NORVIK Notat Farøvej 6-8, 4760 Vordingborg

INDLEDNING

Dette salgsnotat er udarbejdet med henblik på at præsentere byggegrunden beliggende farøvej 6-8, 4760 Vordingborg til salg.

Grunden er en ubebygget grund i første række til havet med fri udsigt 360 grader over Storstrømmen, Masnedsund og Masnedsund havn.

Grunden har et samlet matrikulært areal på 7.170 m 2 og et samlet bygningsareal til bolig på lige under 5.736 m 2 fordelt på 1 samlet bygning med 5 etager plus parkeringsetage på terræn. Der er ingen kælder.

RUM Arkitekter har udført volumenstudie, der er regnet med ca. 90 boliger på 62 m 2 i gennemsnit, der er medregnet en parkeringsplads pr. bolig.

Der arbejdes med et LeCorbusier lejlighedsprincip, forventeligt 3-4 trappeopgange og lejligheder med indgang på en etage og indvendig trappe imellem 2 etager, der ligger under og over adgangsforbindelse imellem trapperum. Der vil kunne skabes dobbelthøje rum med glasfacade i 2 etager.

Grunden udbydes som en selskabshandel.

PRISFORLANGENDE

Prisforlangende er kr. 9.500.000 kontant. Grunden udbydes som en selskabshandel.

Prisen modsvarer ca. 1.650 kr. pr. byggeretsmeter inkl. moms (selskabshandel).

Grunden er selskabets eneste aktiv og købesummen for anparterne fastsættes til egenkapitalen på overtagelsesdagen.

Eventuel skat overtages af køber til kurs 100.

For interesserede købere gives adgang til datarum.

Alt materiale, der udleveres, bedes behandlet fortroligt.

2

Made with FlippingBook Digital Publishing Software