Åbent referat for Byrådet
Mødedato 11.09.2012
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (C) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (F) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)
Fraværende Michael Rex og Flemming Jay
Gæster
Der var ikke indkommet spørgsmål.
Byrådet 11.09.2012
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åben dagsorden: 149. Havnens fremtidige struktur................................................... 347
150. Opfølgning på Byrådsmål 5: Næstved Kommune vil være en
erhvervsvenlig kommune ............................................................... 350
151. Lokalplanforslag, Lillemarken etape 2 .................................... 352
152. Endelig vedtagelse af lokalplan 032 for boligområde i Holme
Olstrup ........................................................................................... 354
153. Endelig vedtagelse af lokalplan 040 for et område til kontor- og
serviceerhverv samt dagligvarebutik ved Marskvej, Næstved ........ 356
154. Vejnavn til den Østlige og Sydlige fordelingsvej og ny vej over
stenlængeområdet ......................................................................... 359
155. Budgetkontrol pr. 1. juli 2012 og halvårsregnskab for 2012... 361
156. Indstilling til byrådets 1. behandling af budget 2013-16 ........ 364
157. Anlægsregnskab - opførelse af 14 ældreboliger, Otterupvej 6-8
....................................................................................................... 368
158. Anlægsregnskab - opførelse af servicearealer Otterupvej ...... 370
159. Anlægsregnskab - opførelse af 19 ældreboliger, Tommerupvej 10
....................................................................................................... 372
160. Anlægsregnskab - opførelse af serviceareal, Tommerupvej 10374
161. Anlægsregnskab - opførelse af 96 ældreboliger, Symfonien ... 376
162. Anlægsregnskab - opførelse af serviceareal, Symfonien......... 378
163. Anlægsregnskab - Tekniske anlæg og Klimaskærm ................ 380
164. Anlægsregnskab - Udvendig vedligeholdelse øvrige bygninger
2011 ............................................................................................... 382
165. Anlægsregnskab - Indeklimaforbedringer Daginstitutioner 2010
....................................................................................................... 384
166. Anlægsregnskab - Udvendig vedligeholdelse Skoler 2010 ...... 386
167. Anlægsregnskab - Renovering af skolernes indvendige
vedligeholdelse i 2009 og 2010 ...................................................... 388
168. BoligNæstved - ansøgning om principgodkendelse om forslag til
renovering af Kornbakken .............................................................. 390
169. Regnskaber for 2011 samt budgetforslag inkl.
huslejefastsættelse 2013 for kommunens almenboligafdelinger .... 392
170. Ansøgning fra Lejerbo om godkendelse af låneomlægning ..... 395
171. Kommunegaranti Everdrup Vandværk - omlægning af lån...... 397
Byrådet 11.09.2012
345
172. Revisionsberetning 2011 med besvarelse............................... 398
Punkter på lukket dagsorden: 173. Personalesag
174. Personalesag
Byrådet 11.09.2012
346
149. Havnens fremtidige struktur
Sagsbeh.: Allan Dinesen
Sagsnr.: 2012-34924
Sagsfremstilling Havnebestyrelsen fik i sit møde den 18.6.2012 forelagt forslag til nye bestyrelsesvedtægter for Næstved Havn samt forslag til ny forretningsorden.
Havnebestyrelsen vedtog at anbefale de nye vedtægter med de af Havnebestyrelsen ønskede tilretninger over for byrådet.
Efterfølgende har forslaget været drøftet med kommunaldirektøren, chefjuristen og havnebestyrelsesformanden, hvilket har resulteret i et nyt selvstændigt pkt. 10 i vedtægterne således:
”10. Havnebestyrelsesmedlemmer anses for inhabile ved byrådsbehandling af sager, hvor - byrådet skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af hvervet, - byrådet udøver tilsyn eller kontrol, eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet, - byrådsmedlem er bestyrelsesformand for selskabet, eller - byrådet og selskabet indgår privatretlige aftaler.”
Pkt. 10 bliver til 11. osv.
Ved drøftelsen blev det endvidere aftalt, at havnebestyrelsen skulle forelægges 2 forslag til fremtidige organisatoriske samarbejder:
A. Center for Trafik rådgiver løbende Havnebestyrelsen som hidtil, men kan ikke deltage i den efterfølgende kommunale kontrol på grund af inhabilitet. Havnebestyrelsens fremsendelser vil sandsynligvis blive behandlet af Center for Økonomi og Fællessekretariatet.
Eller alternativt
B. Center for Trafik udøver tilsyn og fører kontrol med havnen, således, at
Havnebestyrelsens fremsendelser til byrådet behandles i Trafikcentret, som også laver sagsfremstillinger og indstillinger til sagerne. Altså efterfølgende kontrolfunktion.
Havnen må søge rådgivning andre steder (eksternt) af habilitets hensyn.
Supplerende bemærkninger Havnebestyrelsen behandlede sagen om ændring af bestyrelsesvedtægter den 18.6.2012. Sagen forelægges Økonomiudvalget den 6.8.2012 og byrådet den 14.8.2012.
Politisk behandling Havnebestyrelsen
Byrådet 11.09.2012
347
Indstilling Havneadministrationen indstiller, at 1. orienteringen om ændring af indstillingen om bestyrelsesvedtægter tages til efterretning 2. Havnebestyrelsen træffer beslutning om, hvilken af de organisatoriske samarbejder som skal godkendes. Beslutning Havnebestyrelsen, 06.08.2012 ad 1: Havnebestyrelsen indstiller til byrådet, at der ikke indføres en ny §10 i bestyrelsesvedtægterne. ad 2: Havnebestyrelsen ønsker, at Jørgen Gerner Hansen fungerer som rådgiver for Næstved Havn. Havnebestyrelsens fremsendelser vil blive behandlet af Center for Økonomi og Fællessekretariatet.
Sagsfremstilling 19.08.12 Fornyet behandling.
