Referat af Byrådets møde d. 31.01.2012

til bymidten bliver lige så god som i dag. Den helt store fordel ved denne løsning er, at den er fremtidssikret på den måde, at et bredt vejudlæg ikke vil ligge ubenyttet hen ved en eventuel senere begrænsning af biltrafikken i bymidten. Mulighed for LAR. Endelig kan man selvfølgelig tænke sig en 0-løsning, hvor kommunen slet ikke gør noget i Jernbanegade. Kommunen bør i givet fald forsøge at forhandle med cykelpuljesekretariatet om anvendelse af midlerne et andet sted i Næstved by. På mødet i Teknisk Udvalg den 28. november 2011 blev det bl.a. besluttet, at der arbejdes videre med planerne om at lukke Sct. Mortens Kirkeplads for biltrafik. Dette projekt kan gennemføres uafhængig af, hvilken udformning af Jernbanegade der vælges. Lukning af Sct. Mortens Kirkeplads foreslås udført med steler, der kan nedsænkes i belægningen, således busserne kan passere. For at tilgodese varetilkørsel til og fra Torvestræde foreslås det, at pladsen er åben for varetransport mellem kl. 7 og kl. 11. Den foreslåede torvedannelse i Jernbanegade ud for Jobcentret er et forsøg på at bryde gaden op, og dermed sænke bilernes hastighed. Der er fra pladsen adgang til Johannebjergstien mod Grønnegade Kaserne og mod Grønnegade. Den foreslåede placering er den mest ”vandrette” del af Jernbanegade, hvilket gør placeringen velegnet til torveaktiviteter, hvis der samtidigt etableres læmuligheder. Projektets gennemførelse er ikke afhængig af, om der etableres torv eller ej. Tidsplanen for projektets gennemførelse er meget stram. Hvis projektet som aftalt med cykelpuljesekretariatet skal åbne i 2012, skal projekteringen sættes i gang straks i det nye år. Hvis projektet sættes i gang foreslår forvaltningen, at 1. etape bliver fra Banegårdspladsen til Jobcentret. Næstved Kommune kan søge om puljemidler til videreførelse af projektet til Sct. Mortens Kirkeplads i f.eks. 2013.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Notat om den flexible gadeudformning i Jernbanegade. Tværprofiler af løsning 1, 2, 4 og 5. Oversigtstegning Jernbanegade Cykelgade Forprojekt 2012. Tværprofil Notat vedr. vand i Jernbanegade

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1.

at detailprojektering af Jernbanegade straks sættes i gang med baggrund i en ensretning af gaden for privatbiler og med mulighed for buskørsel i begge retninger (løsningsforslag 5), 2. at lukning af Sct. Mortens Kirkeplads fastholdes, og 3. at der i projekteringen indarbejdes en fartdæmpende torvedannelse ud for Jobcentret.

Beslutning Teknisk Udvalg, 19.12.2011 Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og byrådet,

Byrådet 31.01.2012

34

Made with FlippingBook - Online magazine maker