IFRS 18 - Præsentation og oplysninger i årsregnskaber

Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber

2 Anvendelsesområde IFRS 18 indeholder krav til præsentation og oplysningskrav for årsregnskaber, der er med til at sikre, at årsregnskaber indeholder relevant information som troværdigt præsenterer virksomhe- dens aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger. Standarden finder anvendelse for alle årsregnskaber med et generelt formål, der er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Et årsregnskab med generelt formål er en finansiel rapportering, der præsenterer informationer om virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger. IFRS 18 finder anvendelse på alle typer af årsregnskaber, herunder koncernregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, herunder moder- selskabsregnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 27 Separate årsregnskaber .

Selvom IFRS 18 er beregnet til profit-orienterede selskaber, er standarden fleksibel nok til at kunne anvendes af andre typer af virksomheder med de nødvendige tilpasninger.

IFRS 18 finder ikke anvendelse for delårsrapporter, der er reguleret i IAS 34 Delårsregnskaber , med undtagelse af reglerne om aggregering og disaggregering og Management-defined Perfor- mance Measures, der også gælder for delårsrapportering.

EY | IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber | 7

Made with FlippingBook - Share PDF online