Ny IFRS-standard om præsentation og oplysninger i årsregnskaber
De følgende situationer kan indikere, at et resultatmål for et driftssegment kommunikerer virk- somhedens performance som helhed:
▪ Resultatopgørelsen indeholder en mellemtotal relateret til et driftssegment, der indeholder virksomhedens primære forretningsaktivitet
▪ Resultatmålet repræsenterer alle segmenter kombineret
Virksomheden har kun et driftssegment
▪
▪ Resultatmålet er unikt for kun et af virksomhedens segmenter
Det første eksempel ovenfor er baseret på et eksempel i IFRS 18.B115, mens de andre eksem- pler er baseret på drøftelser i IASB og relevante staff papers fra udviklingen af standarden.
Formodningsregel
Der er i definitionen af et MPM krav om, at det alternative resultatmål skal kommunikere ledelsens syn på virksomhedens finansielle performance som helhed (‘as a whole’). Da dette i praksis kan være svært at vurdere og for at sikre disciplin ved denne vurdering, indeholder standarden en formodningsregel om, at: ▪ En virksomhed skal forudsætte at en mellemtotal af indtægter og omkostninger, som virksom- heden kommunikerer uden for årsregnskabet, kommunikerer ledelsens syn på virksomhedens finansielle performance som helhed, medmindre virksomheden kan modbevise dette. IASB vurderede, at det var rimeligt at forvente, at en virksomhed, der medtager en mellemtotal af indtægter og omkostninger i virksomheds offentlige kommunikation, er med et formål om at kom- munikere ledelsens syn på virksomhedens finansielle performance som helhed. Når formodnings- reglen ikke er korrekt, kræver det pålidelig dokumentation at modbevise dette. En virksomhed kan kun modbevise formodningsreglen, hvis virksomheden har pålidelig dokumen- tation for, at mellemtotalen ikke kommunikerer ledelsens syn på virksomheds finansielle perfor- mance som helhed eller virksomheden har en anden begrundelse for at medtage mellemtotalen end at kommunikere virksomheden finansielle performance som helhed.
IFRS 18.119
En anden begrundelse for at medtage et resultatmål end at kommunikere virksomhedens finan- sielle performance kan fx være, at:
IFRS 18.B129
▪ Mellemtotalen er påkrævet at medtage i den offentlige kommunikation som følge af lovgivning eller anden regulering. ▪ Mellemtotalen kommunikerer virksomhedens finansielle performance i henhold til en anden regnskabsmæssig begrebsramme. ▪ Mellemtotalen er medtaget i den offentlige kommunikation som følge af en forespørgsel fra en tredje part. ▪ Mellemtotalen er medtaget i den offentlige kommunikation med henblik på at kommunikere et andet formål end virksomhedens finansielle performance. Formodningsreglen finder anvendelse for mellemtotaler af indtægter og omkostninger som helhed og ikke indtægter og omkostninger, som mellemtotalen er sammensat af. Ledelsen kan derfor ikke modbevise formodningsreglen baseret på information om, at enten de indtægter eller omkostnin- ger, som mellemtotalen er sammensat af, ikke kommunikerer ledelsens syn på virksomhedens fi- nansielle performance som helhed.
EY | IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber | 83
Made with FlippingBook - Share PDF online