Referat af Byrådets møde d. 28.02.2012

Den forventede stigning i sundhedsudgifterne kombineret med et vigende skattegrundlag vil således give udfordringer for Næstved Kommune frem mod 2020.

Økonomipåtegning Substitution: Det fremgår af Implements fremstilling, at stigningen i aktivitetsbestemt medfinansiering udvider grundlaget for overvejelser om substitution. Hertil skal bemærkes at substituerende kommunale behandlingstilbud er forbundet med stor risiko for, at de samlede sundhedsudgifter stiger. Risikoen opstår som følge af uændret kapacitet i regionens tilbud og usikkerhed om dobbeltbehandling af patienterne samt omkostningseffektiviteten i de nye tilbud. Dertil kommer risiko for, at de samme patienter skal behandles af både Regionens og det nye tilbud. Risikoen kan opstå, hvis patienten indgår i et samlet forløb på sygehuset, hvor det kommunale tilbud kun er en lille del af forløbet. Det vil alt andet lige betyde, at de samlede sundhedsudgifter stiger til den behandling. ” Sund aldring ” : Da det forventes, at de ældre borgere vil udgøre en noget større andel af befolkningen samtidigt med, at sundhedsudgifterne til ældre er betydeligt højere end for yngre, forventes det, at aldringen af befolkningen vil lede til en væsentlig stigning i sundhedsudgifterne. Heroverfor står at befolkningen netop lever længere fordi de bliver sundere og dermed stiger sundhedsudgifterne ikke så meget. Der skelnes mellem to former for aldring (”sygelighed”). Usund aldring hvor de sidste leveår er med et dårligt helbred i modsætning til sund aldring hvor de sidste leveår er med et godt helbred. Disse to forhold ved en længere levetid kaldes terminaludgifterne. I 2010 undersøgte Det Økonomiske Råd (DØR) ovenstående forhold vedrørende demografien og deres konklusion er:” Ved forlænget levetid vil disse terminaludgifter blive udskudt, hvilket vil dæmpe væksten i sundhedsudgifterne. Frem mod 2050 halveres væksten i sundhedsudgifterne som følge af forlænget levetid, når der tages højde for terminaludgifternes betydning.” I stedet for demografisk stigning på 21% i sundhedsudgifterne bliver den halveret til 10% frem til 2050 ifølge DØR´s beregninger. Supplerende bemærkninger Sundhedsudvalget godkendte, som led i ”Byrådets strategi på sygehus - og sundhedsområdets udvikling i Næstved” d. 5. december 2011 igangsætning af 3 offensive kommunale pilotprojekter. Sideløbende med igangsætning og implementering af disse 3 sundhedsprojekter planlægger forvaltningen at fortsætte arbejdet med udmøntning af Byrådets strategi. Disse tiltag vil blive forelagt til politiske behandling og kan omfatte tiltag, der yderligere styrker den tværsektorielle indsats i det borgernære, integrerede sundhedsvæsen - eksempelvis med ansættelse af kommunale læger og samfinansierede stillinger og nye drifts- og samarbejdsformer i sundhedsvæsenet i Næstved. Igangsætning af sådanne substituerende og supplerende sundhedsindsatser i kommunalt regi vil fordre nøje overvejelser og konkrete økonomiske beregninger i forhold til kommunens samlede sundhedsudgifter, jf. bemærkninger beskrevet under punktet ”Økonomipåtegning.”

Sagen vil blive uddybet på Sundhedsudvalgets møde ved sundhedsøkonom.

Byrådet 28.02.2012

83

Made with FlippingBook - Online magazine maker