31. Endelig vedtagelse af lokalplan 034 for Vesterhavevej 207
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2011-23032
Sagsfremstilling Ejer af landbrugsejendommen Vesterhavevej 207, 4736 Karrebæksminde, har søgt Næstved Kommune om tilladelse til nedrivning af udhusbygning på 97 m². Bygningen er i kommuneplan 2009-21 udpeget som bevaringsværdig med bevaringsværdi 2.
Ejendomsudvalget vedtog efterfølgende på møde 20.09.2010 at nedlægge forbud mod nedrivning i henhold til planlovens § 14 med henblik på udarbejdelse af lokalplan.
Da ejendommen er fastsat til jordbrugsmæssig anvendelse beliggende på landzonearealer uden for landsbyafgrænsning, er der i henhold til Planlovens §15 stk. 5 begrænsede muligheder for lokalplanlægning. Der kan ikke indeholdes bestemmelser om områdets anvendelse, ejendommens størrelse og afgrænsning, bebyggelsers beliggenhed på grunden, anvendelse af de enkelte bygninger, eller udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder hegnsforhold og bevaring af beplantning. Det er endvidere præciseret i §6 i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, at der normalt ikke kan lokalplanlægges for almindelig jordbrugsvirksomhed i landzone. Landbrugsjorder, der fortsat skal udnyttes jordbrugsmæssigt, kan normalt ikke omfattes af lokalplanen. På den baggrund er lokalplanforslaget revideret til at omfatte de emner, der er hjemmel til i planloven, ligesom lokalplanområdet er reduceret til at omfatte det byggede miljø omkring stuehus og haveanlæg. Det er stadig lokalplanens hovedformål at forhindre nedrivning af den bevaringsværdige bygning. Lokalplanen regulerer herudover kun øvrige forhold i begrænset omfang, herunder regulering af omfang og udformning af fremtidig bebyggelse. Ejendomsudvalget besluttede på møde 08.08.2011 at sende lokalplanforslaget i offentlig høring i perioden 30.08.2011 - 25.10.2011. Der er efter fristens udløb indkommet 2 bemærkninger fra andre myndigheder og 1 indsigelse mod lokalplanens formål.
Lovgrundlag Planloven
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Rettelsesblad
Indsigelse fra Vesterhavevej 204 Bemærkning fra FødevareErhverv
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at lokalplanforslag 034 med rettelsesblad vedtages endeligt.
Byrådet 28.02.2012
68
Made with FlippingBook - Online magazine maker