Referat af Byrådets møde d. 31.01.2012

13. Anlægsregnskab - Renovering af "Græshoppen"

Sagsbeh.: Ole Jakobsen

Sagsnr.: 2011-1379

Sagsfremstilling Fremlæggelse af anlægsregnskab ”Renovering af Græshoppen”

Projektet omfatter udskiftning af brodækket, renovering af eksisterende stål- og betonkonstruktioner samt etablering af gangbro på Karrebæksmindebroen.

Netto bevilling

Forbrug

Merforbrug

(ekskl. Overførsler)

2011

3.800.000 kr.

3.927.082 kr.

I alt

3.800.000 kr.

3.927.082 kr.

127.082 kr.

Merforbruget skyldes primært et større behov for renovering af de bærende stålkonstruktioner på broen samt af både stål og beton på landfæsterne end forudset ved forundersøgelserne. Det øgede renoveringsbehov kunne først konstateres efter fjernelse af slidplanker og limtræsbjælker, og renoveringen skulle ske, inden det nye glasfiberdæk kunne monteres. Til dækning af merudgiften kan peges på et mindreforbrug på 150.000 kr. til anlægsregnskab Sti/fortov ved Trompetvej, idet udgiften er afholdt som en del af byggemodningen. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen indskærper, at der ved fremtidige projekter ikke må disponeres ud over givne bevillinger. Såfremt et merforbrug kan forudses, skal en tillægsbevilling søges forinden, med anvisning af kompenserende besparelser, som vedtaget i budgetaftalen.

Økonomiforvaltningen bekræfter, at anlægsregnskabet for Sti/fortov udviser et mindreforbrug på 150.000 kr.

Regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Anlægsregnskab (udsendes kun elektronisk)

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at regnskabet godkendes, herunder den foreslåede finansiering af merudgiften.

Beslutning Teknisk Udvalg, 19.12.2011 Anbefales.

Byrådet 31.01.2012

28

Made with FlippingBook - Online magazine maker