NORVIK Notat Farøvej 6-8, 4760 Vordingborg

Havnen skaber med sin skønne lystfiskerkultur og de små rødmalede fiskerskure direkte på havnen en særlig rolig stemning, hvor der er mulighed for at slappe rigtigt af.

Havnen ligger i øvrigt lige op ad Trellemarken, der er et rekreativt naturområde på 16 hektar. Området er en ynglelokalitet for padder og der er anlagt 22 vandhuller til gavn for bl.a. bestanden af grønbroget tudse, også kaldet fløjtetudse. Der er et stisystem i området, som er forbundet med Oringepynten og andre nærliggende grønne områder og strand, på den måde kan man nyde godt af naturen på vej til bl.a. Vordingborg Nordhavn og Danmarks Borgcenter. Den regionale vandrerute, Sjællandsleden, er ført igennem Trellemarken, ligesom en afmærket hjertesti går gennem området. Vordingborg er en købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster. Vordingborg har 11.957 indbyggere (2023) og 17.916 satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved, der ligger hhv. 1, 3 og 5 km fra bygrænsen. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marienlyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling i Vordingborg. Vordingborg er en gammel færgeby med en rig historie. Ruinerne af den gamle kongeborg, som var hjemsted for tre Valdemar-konger, er byens fremmeste seværdighed. Den eneste fuldt bevarede del, Gåsetårnet, er byens vartegn. Der findes desuden en historisk-botanisk have på voldterrænet; den er skabt i 1921 af landskabsarkitekt G.N. Brandt på grundlag af den ældste danske havebog fra 1647 Horticultura Danica af Hans Raszmussøn Block. Byens kirke Vor Frue Kirke stammer fra 1388 og ligger på kirkeengen, hvorfra resterne af en voldgrav strækker sig til slotsruinen.

Vordingborg har gymnasium, handelsskole, seminarium, kaserne samt jernbanestation og er hjemby for Danmarks Borgcenter, det tidligere Sydsjællands Museum. På halvøen Oringe findes et hospital for sindslidende. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i

5

Made with FlippingBook Digital Publishing Software