168. BoligNæstved - ansøgning om principgodkendelse om forslag til renovering af Kornbakken
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2012-34102
Sagsfremstilling BoligNæstved har i brev af 7. juni 2012 søgt om en tilkendegivelse af boligorganisationens planer om at søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte til modernisering og fremtidssikring af Kornbakken, afdeling 501. Boligorganisationen oplyser, at Kornbakken siden 2008, hvor der blev givet tilladelse til at nedlægger 11 små klubværelser, har arbejdet på at finde finansiering til nedlæggelse af lejlighederne. BoligNæstved ønsker derfor at udarbejde en helhedsplan for boligafdelingen med henblik på en samlet renovering, modernisering og fremtidssikring af afdelingens boliger. Til gennemførelse af helhedsplanen søges Landsbyggefonden om renoveringsstøtte: Såfremt støtteansøgningen godkendes i Landsbyggefonden, må det forventes, at Næstved Kommune skal stille garanti for den del af lånet til gennemførelse af helhedsplanen, som overstiger 60 % af bebyggelsens værdi. Landsbyggefonden kan give støtte til gennemførelse af helhedsplaner inden for en årlig fastsat investeringsramme. Landsbyggefonden støtte er betinget af, at kommunen vil garantere for de optagne lån.
Sagen forelægges med henblik på byrådets tilkendegivelse til gennemførelsen af en helhedsplan for Kornbakken.
Økonomipåtegning Iflg. § 127 stk. 1 er det en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, at
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet garanterer for lån efter § 118, stk. 1 og 2. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.
Lovgrundlag Lov om almene boliger.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Ansøgning fra BoligNæstved (Udsendes kun elektronisk).
Byrådet 11.09.2012
390
Made with FlippingBook - Online magazine maker