Grænserne ikke skulde være Hindrin ger, men Broer mellem Folkene i de res Herbergsstater og det tyske Folke liv. Men ingen Nationalsocialist kunde unddrage sig de Krav, YDA rejste paa Grænse- og Hdlandstyskernes Vegne: »Bærerne og Førerne i den national socialistiske Stat har i den klare Erken delse. at det tyske Hige har sin Grundvold i Folkelivet, givet Folkeforbundet for Tysk heden i Udlandet Mulighed for paa stor- elaaet Maade at medvirke ved hele det ty ske Folks og fremfor alt den tyske Ung doms Opdragelse til folkebevidst Handling og Tankesæt. Enhver tysk Rigsborger maa komme til at erkende, a t han ikke kun er Statsborger, men ogsaa Folkefælle. der maa paatage sig Forpligtelser over for det samlede tvske Folkeliv. Det maa være en t' af vore vigtigste Opgaver at skabe og røgte denne Bevidsthed. Alle Folkefæller. ligegyldigt hvor de lever, skal føle. at de er ligeberettigede Medlemmer af den store Hundredmillion - Familie, det ty6ke Folks Kultur- og Blods-Samfund.« Naar Beretningen til næste Aar kommer, kan den anføre Kultusmini ster Ru s F s Tale paa Pinsestævnet, 1935 i Kønigsberg som en ny Bekræf telse af denne Linje. — Den af vor egen Sprogforening udsendte Pjece af Journalist Karl Møl ler om det tyske Grænsøarbejde brin ger nogle Udpluk af VDA’s Tidsskrif ter og af Skolebøger som ikke svarer til den statsligt loyale Linje, VDA officielt, vedkender sig. Disse Udpluk synes mig det værdiful deste i den paagældende Pjece, og der bør fortsættes med fra dansk Side at
paatale enhver illoyal tysk Udtalelse, særlig ogsaa i Skolebøgerne, indtil der er sket en Udrensning. * .> * V Ses der noget nærmere paa VDA’s to sidste Aarsberetninger, saa frem hæves der i Beretningen for 1933 at Sammenslutningen, svarende til OmvaHtningen i Tyskland, har faaet en ny Ledelse fra øverst til nederst og har taget et stærkt indre og ydre Op sving. Den nye Fører udtaler, at han ikke alene vil jævnstille Tyskerne uden for Grænserne med dem i det tyske Rige, men gøre den samme For skel som i Verdenskrigen mellem Front og Etappe. Til den almindelige Værnepligt i den militære Krig maa i den Verdenskrig, som vedvarende fø res, om end med andre Vaaben, komme den almindelige Offerpligt i Krigen mellem Nationaliteterne. H er s k a l der i k k e m ere tryg les og b ed e s , men kræ v es tysk fo lk e l ig Værnepligt Foreningen har fjernet alle besvær lige parlamentariske Former og har i 1933 især staaet sin Prøve ved »Den tyske Skoles Fes1«. ved de faste Ind samlinger og ved de særlige Indsam linger. som delvis foretoges med kort Varsel. I Berlin fyldte den tyske Sko les Fest tre Gange det store Stadion, og det nye Tysklands førende Person ligheder deltog. »Med største Forstaaelse har de fø rende Personligheder paa de statslige Ste- 7
Made with FlippingBook - Online magazine maker