Formanden har ønsket sagen genoptaget, idet Næstved Kommunes chefjurist Ulla Rasmussen er inviteret til mødet.
Politisk behandling Havnebestyrelsen Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Notat om habilitet og reglernes betydning for havnebestyrelsesmedlemmers habilitet i kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling ”Ændring af bestyrelsesvedtægt og forretningsorden for Havnen” (Udsendes kun elektronisk).
Indstilling Havnechefen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning Havnebestyrelsen, 24.08.2012 Michael Rex var fraværende. Notat om habilitet og reglernes betydning for havnebestyrelsesmedlemmers habilitet i kommunalbestyrelsen blev udleveret. Tilknyttes dagsordenspunktet. Fremsendes til byrådet, idet Havnebestyrelsen vedtog at fastholde sin tidligere beslutning i møde den 6.8. 2012. Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales. Dog ønsker Økonomiudvalget, at Tilsynet anmodes om en udtalelse omkring habilitetsproblematikken. Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Havnebestyrelsens forslag godkendt. Tilsynet anmodes om en udtalelse omkring habilitetsproblematikken.
Byrådet 11.09.2012
348
Bilag Ændring af bestyrelsesvedtægt og forretningsorden for Havnen Havnebestyrelsesmedlemmers habilitet i kommunalbestyrelsen Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
349
150. Opfølgning på Byrådsmål 5: Næstved Kommune vil være en erhvervsvenlig kommune
Sagsbeh.: Bente Jongberg
Sagsnr.: 2012-45460
Sagsfremstilling Den forventede effekt af Byrådsmålet er at Næstved Kommune opfattes som en (mere) erhvervsvenlig kommune, og på det grundlag kan skabe og tiltrække nye arbejdspladser. Målet skal nås gennem systematisering og professionalisering af Næstved Kommunes arbejde med at tiltrække og samarbejde med offentlige og private arbejdspladser, og gennem e tablering og synliggørelse af ”én indgang” til kommunen for erhvervslivet.
I Byrådsmålet er der lagt op til at effekten måles ved at:
Mindst 1 stor virksomhed påvirkes i 2012/13 til at tage beslutning om at etablere sig i Næstved Kommune. Ændringen i antallet af privat beskæftigede er bedre end gennemsnittet i Region Sjælland Ændringen i antallet af privat beskæftigede indenfor videnerhverv er bedre end gennemsnittet i Region Sjælland. Andelen af privat beskæftigelse i kommunen, der er skabt af iværksættere er bedre end gennemsnittet i Region Sjælland. Status på målopfyldelse: Byrådet har i 2012 truffet beslutning om en ny organisering af den lokale erhvervsservice, der skaber de nødvendige rammer for systematisering og professionalisering af arbejdet med erhvervsudvikling. Ved at samle de to ben i den lokale erhvervsservice (Næstved Kommunes erhvervsenhed og Næstved Erhverv A/S) på samme adresse får erhvervslivet rent fysisk ”én indgang”, og der arrangere s et tværgående udviklingsforløb for alle medarbejdere med direkte virksomhedskontakt, som skaber grundlag for en helhedsorienteret sagsbehandling af erhvervssager. Den nye organisering er ved at blive implementeret, og effekten kan først forventes at blive synlig i 2013. Inden for det sidste år har vi leveret materiale til Invest in Denmark om mulige lokaliseringsmuligheder for konkrete udenlandske virksomheder i Næstved Kommune. Ingen af de konkrete virksomheder har pt. valgt at arbejde videre med placering i Næstved Kommune, men Invest in Denmark er meget tilfredse med materialet og håndteringen fra Næstved Kommune, hvilket kan få positiv indflydelse på fremtidige henvendelser – hvis vi ikke bliver inviteret med i ”konkurrencen” om tiltrækning af nye virksomheder, kommer de i hvert fald ikke hertil.
Beskæftigelsesstatistikken indeholder tal for 2011, og kan således ikke måle på effekten af arbejdet i 2012.
Antallet af privat beskæftigede med arbejdssted i Næstved Kommune er steget svagt fra 2010 til 2011, men ligger på niveau med den samlede udvikling i Region Sjælland. Da vi endnu ikke har iværksat nye, konkrete indsatser må tallet blot tages til efterretning. Antallet af privat beskæftigede indenfor videnerhverv med arbejdssted i Næstved Kommune er faldet svagt fra 2010 til 2011, mens Region Sjælland samlet set har haft en fremgang. På den baggrund bør videnerhvervene prioriteres i den erhvervspolitiske
Byrådet 11.09.2012
350
indsats i 2013, f.eks. gennem øget markedsføring og opfølgning på ordninger som videnpiloter og jobrotation.
Iværksætternes andel af den private beskæftigelse i 2011 ligger en anelse højere end den samlede andel i Region Sjælland, og forskellen skyldes en højere andel blandt de yngste iværksættere (2-5 år). Initiativer som f.eks. Vækstfabrikken forventes at medvirke til flere iværksættere og en højere overlevelses- og vækstrate, ligesom Næstved Erhverv A/S vil tilbyde kurser og individuel rådgivning.
Økonomipåtegning Ingen bemærkninger.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Skabelon til opfølgning på Byrådsmål 5 (Udsendes kun elektronisk).
Indstilling Administrationen indstiller, at opfølgningen på Byrådsmål 5 godkendes og videresendes til Byrådets behandling.
Beslutning Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt. Bilag Skabelon til opfølgning på byrådsmål 5 for 2012 Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
351
151. Lokalplanforslag, Lillemarken etape 2
Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen
Sagsnr.: 2009-58923
Sagsfremstilling Teknik- og Miljøforvaltningen fremsætter lokalplanforslag 013 for et område til erhverv ved Lillemarken. Lokalplanforslaget er en fortsættelse af lokalplanen E22.1-2 for Lillemarken, vedtaget i december 2008. På daværende tidspunkt var der tvivl om, hvorvidt lokalplanområdet skulle anvendes til kommunens skovrejsningsplan, så man besluttede at vedtage en lokalplan for den øvrige del af Lillemarken og efterfølgende lave en etape 2, hvis det senere skulle vise sig, at området ikke skulle benyttes til skovrejsning. Dette er nu aktuelt.
