Aid IT rot den sønder j y s ke dag grænseforeningen *#*tv»*JT**B rO***T*0**S P * L L « « » * A O
1936.
H o r R e d a k t ø r J e s s e n s T a l e til os . De sidste Aars tyske Fremstød ind over Grænsen naaede Højdepunktet paa sidste Valgdag, Stemmetal gik stærkt frem i den sønderjyske Storkreds. De tyske Stemmetal fra Genforeningen. Om Aarsagerne til denne Stigning skal der ikke siges mange Ord. De er først og fremmest af økonomisk Art. oe h e r bo r S t a t e n træde til og skabe den nødvendige Afhjælp. Men det er maaske dog anbragt at give en Oversigt over de tyske Stemmetal fra Gen foreningen til Dato. De er reelt og procentuelt (deres Andel i det samlede Antal Stemmer) følgende: 1920 ----- 7507 Stemmer = 14,3 Procent 1929 9787 Stemmer = 14,3 Procent 1924 ____ 7724 — = 13,5 — 1932 9867 — = 13,2 — 1926 ------ 10420 — = 16,1 — 1935 12621 — = 15,5 — den 22 Oktober t-, let t 1et ty8ke Der er dem. der mener, at disse 15.5 Procentvælter os ikke. Nej. det kan naturligvis siges. De 84.5 Procent danske Stemmer contra de 15,5 Procent tyske Stemmer viser tydeligt, hvor Landsdelen og Befolkningen hører h jemm e , hos Danm ark . Befolknings-Forskydningen. Men det er alligevel en overfladisk Betragtning, at ville lade, som om Udviklingen i det hele og store gaar i den rigtige Retning For Sagen er jo den, at det tyske Mindretal ikke blot har øget sit Stemmetal væsentligt. Det betænkelige er, at dette har kunnet ske til Trods for. at der er foregaaet en meget betydelig F o r s k y d n in g i F o lk e ta l le t . som skulde komme D an skh ed en tilgode og i samme Grad give T y s k h e d e n en mere tilbagetrukken Stilling i Grænselandet. Ved Folketællingen i 1921 var der 163.722 Personer i Nordslesvig. Af demvar 16,615 fodt syd for Grænsen, mens 14 297var født nord for Kongeaaen eller øst for Lillebælt. Ved Folketællingen i 1930 varder 177,691 Personer i Nordslesvig, og af demvar 11.234 født syd for Grænsen. 22.044 i de øvrige danske Amter. Der var saaledes i 1930 ca. 5000 Personer færre, som var fodt syd for Grænsen end Aaret efter Genforeningen, og der var ca. 8000 Personer flere, somvar fodt i de ovrige danske Amter. Tilsammen en Forskydning i d a n sk F a v ø r paa ca. 13.000. Der foreligger ikke en tilsvarende Opgørelse endnu for den lige afholdte Folketælling for 1935. men det maa antages, at der har fundet en yderligere Forskydning Sted til dansk Side. Alligevel er Tyskheden vedvarende gaaet frem. Den t y s k e R ep ræ sen ta n t er bleven valgt ind i Folketinget med et større S temm e ta l tallet oppe i Nærheden af. hvad det var i det sorte Valgaar 1926. end nogen Sinde, og procentvis er Stemme Vi maa have Strømmen vendt. Det er og bliver et Fattigdoms-Bevis for os, at vi ikke har kunnet klare os bedre. Hvad er der saa heroverfor at gøre? Svaret er ligetil, vi maa have Strømmen vendt. For saa vidt det kommer an paa de særlige økonomiske Vanskeligheder, maa som for nævnt S ta ten tage Affære. Det er dens Pligt at tilvejeoringe saadanne økonomiske Vilkaar for Grænse-Befolkningen, at den kan være paa Højde med det ovrige Land. at den i Vke skal fole sig økonomisk reduceret og proletariseret i Modsætning til tidligere. Vel er det T y s k la n d s S k y l d , at den er kommet saa stærkt paa Knæene. Men det er til Gengæld D a nm a rk s O p g a v e at hjælpe den op igen. Dette ikke blot af Hensyn til selve folkningen. men ogsaa af Hensyn til Statens Velfærd. Hvor det gælder det kulturelle Arbejde, kan derimod det Be p r iva te In it ia t iv tage Haand i med. Og det er her, D ybbø l-D agen tkal bidrage til at skaffe de fornødne Midler tilveje. Disse Midler anvendes dels Nord for Grænsen i det saakaldte truede Bælte, og drl= Syd for Grænsen. Ikke mindst vore Landsmænd S y d for G ræ n s e n har god Brug for al den Hjælp, de kan faa. saa de kan danne