Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber
5.3.1 Investering i aktiver som specificeret MBA
Virksomheder, der har en specificeret MBA, som består af investering i aktiver skal klassificere deres indtægter og omkostninger i henhold til nedenstående beslutningstræ:
Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, har en specificeret MBA, der er at investere i aktiver, skal derfor klassificere lejeindtægter og dagsværdireguleringer af investeringsejendomme i driftskategorien. Dermed vil virksomhedens mellemtotal ‘driftsresul- tat’ indeholde disse poster og troværdigt reflektere virksomhedens primære aktiviteter.
Kravet om at klassificere indtægter og omkostninger i driftskategorien omfatter kun indtægter og omkostninger fra de aktiver, som virksomheden investerer i som hovedaktivitet.
IFRS 18.BC146
Dette betyder, at hvis virksomheden eksempelvis investerer i investeringsejendomme som hoved- aktivitet, kan virksomheden godt investere i andre aktiver, der genererer et individuelt afkast, der i overvejende grad er uafhængigt af virksomhedens øvrige ressourcer, som fx obligationer uden at dette nødvendigvis betragtes som virksomhedens hovedaktivitet. Indtægter og omkostninger fra sådanne investeringer vil fortsat skulle klassificeres i investeringskategorien.
Virksomheder med en specificeret MBA, der er at investere i finansielle aktiver, som generer et individuelt afkast, der i overvejende grad er uafhængigt af virksomhedens øvrige ressourcer, skal klassificere indtægter og omkostninger fra likvider (cash and cash equivalents) i driftskategorien.
IFRS 18.56(a)
Afhængigt af hvad virksomheden investerer i som hovedaktivitet, kan følgende indtægter og om- kostninger skulle klassificeres i driftskategorien:
▪ Indtægter og omkostninger fra investeringer i associerede virksomheder, joint ventures og ikke-konsoliderede dattervirksomheder målt til enten dagsværdi over resultatopgørelsen eller kostpris (investeringer målt efter indre værdis metode skal altid klassificeres i investeringska- tegorien) ▪ Indtægter og omkostninger fra andre aktiver der genererer et individuelt afkast, der i overve- jende grad er uafhængigt fra virksomheden øvrige ressourcer, fx investering i investerings- ejendomme, eller
▪ Indtægter og omkostninger fra likvider (cash and cash equivalent).
EY | IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber | 53
Made with FlippingBook - Share PDF online