Lokalplanen udlægger området til erhverv med retningslinjer for beplantning og skiltning, som skal tage særligt hensyn til Rønnebæksholms rekreative værdier.
Der er desuden udlagt et mindre friareal langs Rønnebækken, som kan anvendes til rekreative foreningsaktiviteter eller lignende.
Ved vedtagelsen af lokalplanen aflyses lokalplan D12-1 i sin helhed.
Vedtagelsen af lokalplanen giver kommunen mulighed for at sælge jord til private i overensstemmelse med planlægningen for området.
Lovgrundlag Lov om planlægning, kapitel 5
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at lokalplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
Politisk behandling Ejendomsudvalget
den 13.08.2012 den 03.09.2012 den 11.09.2012
Økonomiudvalget
Byrådet
Sagens bilag Lokalplanforslag
Indstilling Center for Plan og Erhverv indstiller, 1. at lokalplanforslag 013 sendes i offentlig høring i 8 uger. 2. Centret foreslår, at der afholdes borgermøde den 27. september 2012 eller den 4. oktober 2012.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.08.2012 Troels Larsen var fraværende.
Ad 1: Anbefales med de af udvalget ønskede ændringer. Ad 2: Borgermøde afholdes den 8.11.2012 kl. 19.00.
Byrådet 11.09.2012
352
Økonomiudvalget, 03.09.2012 Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag 013_UDKAST_ØK_Byråd Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
353
152. Endelig vedtagelse af lokalplan 032 for boligområde i Holme Olstrup
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2011-23029
Sagsfremstilling Ejer af ejendommen matr. nr. Holme Olstrup by 16 i, Holme Olstrup har i samarbejde med White arkitekter udarbejdet lokalplanforslag for et boligområde ved Stationsvej syd for Holme Olstrup. Området er i kommuneplanen omfattet af ramme for lokalplanlægning 3.2 B4 til boligformål med mulighed for opførelse af boliger i max. 1,5 plan med en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Området er på 25.000 m², beliggende i landzone og vil ved lokalplanens vedtagelse overføres til byzone. Ejendomsudvalget behandlede på møde 30.04.2012 forslag til lokalplan og besluttede at iværksætte offentlig høring. I høringsperioden afholdtes borgermøde på Lundebakkeskolen 7.6.2012, hvor der var fremmødt en gruppe på 12 borgere. Forslaget blev positivt modtaget, og der var en god drøftelse af og forventning til styrkelse af byens udvikling.
Lokalplanområdet er beliggende i Holme Olstrup syd for landvejen og jernbanen mellem Skovvej og Stationsvej i tilknytning til det eksisterende byområde.
Lokalplanen fastlægger, hvorledes området kan anvendes til boligbebyggelse for helårsboliger, herunder forløb af veje, muligheder for grundudstykning, byggebestemmelser, retningslinjer for grønne arealer og beplantning, krav til grundejerforening mv.
Der kan opføres bebyggelse i op til 1½ plan med en maksimal højde på 8 ½ meter.
Området vejbetjenes af en ny boligvej med indkørsel fra Stationsvej. Fra indkørslen åbner vejen sig i en bøjle, således at der skabes 2 små områder til parcelhuse omkring et større fælles friareal. Området langs Stationsvej kan anvendes enten til parcelhuse eller tæt/lave boliger. Et væsentligt mål med planen er at opnå et boligkvarter med gode og trygge boligkvaliteter og grønne områder, herunder at sikre indpasning af lokal nedsivning af regnvand fra tage, veje og fællesarealer ved indpasning af et forsinkelsesbassin indpasset i de rekreative friarealer.
Ligeledes søges overgangen til det åbne land mod vest at afgrænses ved plantning af levende hegn.
Der er indkommet få kommentarer og ændringsforslag til lokalplanforslaget, som er tilrettet i det omfang, der er vurderet relevant og rimeligt i henhold til planens formål.
En del af de indkomne forslag omhandler trafikale spørgsmål i forbindelse med afvikling af skoletrafik og afledte parkeringsproblemer. Lokalplanen forholder sig ikke konkret til anliggender uden for lokalplanafgrænsningen, men konsekvensen af de afledte trafikforhold i forbindelse med et nyt boligområde tæt på skolen bør behandles i forbindelse med en generel trafiksanering af skolevejen omkring Lundebakkeskolen i Holme-Olstrup.
Byrådet 11.09.2012
354
Lokalplanen forhindrer i den forbindelse ikke fremtidig trafikplanlægning.
Lovgrundlag Planloven
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Lokalplanen indeholder retningslinjer for håndtering af overfladevand fra tage og friarealer med etablering af forsinkelsesbassin indenfor lokalplanområdet.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Rettelsesblad Høringsnotat
Indstilling Center for Plan og Erhverv indstiller, at lokalplanforslag 032 for boligområde ved Stationsvej i Holme Olstrup vedtages endeligt med rettelsesblad.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.08.2012 Troels Larsen var fraværende. Anbefales.
Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt med bemærkning om, at solceller med over glans 30 ikke må opsættes.