Modvægt over for det tyske Fremstod. Jo mere vi lægger Kræfterne i, des mere vil vi have Udsigt til at b ryd e den t y s k e B ø lg e , der riller op imod og ind over Grænsen sydfra. Jo mere vi stiller os bag ved Danskheds-Arbejdet Syd for Grænsen, des mere vil vi s v æ k k e det tyske B ø lg e s la g s V ir k n in g e r Nord for Grænsen. Jo mere det lykkes os at gøre Dybbol-Dagens Indsamling til en Manifestation af Rang. des mere vil vi være i S ta n d til at v en d e S trømm en . Vi Kan , h v i s vi vil. Redaktør Jessens Ord i Fængslet. Det er i Aar 30 Aar siden, at en af Danskhedens stolteste Stridsmænd. Redaktør J . J e s s e n , Flensborg, døde og blev begravet paa Flensborg Kirkegaard. Han h a vd e i S a n d h e d o p l e v e t T id e r , da de t saa ud. som om Bølgegangen sydfra skulde rive alt overende i det gamle danske G ræ n s e l a n d . Men han stemmede sig imod af al sin Magt. Det kostede Fængsel i Aarevis, Haan og Had fra overmægtige Modstandere. Men han gav ikke op. Han v ilde have Strommen vendt. Og vi ser nu en Menneskealder senere, hvad der trods alt er naaet. Hør. hvad Redaktør Jessen har at sige os. I Firserne skriver han engang i Fængslet til sin Hustru om sit Livsværk, »Flensborg Avis«: knytni » n Je g g sp s u k n a k l t s i ige He D n i s g e , en h d v e ad ti e l t D g a o n d s t kh d e a d n e sk n. B D la e d t i er Fl e e t ns V b a o g r t g st e e r d . . D et et Bl e u r s, de e t t e L n y e , st e e t T T e il g f n lug o t g sst d e e d t e fo n r es d t a e ns b k et S y p d r n o i g n . gs D fu e l t de er T e il n Bærer og Levendegører af dansk Sindelag. Det er en Vejleder og Frugtbargorer i dansk Oplysning og Aandsliv. Et godt dansk Blad er et Hus paa den øde Hede. en Oase i den golde Ørken, en Klippeo midt i det fraadende Hav. Ja, det er mere, thi det er som Jernbane-Stationen paa Heden, der fremkalder en hel By. Det er som Vandfloden, der kan bringe Grøde selv i en Ørken. Det er som en Koralo med utallige Revler ud i Havet, hvorover der efterhaanden kan lægge sig Jord og Tang og Planter og Muld, saa mere og mere indvindes fra Havet.« Det er. som om Redaktør Jessen her i Haab og Tro har sk im te t , hvad vort Slægtled ha r op leve t , dansk Kirkes og Skoles Gen- pblomstring paa de Egne. han omtaler. Han skriver videre: disk. i »K M an ods e æ t tn d i a n n g sk til Bl T a y d sk i h F e l d e e n n sb f o r r is g k m o o g d l e ev m en e d d eg In ør te e l n li d g e en O s, pl m ys e n d in a g an o d g el A ig an M ds y d n y d r i k g n h i e n d g , , m sa e a d v e i n l d e e je t n i d k o k m e m bl e o l t ig st d y a r n k s e k d o e g sv n a o g r e og hjælpeløse. Men som et Tegn. der imodsiges. vil det vække Agtsomhed. og denne kan blive til Agtelse, og denne kan blive til Kærlighed.« D an sk og no rd isk i Brydning med T y s k h e d e n . Det er skrevet for et halvt Hundredaar tilbage, men det er som skrevet Dags >ato. Det e r som talt til os. Hvis vi fortsætter vort danske Arbejde i Sydslesvig, roligt og udholdende, i Bevidstheden om. at dette irbejde røres paa gammel dansk Grund, saa vil det vække A g t som h e d . denne kan blive til A g t e l s e , og denne kan blive til K æ r l ig h ed . Er det ikke. soro om Vejen er tegnet for os? Har vi mere Tilskyndelse behov? Er det ikke netop den danske Maade at gaa rem paa. Jessen her har vist os fra sin Fængselscelle? Saa slut Kæden. Saa slut Kæden og vær med i Dybbol-Dagens Arbejde. Hvor Redaktør Jessen stod Vagt for der er der nu andre, der staar Vagt efter ham. fo r D anm a rk og fo r N o rden . Det er dem. vi skal give et H a a n d s la g og en H a a n d s ræ k n in g . Forposten kalder, og frit uden Frygt skal ri svare. fVald. Rørdam.) Danmark i Firserne og Halvfemserne. Landsmand.
Made with FlippingBook - Online magazine maker