76. Praksisundersøgelse - Hjælp i hjemmet, servicelovens § 83
Sagsbeh.: Mona Lisa Pedersen
Sagsnr.: 2011-40601
Sagsfremstilling Ankestyrelsen har foretaget en praksisundersøgelse af 175 sager fra 17 udvalgte kommuner, herunder Næstved Kommune, som har deltaget med 15 sager. Praksisundersøgelsen omhandler afgørelser om praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83 givet til borgere i aldersgruppen 18 – 65 år. I undersøgelsen er der særligt fokus på, om der i sagerne er det nødvendige grundlag for at træffe en afgørelse og på kommunernes anvendelse af kvalitetsstandarder. Undersøgelsens hovedresultater viser, at 86 pct. af afgørelserne er i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Ankestyrelsen har besluttet, at styrelsen skal orienteres om, hvilke tiltag rapporten har givet anledning til i kommunen senest 3 måneder efter praksisundersøgelsens offentliggørelse. Ankestyrelsen offentliggjorde rapporten med overskriften: Kommunerne har godt styr på bevilling af praktisk hjælp. I rapporten blev dog givet en række anbefalinger: at kommunerne i højere grad søger at oplyse borgeren om det oplysningsgrundlag – de faktiske oplysninger – som afgørelsen er baseret på at kommunerne i forbindelse med ansøgningen om praktisk hjælp orienterer borgeren om, hvilken hjælp borgeren er berettiget til og kan forvente at kommunerne orienterer borgeren om serviceniveauet via de udarbejdede kvalitetsstandarder at kommunerne i højere grad søger at gøre kvalitetsstandarden tilgængelig for borgeren at kommunerne sikrer, at borgeren altid oplyses om kontaktperson, erstatningshjælp og fleksibel hjemmehjælp at kommunerne i højere grad efterlever kravene om, at borgeren skal have en skriftlig afgørelse og at afgørelsen skal være ledsaget af en klagevejledning, hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold at kommunerne i højere grad henviser til de lovbestemmelser, som ligger til grund for afgørelsen at den enkelte kommune anvender en standardiseret metode ved vurderingen af funktionsniveauet, idet det er med til at sikre en ensartet afgørelsespraksis De fleste af anbefalingerne lever Næstved Kommune op til, dog gives i afgørelsesbrevet ikke vejledning om fleksibel hjemmehjælp. Reglerne om fleksibel hjemmehjælp er angivet i servicedeklarationen og da det er leverandøren, der træffer afgørelse efter aftale med borgeren, har det ikke været en del af myndighedsafgørelsen. Myndighedskontoret har i forbindelse med høringssvar til Ankestyrelsen angivet ovenstående synspunkt, men Ankestyrelsen har ikke medtaget denne indsigelse i rapporten. Det må derfor formodes, at Ankestyrelsen fastholder, at det er en del af myndighedsafgørelsen at give orientering om den fleksible hjemmehjælp. Af de sager, der har været undersøgt, skal der i Næstved Kommune være særlig opmærksomhed omkring tre sager, hvor Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen ville være blevet ændret eller sagen blevet hjemvist, hvis det var en klagesag. Alle tre sager vedrører beboere i plejeboliger, hvor praksis hidtil har været mindre detaljerede afgørelser som følge af den grundvisitering, der gives alle beboere i plejeboliger. Hjælpen
Byrådet 24.04.2012
171
Made with FlippingBook - Online magazine maker