Bilag 032_Rettelsesblad_ØK_Byråd Høringsnotat Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
355
153. Endelig vedtagelse af lokalplan 040 for et område til kontor- og serviceerhverv samt dagligvarebutik ved Marskvej, Næstved
Sagsbeh.: Anja Andersen
Sagsnr.: 2012-46370
Sagsfremstilling Lokalplan 040 udlægger ejendommen Marskvej 15, Næstved til kontor- og serviceerhverv samt butik på max. 1000 m2 til lokalforsyning med dagligvarer. Lokalplanen skaber mulighed for nedrivning af eksisterende nedslidt erhvervsbebyggelse på ejendommen og sikrer, at ny bebyggelse udføres i moderne formsprog, høj arkitektonisk standard og med respekt for Maglemølles kulturmiljø. Forslag til lokalplanen har været offentligt fremlagt i 8 uger fra 29. maj – 24. juli 2012. I perioden blev der afholdt et borgermøde med deltagelse af enkelte borgere, som har udtrykt tilfredshed med, at lokalplanen sikrer kvalitetsbyggeri.
I høringsperioden er der modtaget en bemærkning fra Naturstyrelsen og et høringssvar fra Lokalrådet for Lille Næstved.
I sin bemærkning gør Naturstyrelsen opmærksom på, at lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde, hvor det er muligt at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. I disse områder bør der ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser ikke placeres enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Dette for at forhindre, at områder til særligt pladskrævende varegrupper får karakter af aflastningsområder. Som udgangspunkt bør der derfor holdes en vejledende afstand på 500 m mellem dagligvarebutikker og områder og butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Hele området mellem Marskvej, Fabriksvej, Mosevej og området syd for Engvej er i dag omfattet af byplanvedtægt nr. 3, hvor der ikke er muligt at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Området er desuden præget af mindre grunde uden mulighed for indretning af parkering til større butikker, og hele området er kompakt og forholdsvis utilgængeligt med en dårlig trafikal forbindelse, hvor etablering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper ikke vil være hensigtsmæssig. For at bringe lokalplan 040 i overensstemmelse med planlovens detailhandelsbestemmelser, justeres kommuneplanens rammer for ovennævnte område i forbindelse med den igangsatte kommuneplanrevision. Lokalrådet har ingen indsigelser til lokalplanens indhold, men udtrykker alene bekymring for øget trafikmængde i området i forbindelse med etablering af ny rundkørsel ved Karrebækvej og opgradering af Engvej til modulvognstransporter til Maglemølle, samt den planlagte dagligvarebutik ved Marskvej. Lokalrådet mener, at lokalplanens vedtagelse bør være betinget af, at der vedtages en samlet plan der primært sikrer de bløde trafikanter, idet området dagligt bruges af både børnefamilier og handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget blev det vurderet, at der ikke vil opstå trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser i forhold til afvikling af trafikken til den planlagte dagligvarebutik. De trafikale forhold i området ville kunne tages op til revision på et senere tidspunkt, hvis det senere viser sig, at trafiksikkerheden ikke er tilfredsstillende. Høringssvar fra Lokalrådet er videresendt til Center for Trafik til orientering.
Byrådet 11.09.2012
356
Lovgrundlag Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Handicapforhold (tilgængelighed) Indgår ved projektering og byggesagsbehandling.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Bemærkninger fra Naturstyrelsen Høringssvar fra Lokalrådet for Lille Næstved området (Udsendes kun elektronisk).
Indstilling Center for Plan og Erhverv indstiller, at lokalplan 040 vedtages endeligt.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.8.2012 Troels Larsen var fraværende. Udsat. Der indhentes tegningsmateriale for havnens udbygningsplaner for modulvogntog til brug for udvalgets behandling af lokalplanforslaget. Sagsfremstilling Der findes ikke tegningsmateriale for havnens udbygningsplaner, idet projektet ikke er udarbejdet endnu. Der foreligger nu redegørelse fra Center for Trafik, der er vedlagt sagen.
Bilag Trafikcentrets redegørelse vedrørende modulvognstog. (Udsendes kun elektronisk).
Beslutning Ejendomsudvalget, 28.08.2012 Michael Rex var fraværende. Anbefales
Niels Kelberg kan ikke gå ind for udvalgets indstilling, da han mener, at dagligvarebutikken vil udvikle en farlig skolevej på grund af øget trafik.
Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt. Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for indstillingen.
Bilag Bemærkninger fra Naturstyrelsen
Byrådet 11.09.2012
357
Høringssvar fra lokalrådet Notat fra Center for Trafik vedrørende modulvognstog Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
358
154. Vejnavn til den Østlige og Sydlige fordelingsvej og ny vej over stenlængeområdet
Sagsbeh.: Mette Susanne Nielsen
Sagsnr.: 2012-42165
Sagsfremstilling Der skal findes vejnavne til nogle af de nye veje omkring Næstved. Den østlige fordelingsvej åbner ultimo 2012 og skal navngives inden åbningen (Bilag 1, vej 1) sammen med vejen over Stenlængeområdet (Bilag 1, vej 4). For at få et samlet vejnavneforløb skal der findes navn til sydlige fordelingsvej (Bilag 1, vej 3) samt den nordlige statsfinansierede vej (Bilag 1, vej 2). Vejnavnet til den nordlige statsfinansierede vej skal godkendes af Vejdirektoratet. Vejene vil ikke få nogen husnumre tilknyttet. Der har været afholdt en vejnavnekonkurrence i maj måned, hvor forslag til vejnavne for ”Nye veje ved Næstved” kunne sendes ind. Der er kommet 40 f orslag fordelt på de 5 veje, som var med i konkurrencen (se bilag 2). Vinderne er fundet ved lodtrækning og er blevet orienteret. Næstved Kommune har ikke er forpligtet sig til at anvende vindernavnene.
