Til virkeligheden – en frustrerende oplevelse NORSK FORENING FOR PROSJEKTLEDELSE
14 Det tager tid at lære de nye metoder og lige nu ved de trods alt hvad de har – selvom det er ikke den bedste måde at løse projekter på. De andre ser ikke forandringerne som udvikling, snarere som et tab af det momentum der trods alt er. Til sidst indser Karin, at hendes idéer simpelthen ikke passer ind i virksomhedens eksisterende kultur og værdier. Hun har fejlagtigt troet, at hendes entusiasme, gode idéer og vilje til forandring er tilstrækkelig til at overvinde hindringerne. Karin har fået meget mere ud af kurset end virksomheden, det kunne bare ikke bruges! Det tager tid at lære de nye metoder og lige nu ved de trods alt hvad de har – selvom det er ikke den bedste måde at løse opgaver på. Karin er fyldt med en brusende entusiasme og en tro på, at hun kangøre en forskel. Trods hendes brændende engagement bliverKarin mødt med en mur af passivitet fra sine kolleger og leder. De nikker alle venligt og udtrykker overfladisk interesse, men der er ingen reel opbakning eller interesse tilhendes initiativer. Hun oplever bemærkninger som: Nå? Du har nok været på kursus! Det plejer vi ikke! Det har vi ikke tid til! Vi tror ikke det bliver bedre! Det kan jeg ikke finde ud af! Mon ikke du skal løse dine egne opgaver, som har hobet sig op mens du har været væk! Det er igen en hverdag med multitasking mellem projekter, forstyrrelser og overspringshandlinger som resultat af uklar prioritering og uklar status på de mange opgaver. Lederenstøtter naturligvis forandringer og udvikling, men lige nu er der bare andre opgaver der er meget vigtigere (igen).
I MUS-samtalen markeres kurset som udført. Tilbage i hamsterhjulet. Så var det klaret!
Made with FlippingBook - Online catalogs