Det er godt nok med nogl^ Penge. Men i det danske Folks Liv og i Lovgivningen maa der intet ske, uden at vi altid er os bevidst: Vi fører en national Kamp mod dem, der ikke vil lade os være i Fred. Vi har begaaet Uret og Gru somheder i Aarhundreder mod vore Brødre i Sønderjylland. Den Uret ipaa vi nu gøre god igen. Jeg vti gøre opmærksom paa, at den vigende Bevægelse, vi i Aarhundreder har været inde under i Forholdet til Tyskland, er hørt op, og vi gaar fremad i stadig stærkere Tempo, men derved bliver der ogsaa mere at gøre for alle, der bor bag ved Fronten, altsaa større Arbejde for hele det danske Folk. Der er sat en Statsgrænse mellem Danmark og Tyskland. En folkelig, kulturel og aandelig Grænse findes ikke. Vi for vort Vedkommende er jo langt forbi Statsgrænsen — helt nede i Slesvig og ved Tønning. Taleren redegjorde for Tysk lands kolossale Oprustning og omtalte, at dette skete imod Fol kets Vilje. Mange tysksindede Mennesker gaar med Bekym ring i deres Hjerte. De er bange for en kommende Krig og ser hen til Danmark som et lille Pa radis, hvor Folket staar enige om et vist Forsvarsprogram, men hvor iøvrigt ingen kan tænke sig at ruste for at føre en Angrebskrig. Naar vi vil vurdere Stillingen, maa vi ogsaa huske paa, at der Syd for Grænsen findes 1000 Børn, som undervises paa det danske Sprog og af dansksinde de Lærere. Der er 3 danske Præster dernede, Vandrelærere, Bogsamlinger og Forsamlings huse. Hvad der f. Eks. slides af danske Børnebøger er helt for bavsende, og de læses ikke blot af Børn, men af mange voksne. Vi har mange Chancer i Søn derjylland i Øjeblikket. Det gæl der blot, om vi vil udnytte dis se. Tyskerne ved ogsaa, at vor Bevægelse gaar Syd paa, men vi maa have hele det danske Folk med, ellers gaar Bevægel sen istaa og begynder maaske endda at gaa den anden Vej. (Kraftigt Bifald). F o r m a n d e n takkede med Forsamlingens Tilslutning for Foredraget, og efter en Kaffe pause aflagde han Beretning om Arbe jdet i Præstø Am t . Desværre var kun 4 pCt. af Ind byggerantallet Medlem af en nf de
nationale Foreninger, saa her var endnu meget at gore. I Præsto Amt havde man ikke væ ret stemt for Amtssammenslutnin gen, men da Loven om en saadan blev vedtaget paa Grænseforeningens Aarsmøde, bøjede vi os loyalt. Tanken er, at Tillidsmandsinstitu tionen skulde udbygges i alle Sogne, saaledes at der ingen døde Pletter bliver, og jeg vil bede om fra hver Forening snarest at faa tilsendt en Liste over Tillidsmændene. Der har endnu ikke været afholdt noget Møde imellem Formændene, men vi har af og til to og to talt og arbejdet sammen og har haft Glæde deraf. Der er sendt Liste ud over Fad derskabs- eller smukkere Broder skabsemner Syd for Grænsen. Der er allerede oprettet flere Broderskaber, men der er endnu en vid Mark. Som det vil være kendt har nogle sydsjæl landske Foreninger saaledes paataget sig at give 2000 Kr. aarlig i 5 Aar til Bornelæsesalen i Flensborghus, og dette Beløb har vi nu udredet i 4 Aar. Ligeledes har Foreningerne her i Amtet i mange Aar givet en god Støtte hver Jul til Menighedsplejen i Flensborg. * Som Formand for Amtssammen slutningen genvalgtes Sygehusinspek tør Møller, og man drøftede derefter forskellige Spørgsmaal, hvorunder Dommer Mangor, Vordingborg, Gdr. Johs. Petersen, Toksværd, Dommer Nyvang, Præstø, Gdr. Johs. Jensen, Lyderslev, m. fl. havde Ordet. Det vedtoges indtil videre ikke at ansætte en Rejsesekretær for Præstø Amt. E t Forslag om, at de sydsjælland ske Foreninger skulde overtage hele Udgiften ca. 4000 Kr. til Bomelæse- salen i Flensborghus, mødte Velvilje, men kunde dog ikke realiseres i in- r deværende Aar. i Da ikke flere ønskede Ordet, brag te Formanden endnu en Tak til For- stander Aage Moller og til alle de modte, hvorefter Modet sluttede med ! en Sang.
Det søfldefjydske Amts- møde i Præstø.
Som kort omtalt i Gaar, hold de sonderjydske Foreninger ‘ Præstø Amt i Tirsdags et Tæl | lesmøde paa Hotel „Præstø . Efter at Amtssammenslutnm l „ e en r s , N F æ or s m tv a e n d d , , h In a s v p d e e ktø i r nd M led ø e l t , holdt Forstander A a g e Mo l - 1 e r, Rønshoved Højskole, et Fo- redrag om Stillingen i Sønderjylland, som den er for Tiden. Forstander Møller udtalte bl. a.:
Den store tyske Fremgang ved Valget d. 22. Oktober bør sætte sit dybe, alvorlige Præg paa det danske Folk, ikke saaledes, at vi taber Modet, men saaledes, at man i det gamle Land sigei. Vi vil sætte kraftigere ind og gøre Arbejdet bedre end før. I Sønderjylland ser vi egentlig ikke saa mørkt paa Situationen. I Haderslev Opstillingskreds var der i 1920 13,0 pCt. tyske Stem mer og i 1935 13,7 pCt., iAaben raa henholdsvis 23,3 og 21,1 pCt., i Sønderborg 20,3 og 17,4, i Au gustenborg 4,9 og 9,4, i Tønder 18.3 og 19,2, i Løgumkloster 22.4 og 21,9 og i Rødding 2,7 og 3,8 pCt. Dette viser, at i de 32 Sogne langs med Grænsen, hvor Ty skerne sætter kraftigst ind, har de ingen Fremgang haft, medens de har haft lidt Fremgang i de egentlige danske Egne i Augu stenborg og Rødding. Vi kæmper med Skole- og Bi blioteksarbejdet netop i de van skelige Grænseegne, og der har vi den Glæde, at vi har sejret. At Tyskerne saa har lidt Frem gang hist og her i de faste dan ske Egne, betyder ikke saa me get. Vi, der bor dernede, sætter ind i den truede Firkant og Syd for Grænsen, og dér hævder vi os. At Tyskerne saa bliver lidt flere bag Fronten, maa hele Hoved hæren i det gamle Danmark tage sig af. Det maa ikke ske en Gang til, at vi, der kæmper dernede i yderste Frontlinie, svækkes af den -lille Klat Tyskere, som vi har i Ryggen. De, mine Damer og Herrer, heroppe, maa, tage fat paa denne hlle Klat i det nordlige Sønder by land, saa vi ikke generes af disse.
Made with FlippingBook - Online magazine maker