A. Forslag til vejnavne på vej 1, 2 og 3 på bilag 1:
1. Ring Nord, Ring Øst, Ring Syd (Vi har Østre, Vestre Ringvej og Cityringen) 2. Nordvejen, Østvejen, Sydvejen (Kort og klar beskrivelse af beliggenheden) 3. Skovring Nord, Skovring Øst, Skovring Syd (Alle veje kører gennem skovområder)
B. Forslag til vejnavn på vej 4 på bilag 1: 1.
Holsted Ringvej (Kører uden om Holsted by)
2. Røglebakkevej (Bakken nord for vejen hedder iflg. gamle kort Røglebakke, se bilag 1) 3. Stenlængegårdsvej (Vejen går over området, hvor Stenlængegården ligger)
Politisk behandling Teknisk Udvalg Byrådet
Sagens bilag Bilag 1 – Forslag til vejnavne på fordelingsveje og omfartsvejen Bilag 2 – Forslag fra konkurrencen
Indstilling A. Center for Plan og Erhverv samt Center for Trafik indstiller, at vejene navngives efter forslag 2, Nordvejen, Østvejen, Sydvejen.
B. Center for Plan og Erhverv indstiller, at vejen navngives efter forslag 1, Holsted Ringvej.
Beslutning Teknisk Udvalg, 20.08.2012
Ad A: Udvalget anbefaler forslag 1. Ad B: Udvalget anbefaler forslag 3.
Byrådet 11.09.2012
359
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt. A 1: Ring Nord, Ring Øst og Ring Syd. B 3: Stenlængegårdsvej
Bilag Bilag 1 - Forslag til vejnavne på fordelingsvejene og omfartsvejen Bilag 2 - Forslag fra konkurrence, til orientering Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
360
155. Budgetkontrol pr. 1. juli 2012 og halvårsregnskab for 2012
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2012-34083
Sagsfremstilling Årets anden budgetkontrol er fremrykket til 1. juli i stedet for tidligere pr. 1. august. Budgetkontrollen kan dermed vurderes og aflægges sammen med halvårsregnskabet, som blev obligatorisk for kommunerne sidste år. Resultatet af budgetkontrollen pr. 1. juli 2012 og halvårsregnskabet for 2012 er derfor det samme. Der henvises herudover til de to obligatoriske bilag til halvårsregnskabet i bilag 6 og 7. Resultatet af budgetkontrollen og halvårsregnskabet viser et forventet merforbrug på driften på 24 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forhold til serviceudgifterne. Det er i begge vurderinger forudsat at reservepuljen på 18,7 mio. kr. bruges fuldt ud i 2012. Resultatet på driften skal ses i sammenhæng med at der er givet netto minusbevillinger på ca. 3 mio. kr. ved den første budgetkontrol. På anlæg forventes yderligere merudgifter i forhold til sidste budgetkontrol på 17 mio. kr., som vedrører østlig fordelingsvej samt færre salgsindtægter på jord og bygninger. På finansiering forventes merudgifter på 3,3 mio. kr. i 2012. I forhold til årets første budgetkontrol er de forventede merudgifter på driften steget med 9 mio. kr. På driften er hovedproblemerne 18,4 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet, 8 mio. kr. på sundhed; 6,8 mio. kr. på handicap og 2,9 mio. kr. på børn og ungeområdet. Dertil er der en række andre områder med forventede overskud, som gør at det samlede merforbrug på driften bliver 24 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Ændringen i forhold til budgetkontrollen pr. 1.4 skyldes hovedsagelig, at de forudsatte midtvejsreguleringer af budgetgarantien på arbejdsmarkedsområdet alligevel ikke modtages i 2012. Der har på arbejdsmarkedsområdet været lovændringer i form af afskaffelse af fattigdomsydelserne (starthjælp), som isoleret set giver merudgifter. Dette skønner regeringen nu opvejet af positiv udvikling i antal modtagere af overførselsindkomster, så der ikke bliver nogen midtvejsregulering i 2012.
Budgetkontrollen forudsætter, at de af Omsorgsudvalget besluttede besparelser på Handicapområdet når at blive gennemført og får effekt i år.
Den gennemførte selvforvaltningsundersøgelse peger på et vist forbrug af de opsparede midler i løbet af 2012. En del af forbruget forventes dog på anlæg. Den samlede vurdering er, at der forventes brugt netto 10 mio. kr. af det overførte overskud fra 2011, heraf ca. 5 mio. kr. på driften. På anlægsområdet forventes en stor del af de overførte anlægsudgifter på 42,5 mio. kr. fra 2011 brugt i 2012, sammen med det korrigerede budget på 273,8 mio. kr. Ved den første budgetkontrol blev der vurderet merforbrug på 17 mio. kr. på den østlige fordelingsvej. Ved denne budgetkontrol er der vurderet en yderligere overskridelse af rådighedsbeløbet til den østlige fordelingsvej på 17 mio. kr.
