourcer. Selvom IFRS 18 oplister ejendomme som et eksempel på aktiver, der anvendes i kombination til at producere eller levere varer og tjenesteydelser, og som derfor ikke genererer et individuelt afkast, bygger denne antagelse på, at aktiver anvendes i virksomhedens egen drift og ikke ud- lejes til en tredjepart. I situationer, hvor ejendommen er omfattet af en operationel leasingaf- tale, kan aktivet generere et individuelt afkast, der i overvejende grad er uafhængigt af virksom- hedens øvrige ressourcer, og lejeindtægten skal derfor klassificeres i investeringskategorien. En anden klassifikation kan dog være gældende for virksomheder med en specificeret hovedak- tivitet (se spørgsmål 19 nedenfor).
Spørgsmål 7:
Hvordan klassificeres renteindtægter på nettoinvesteringen i en finan-
siel leasingaftale i resultatopgørelsen for leasinggiver?
En leasinggiver med et aktiv, der er omfattet af en finansiel leasingaftale i henhold til IFRS 16, vil indregne renteindtægter fra nettoinvesteringen i leasingaftalen i resultatopgørelsen. En net- toinvestering i en finansiel leasingaftale generer ikke et afkast i samspil med virksomhedens øvrige ressourcer, da afkast opstår fra investeringen alene. Derfor opfylder en nettoinvestering i en finansiel leasingaftale kriterierne for at blive klassificeret i investeringskategorien. En anden klassifikation kan være gældende for virksomheder med en specificeret hovedaktivitet (se spørgsmål 20 nedenfor).
Spørgsmål 8:
Hvordan klassificeres omkostninger relateret til investeringsejen-
domme i resultatopgørelsen?
IFRS 18 kræver som nævnt ovenfor kun, at specifikke omkostninger, der opstår under define- rede omstændigheder, klassificeres i investeringskategorien. Derfor vil øvrige omkostninger, der opstår ved at holde investeringen, fx vedligeholdelsesomkostninger eller ejendomsskatter og afgifter relateret til investeringsejendomme blive klassificeret i driftskategorien, da disse typer af omkostninger ikke falder inden for de kategorier af omkostninger, som skal klassificeres i investeringskategorien. Klassifikation af direkte tilknyttede købs- og salgsomkostninger Omkostninger, der direkte er relateret til køb og salg af investeringer, som er oplistet i IFRS 18.53, skal klassificeres i investeringskategorien. Disse omkostninger er typisk eksterne omkostninger, og er derfor lettere at identificere og vil ifølge IASB sikre konsistent klassifikation i praksis. Det er ikke alle uundgåelige omkostninger vedrørende investeringen, som skal klassificeres i inve- steringskategorien, idet alene de omkostninger, der er direkte knyttet til købet eller salget skal indgå i investeringskategorien. Løbende omkostninger til investeringen, herunder fx et løbende management fee til tredjemand, skal indgå i driftskategorien. Se spørgsmål 8 ovenfor. Det er heller ikke alle omkostninger relateret til købet, som skal klassificeres investeringskatego- rien, men alene omkostninger som opfylder kravet om at være direkte tilknyttet. Herved undgås komplekse og potentielt vilkårlige allokeringer af omkostninger såsom fx personaleomkostninger. EY's holdning Der har hidtil været forskel i praksis på, hvordan virksomheder klassificerede omkostninger di- rekte tilknyttet køb og salg af investeringer. De nye krav i IFRS 18 om, at disse skal klassificeres i investeringskategorien, vil for nogle virksomheder medføre en ændring i forhold til virksom- hedens tidligere praksis.
IFRS 18.54(c), BC106
36 | IFRS 18 præsentation og oplysninger i årsregnskaber | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online