Referat af Byrådets møde d. 24.04.2012

70. Borgerhenvendelser til kommunen

Sagsbeh.: Brian Andersen

Sagsnr.: 2010-86357

Sagsfremstilling Byrådet godkendte på mødet 28. februar 2012 Henvendelsesstrategi 2012 – 2015, der er udgangspunktet for borgerservicen de næste år. Henvendelsesstrategien lægger vægt på, at kommunen opfordrer borgerne til at betjene sig selv på nettet, men bevarer fuldt ud muligheden for at blive betjent personligt i Rådmandshaven, på Hovedbiblioteket og på lokalbibliotekerne. Åbningstiderne for Rådmandshaven indskrænkes, dog stadig med eftermiddagsåbent om torsdagen. Nu forelægges Borgerhenvendelser til kommunen , der er den praktiske del af henvendelsesstrategien. Forslaget til retningslinjer for borgerhenvendelser i kommunen indeholder en række nye tiltag, for eksempel oprettelsen af en telefonisk vejledning til selvbetjeningsløsningerne, der har åbent på udvalgte hverdags- og weekendaftener. Da den generelle borgervejledning samtidig bliver udbredt til alle bibliotekerne i Næstved Kommune, er borgernes mulighed for at få vejledning i den kommunale service forbedret. Til Borgerhenvendelser til kommunen hører en opgavefordelingsoversigt. Opgavefordelingsoversigten og borgerhenvendelser til kommunen er udformet til brug for kommunens administration. I forhold til at fortælle borgerne om de nye muligheder for at kontakte kommunen, udrulles der i løbet af 2012 og 2013 informationskampagner om mulighederne i f.eks. selvbetjening. Til videreuddannelse af medarbejdere, der får borgerbetjeningen som en ny opgave, afsættes der 130.000 kr. fra Kompetenceudviklingspuljen. HR-udvikling inddrages i udmøntningen af midlerne, og er med til at planlægge undervisningen. Derudover skal der bruges midler til ombygning af hovedbiblioteket og Rådmandshaven. Omorganiseringen af borgerservicen vil medføre en række ændringer i arbejdsgange og opgaverne for det berørte personale. Borgerhenvendelser til kommunen har derfor været behandlet af MED-udvalgene i de berørte fagområder. Høringssvarene knytter sig til bl.a. arbejdsdeling mellem de enkelte dele af forvaltningen. Disse problematikker bør løses gennem klar arbejdsdeling de enkelte afdelinger imellem og gennem udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger, idet det forudsættes, at initiativerne i Henvendelsesstrategien kan holdes inden for eksisterende driftsbudgetter. Der ikke er afsat særskilt budget dertil. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Medarbejdere, der overføres internt i kommunen eller skifter arbejdsopgaver, varsles 6 måneder forinden. Handicapforhold (tilgængelighed) Det sikres, at de specielle krav, som handicappede har til borgerbetjeningen, fortsat kan opfyldes.

Byrådet 24.04.2012

161

Made with FlippingBook - Online magazine maker