Det store forbrug på anlægsområdet vil medføre et betydeligt ubudgetteret kasseforbrug i 2012. Kasseforbruget vil medføre en faldende likviditet, som yderligere forstærkes af, at
Byrådet 11.09.2012
361
en del af kommunens overførselsudgifter overgår til Udbetaling Danmark primo 2013. Herved vil kommunen ikke længere have en likviditetsfordel, som vurderes at være ca. 90 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten vurderes med disse udsigter at falde til ca. 150 mio. kr. ved udgangen af 2013. Den gennemførte opfølgning på fagudvalgsmålene for 2012 viser, at 21 fagudvalgsmål forventes opfyldt ved årets udgang, 14 forventes ikke fuldt opfyldt, mens 3 ikke forventes opfyldt. Ved den første budgetkontrol forventedes 26 mål opfyldt, mens 3 forventedes måske opfyldt. Resten kunne ikke vurderes på det tidspunkt. Vurderingerne i denne budgetkontrol er koncentreret om 2012. Vurderingerne for 2013 er stort set de samme, som der er medtaget til budgetbehandlingen i fagudvalgene. Der er dog er yderligere forventede budgetproblemer på Undervisning på kørsel, hvor de forventede udfordringer er forhøjet med 1,4 mio. kr. i forhold til budgetbehandlingen i Børneudvalget. Udfordringerne er præsenteret på budgetseminaret og tages med i vurderingerne i den afsluttende budgetbehandling. Politisk behandling 3. september - Økonomiudvalget 11. september – Byrådet 24. september – Omsorgsudvalget, Sundhedsudvalget, Ejendomsudvalget og Lokaldemokratiudvalget 8. oktober – Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget
Sagens bilag Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. juli 2012 og halvårsregnskab Bilag 1 – Budgetafvigelser Bilag 2 – Yderligere bemærkninger til de enkelte politikområder Bilag 3 – Udgiftsneutrale ændringer Bilag 4 – Oversigt over anlægsændringer Bilag 5 - Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Bilag 6 – Regnskabsoversigt pr. 30. juni 2012 (halvårsregnskab) Bilag 7 – Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2012 (halvårsregnskab) Bilag 8 – Opfølgning på fagudvalgsmål for 2012 - overblik Bilag 9 – Opfølgning på fagudvalgsmål for 2012 – samlet materiale
Indstilling Administrationen indstiller
1. bevillingsændringer på drift på 6,001 mio. kr. i 2012 2. bevillingsændringer på anlæg på 18,060 mio. kr. i 2012 3. bevillingsændringer på finansiering på 3,298 mio. kr. i 2012 4. udgiftsneutrale ændringer (bilag 3) 5. at resten af reservepuljen på 8,8 mio. kr. anvendes nu (del af bevillingsændringer) 6. at halvårsregnskabet godkendes
Beslutning Økonomiudvalget, 03.09.2012 Ad 1-6: Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Byrådet 11.09.2012
362
Bilag Bilag 1 Samlet skema over bevillingsafvigelser-Budgetkontrol 1/7 Bilag 2 Bemærkninger til de enkelte politikområder-Budgetkontrol 1/7 Bilag 3 Udgiftsneutrale flytninger mellem politikområder pr. 1/7-2012 Budgetkontrol anlæg august 2012. Oversigt over projekter med bemærkninger. Bilag 5 - resultat af spørgeskemaundersøgelse, selvforvaltning Regnskabsoversigt pr. 30. juni 2012 Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2012 Overblik over målopfyldelsen på fagudvalgsmål og tværgående indsatsområder. Samlet bilagsmateriale på opfølgning af mål - budgetkontrol pr. 1.7. Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. juli 2012 Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
363
156. Indstilling til byrådets 1. behandling af budget 2013-16
Sagsbeh.: Annette Wendt
Sagsnr.: 2012-52491
Sagsfremstilling Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2013-2016 i henhold til §37 i Lov om kommunernes styrelse. Budgetforslaget tager udgangspunkt i den balance der blev forelagt til budget-seminaret. Der er mellem seminaret og 1. behandlingen indarbejdet de grønne reduktionsforslag fra fagudvalgsbehandlingen og cafédrøftelserne på budget-seminaret på ca. 50 mio. kr. om året. Derudover er fagudvalgenes anlægsønsker indarbejdet, på nær beløb til renovering af stadion.
Herefter er balancen i budgetforslaget følgende: 2013: 18,0 mio. kr. 2014: 8,1 mio. kr. 2015: 69,3 mio. kr. 2016: 168,9 mio. kr.
Driftsbudgettet Der er i driftsbudgettet indarbejdet alle de ændringer, som fremgik af direktionens budgetnotat til budgetseminaret (afsnit 3 i mappen, side 4). Dertil er alle grønne forslag indarbejdet – dels dem som fagudvalgene havde kategoriseret som grønne, men derudover også de forslag som i cafédrøftelserne på budgetseminaret blev gjort grønne. I driftsbudgettet er også indarbejdet fagudvalgenes omprioriteringer. De indarbejdede omprioriteringer fremgår af bilag 3. For de udvalg, hvor der ikke er balance i omprioriteringerne er restmankoen ikke indarbejdet. Der vedlægges i bilag 4 oversigt over hvordan den indefrosne 3. rate fordeler sig på selvforvaltningsvirksomhederne. For øvrige yderligere spareforslag på driftsbudgettet henvises til budgetmappens afsnit 5. Anlægsbudgettet Anlægsbudgettet er identisk med anlægsbudgettet fra sidste år, bortset fra enkelte ændringer, som er nævnt nedenfor. Den normale prisfremskrivning af anlægsbudgettet er undladt, så der er direkte genkendelighed i de afsatte beløb i forhold til sidste år.
Anlægsbudgettet er korrigeret med følgende ønsker fra fagudvalgene: I 1.000 kr. 2013 2014
2015 2.000 5.000 2.943
2016 2.000
Dagpasning Undervisning Natur, vand og miljø
APV-pulje
2.000
Gul Café Susålandets skole Forskydning i indtægter fra staten
2.546
2.489
7.908
Trafik Trafik Trafik
Trafiksikkerhed
-4.006 4.006
-4.006 4.006
Cykelstier
Østlig fordelingsvej
-3.255
3.255 7.744
I alt
-709
9.943
9.908
Byrådet 11.09.2012
364
Anlægsbudgettet varierer meget i årene. Der er afsat netto 103 mio. kr. i 2013; 76 mio. kr. i 2014; 151 mio. kr. i 2015 og 233 mio. kr. i 2016.
Der er underskud i alle årene i det fremlagte budgetforslag, men underskuddene er særligt store i 2015 og 2016. Det er de samme år, som indeholder store anlægsudgifter. Det kan overvejes, om der skal udskydes eller droppes nogle anlægsprojekter i disse år. Finansiering Budgetforslaget er med uændrede skatteprocenter samt statsgaranti på skatteprovenuet. Der tages beslutning om valg af selvbudgettering eller statsgaranti, samt endelig fastlæggelse af skatteprocenter i forbindelse med 2. behandlingen. Budgetforslagets konsekvenser for virksomhederne Der er flere af de tværgående spareforslag som påvirker virksomhedernes budgetter. Dels er lønfremskrivningen reduceret med 0,5% til selvforvaltningsbufferpuljen. Derudover er lønfremskrivningen reduceret med yderligere 0,2% for at tilbagebetale den for høje lønfremskrivning som virksomhederne har fået i 2012. Begge de to reduktioner er besluttet i budgetstrategien. Herudover er prisfremskrivningen af varekøb og tjenesteydelser fra 2012 til 2013 annulleret. Endelig er der indarbejdet besparelse på 6. ferieuge på 7,5 mio. kr., som skal fordeles på virksomhederne. (se vedlagte bilag 6)
Herudover kan der være konkrete besparelser på nogle af virksomhederne.
