Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber
For hybridkontrakter, hvor det indbyggede derivat ikke udskilles, og som udgør en type 2-forplig- telse, skal virksomheden klassificere som følger:
▪ For en hybridkontrakt, som er behandlet i overensstemmelse med IFRS 9 og målt til amortise- ret kostpris, skal indtægter og omkostninger tilknyttet første indregning og efterfølgende må- ling klassificeres i finansieringskategorien. ▪ For hybridkontrakter, som er behandlet i overensstemmelse med IFRS 17 Forsikringskontrak- ter , skal finansielle forsikringsindtægter og -udgifter klassificeres i driftskategorien. ▪ For alle øvrige hybridkontrakter skal renteindtægter og -omkostninger samt indtægter og om- kostninger relateret til ændringer i rentesatser identificeret baseret på anvendelse af andre IFRS-standarder, klassificeres i finansieringskategorien. Hvis indtægter og omkostninger ikke er renteindtægter og -omkostninger, skal de klassificeres i driftskategorien.
Klassifikation af indtægter og omkostninger fra udvalgte typer af forpligtelser
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål 10:
Hvordan skal renteomkostninger fra en kontraktforpligtelse med en
væsentlig finansieringskomponent klassificeres i resultatopgørelsen?
En kontraktforpligtelse i henhold til IFRS 15 nævnes som et eksempel på en type 2-forpligtelse i IFRS 18, da den ikke udelukkende vedrører finansiering, men også relaterer sig til levering af varer eller tjenesteydelser. Hvis en virksomhed modtager en væsentlig finansieringsfordel i for- bindelse med levering af varer eller tjenesteydelser, kan der indregnes en renteomkostning i resultatopgørelsen. Renteomkostninger, der indregnes fra en kontraktforpligtelse med en væ- sentlig finansieringskomponent nævnes som et eksempel på en omkostning, der opstår fra en type 2-forpligtelse, og som klassificeres i finansieringskategorien.
Læs også spørgsmål 12 nedenfor, der drøfter klassifikation af renteindtægter fra et kontrakt- aktiv indregnet i henhold il IFRS 15.
Spørgsmål 11: Er det acceptabelt at disaggregere den tidsmæssige værdi fra genmå- lingen af en type 2-forpligtelse med henblik på at vurdere den passende klassifikation?
Nogle målemetoder, fx dagsværdi, inkluderer implicit en tidsmæssig værdi, men den regnskabs- mæssige behandling i henhold til den relevante IFRS-standard kræver ikke, at denne værdi ind- regnes særskilt. Et eksempel herpå er ændringer i dagsværdien fra en aktiebaseret vederlæg- gelsestransaktion, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 2. Denne type transaktion indeholder et element af den tidsmæssige værdi af penge, men dette udskilles ikke med henblik på separat indregning. IFRS 18 er specifik omkring, at kun renteindtægter eller renteomkostninger, herunder ændrin- ger i rentesatser på type 2-forpligtelser, som en virksomhed identificerer ved anvendelse af en anden IFRS-standard, skal klassificeres i finansieringskategorien. EY's holdning Det er EY’s holdning, at medmindre en IFRS-standard tillader eller kræver, at renteindtæg- ter eller renteomkostninger indregnes, er det ikke acceptabelt at disaggregere indtægter og omkostninger relateret til tidsværdien af penge med henblik på at klassificere dem sær- skilt i finansieringskategorien. Dette gælder også ved måling af en forpligtelse, som implicit indeholder et element af tidsværdi.
EY | IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber | 43
Made with FlippingBook - Share PDF online