Budgettets robusthed i 2013 I kommuneaftalen er en del af bloktilskuddet til kommunerne gjort betinget af, at kommunerne overholder aftalen. Der er i budgettet regnet med, at Næstved får det fulde bloktilskud. Der har indtil 2012 ikke været budgetteret med det fulde bloktilskud, men det er der i dette budgetforslag. Såfremt reservepuljen fordeles, er den eneste reservepulje i budgettet selvforvaltningspuljen på 11 mio. kr. Dertil kommer, at de indarbejdede besparelser på arbejdsmarkeds-området endnu ikke er afprøvet og dermed er der ikke vished for at potentialet bliver af den forventede størrelse. Endelig er anlægsbudgettet i 2013 på 103 mio. kr. relativt lavt. Alt taget i betragtning vil det blive svært at imødekomme eventuelle uforudsete udfordringer i 2013. Budgettet på længere sigt Næstved kommune står frem til 2020 overfor økonomiske udfordringer med baggrund i de strukturændringer, der sker i kommunens økonomi i de kommende år. Der kan forudses realvækst på ældre-, handicap og sundhedsområderne samt faldende udgifter på undervisnings- og dagspasningsområdet. Der må desuden forudses en svagere vækst i befolkningens indkomster. Samlet set er udfordringen i nærheden af 200 mio. kr. inden de indarbejdede reduktioner på 50 mio. kr. årligt.
Denne erkendelse nødvendiggør strukturændringer, som grundlæggende forbedrer kommunens balance og skaber muligheder for investeringer og nye initiativer.
Byrådet ønsker at iværksætte en række analyser, som frem til næste års budgetlægning kan skabe et beslutningsgrundlag, der giver Byrådet mulighed for at foretage de nødvendige strukturændringer i de efterfølgende år. Hensigten er at sikre Næstved Kommune en stærk og robust økonomi, der samtidig åbner muligheder for innovation og kvalitetsforbedring af den kommunale velfærdsservice.
Byrådet og de stående udvalg gennemfører sammen med direktion og centre analyserne, som fremlægges på Byrådets temamøder til videre bearbejdning i løbet af foråret 2013
Byrådet 11.09.2012
365
med henblik på budgetlægningen for 2014-17. Udgangspunktet for valg af temaer og forslag er, at der lægges et 2020 perspektiv på forslagene. Der en endvidere enighed om, at alle forslag kan bringes i spil – der er ingen hellige køer.
Det besluttes i forbindelse med budgetforliget hvilke temaer og analyser, der skal arbejdes med i den kommende tid.
Likviditet På baggrund af budgetkontrollen pr. 1/7 for 2012 og med budgettet for 2013, som det ser ud til 1. behandlingen, vurderes gennemsnitslikviditeten ved udgangen af 2013 at være 150 mio. kr. Strukturel balance Den opgjorte strukturelle balance for budget 2013 viser et overskud på 139,6 mio. kr. Overskuddet skal ses i sammenhæng med afdrag på lån og budgetteret låneoptagelse. Hvis der korrigeres for de to forhold, er det korrigerede overskud på 91,8 mio. kr. i 2013. Overskuddet skal finansiere anlægsbudgettet, som pt. er på 103,2 mio. kr. i 2013. Serviceudgifter Den tekniske ramme for serviceudgifter er i 2013 på 3.103,7 mio. kr. i Næstved. Budgetforslaget er dermed 30 mio. kr. under kommunens beregnede ramme. Den seneste landsprognose peger på at kommunerne samlet set ligger ca. 1,6 mia. kr. under den aftalte serviceramme for 2013. Til gengæld er budgetforslagene på anlægsområdet ca. 2,5 mia. kr. over den aftalte ramme. Høringssvar Der har siden foråret været mulighed for at komme med høringssvar til budgettet. Alle høringssvar fremgår af kommunens hjemmeside under Budget 2013, og kan findes under de relevante politikområder.
Der kan afgives høringssvar helt frem til budgetvedtagelsen den 9. oktober 2012.
Den videre proces Der er frist for at afgive politiske ændringsforslag til budget 2013-2016 tirsdag den 18. september 2012 kl. 12.00. Ændringsforslagene sendes til Økonomichef Steen Andersen (stand@naestved.dk) og budgetkoordinator Annette Wendt (anwen@naestved.dk). Alle ændringsforslag bedes fremsendt elektronisk på vedlagte skema (bilag 5). Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af ændringsforslag kan stilles til Steen Andersen 5588 5401 eller Annette Wendt 5588 5408. Tekniske ændringsforslag Der kan være tekniske ændringer, som forelægges i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2013-2016. Der kan for eksempel være ændringer på finansiering, afledte driftsudgifter af nogle af anlægsprojekterne mv. Center for Økonomi og analyse sender en foreløbig oversigt over de tekniske ændringsforslag fredag den 14. september 2012 på mail til alle byrådsmedlemmer. Hermed kan de kendte tekniske ændringsforslag indgå i overvejelserne i forbindelse med fremlæggelse af de politiske ændringsforslag.
Der er 2. behandling af budgettet den 9. oktober 2012.
Byrådet 11.09.2012
366
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Indstillingsskrivelse
Bilag 1: Summarisk oversigt over indarbejdede reduktioner Bilag 2: Kommenteret oversigt over de indarbejdede reduktioner Bilag 3: Omprioriteringer Bilag 4: Oversigt over den indefrosne 3. rate Bilag 5: Skema til ændringsforslag Bilag 6: Notat om 6. ferieuge
Indstilling Administrationen indstiller, at budgetforslaget oversendes til byrådets 1. behandling.
Beslutning Økonomiudvalget, 03.09.2012 Budgetforslaget oversendes til byrådets 1. behandling.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt og videresendes til 2. behandling.
Bilag 3. rate af tidligere indefrosne selvforvaltningsmidler, NY Notat om 6. ferieuge, budget 2013 Driftsomplaceringer - samlet oversigt for budget 2013-2016 pr. politikområde
Indarbejdede besparelsesforslag til 1. behandlingen Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2013 Skema til ændringsforslag.doc Summarisk oversigt over indarbejdede reduktioner Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
367
157. Anlægsregnskab - opførelse af 14 ældreboliger, Otterupvej 6-8
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2008-18379
Sagsfremstilling Fremlæggelse af anlægsregnskab vedr. opførelse af 14 ældreboliger, Otterupvej 6-8.
Ved skema B omfattede projektet 14 2-rums boliger á 75 m2 inkl. andel til fælles boligareal. Boligerne er etableret ved ombygning af et eksisterende bofællesskab med 20 enkeltværelser. Til gennemførelse af projektet blev der i 2007 givet en samlet bevilling på 19.500.000 kr., svarende til den opgjorte anskaffelsessum iflg. skema B. Projektet finansieres ved. - 2 % beboerindskud - 7 % grundkapitallån fra kommunen - 91 % realkreditlån, som opkræves over huslejen
Nettobevilling (ekskl. overførsler)
Forbrug
Mindreforbrug
Før 2007
69.700 kr.
2007 2008 2009 2012
19.500.000 kr.
10.585.164 kr. 8.562.870 kr.
61.833 kr. 5.505 kr.
I alt
19.285.072 kr.
214.928 kr.
I 2006 godkendte Økonomiudvalget, at projektering og udbud blev påbegyndt.
Da den endelige anskaffelsessum ligger under anskaffelsessummen i flg. Skema B, skal der ske en regulering af det optagne realkreditlån. Denne regulering bliver foretaget, når skema C er indberettet.
Ligeledes vil beboerindskud på 2 % af anskaffelsessummen blive en smule mindre. Regulering foretages ved genudlejning.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring og godkendt af kommunens revision uden bemærkninger.
Lovgrundlag Lov om almene boliger
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab. (Udsendes kun elektronisk).
Byrådet 11.09.2012
368
Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at regnskabet godkendes, herunder den ændrede låneoptagelse.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.08.2012 Troels Larsen var fraværende. Anbefales.
Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag Anlægsregnskab til Byrådet Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
369
158. Anlægsregnskab - opførelse af servicearealer Otterupvej
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2008-18379
Sagsfremstilling Fremlæggelse af anlægsregnskab for servicearealer opført til 14 almene ældreboliger, Otterupvej 6-8.
Servicearealerne udgør 66 m2 og etableres som fuld kommunal finansiering, idet der dog fragår et statsligt servicearealtilskud på 40.000 kr. pr. bolig.
Til gennemførelse af projektet blev der i 2007 givet en bevilling på 1.064.000 kr. i udgift og 560.000 kr. i indtægt, i alt netto 504.000 kr. i nettobevilling.
Nettobevilling (ekskl. overførsler)
Forbrug
Mindreforbrug
2007 2008 2009 2012
504.000 kr.
0
1.000.044 kr.
4.047 kr. 10.055 kr.
I alt
1.014.446 kr.
Servicearealtilskud, som udbetales efter indberetning til Bossinf
-560.000 kr. 454.446 kr.
I alt
49.554 kr.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring og godkendt af kommunens revision uden bemærkninger.
Lovgrundlag Lov om almene boliger
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab. (Udsendes kun elektronisk)
Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at regnskabet godkendes.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.08.2012 Troels Larsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet 11.09.2012
370
Økonomiudvalget, 03.09.2012 Anbefales.
Byrådet, 11.09.2012 Michael Rex og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag Anlægsregnskab til Byrådet Tilbage til toppen
Byrådet 11.09.2012
371
159. Anlægsregnskab - opførelse af 19 ældreboliger, Tommerupvej 10
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2008-18285
Sagsfremstilling Fremlæggelse af anlægsregnskab for opførelse af 19 ældreboliger, Tommerupvej 10.
Ud over fælles boligarealer og fælleslokaler omfattede projektet, i forbindelse med skema B-sagen, 19 2-rums boliger med et gennemsnitligt areal på 75 m2. Et samlet bruttoetageareal på 1.425 m2. Til gennemførelse af projektet blev der i 2007 givet en samlet bevilling på 26.405.250 kr. svarende til den opgjorte anskaffelsessum iflg. skema B. Projektet finansieres ved: - 2 % beboerindskud - 7 % grundkapitallån fra kommunen - 91 % realkreditlån, som opkræves over huslejen
Nettobevilling (ekskl. overførsler)
Forbrug
Mindreforbrug
Før 2007
26.405.250 kr.
2.567.519 kr. 21.549.785 kr. 1.062.730 kr. 125.250 kr.
2007 2008 2009 2011 2012
8.875 kr.
-140.112 kr. 25.174.047 kr.
I alt
-1.231.203 kr.
Da den endelige anskaffelsessum ligger under anskaffelsessummen iflg. Skema B, skal der ske en regulering af det optagne realkreditlån. Denne regulering er foretaget i maj måned 2012.
Ligeledes vil beboerindskud på 2 % af anskaffelsessummen blive en smule mindre. Regulering foretages ved genudlejning.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring og godkendt af kommunens revision uden bemærkninger.
Lovgrundlag Lov om almene boliger
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab. (Udsendes kun elektronisk)
Byrådet 11.09.2012
372
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57Made with FlippingBook - Online magazine maker