Referat af Byrådets møde d. 26.06.2012

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 26.06.2012

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (C) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (F) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)

Fraværende Vivi Jacobsen Henning Jørgensen Søren Revsbæk

Flemming Jay Jette Leth Buhl Kirsten Devantier forlod mødet efter punkt 119.

Gæster Stedfortræder Evals Gruevski var indkaldt. Stedfortræder Ole Christiansen var indkaldt.

Poul Otto Hansen, Kalbygaard, Kalbygårdsvej 2, Holmegaard, stillede spørgsmål i forbindelse med lukningen af Kalbyrisvejen.

Byrådet 26.06.2012

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 106. Indkaldelse af stedfortræder .................................................. 249

107. Indkaldelse af stedfortræder .................................................. 250

108. Valg af nyt medlem til Økonomiudvalget ................................ 251

109. Valg af nyt medlem til Arbejdsmarkedsudvalget..................... 252

110. Valg af ny repræsentant i Taksationskommissionen efter

Vejloven ......................................................................................... 253

111. Valg af ny repræsentant i Suså Erhverv .................................. 254

112. Status på Byrådsmål 13 - Frivillighed og Aktivt medborgerskab

....................................................................................................... 255

113. Forslag til Natura 2000-handleplaner i Næstved Kommune.... 257

114. Spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)............ 260

115. Forslag til vandhandleplan 2012-2015 ................................... 264

116. Ændring formandshonorar - ændring af styrelsesvedtægten.. 268

117. Forslag til Velfærdsteknologisk Strategi og organisering på

området.......................................................................................... 269

118. Grønt Regnskab 2011 ............................................................. 273

119. Brand & Rednings afgangstider i 1. kvartal 2012.................... 276

120. Kommunikationspolitik for Næstved Kommune ...................... 278

121. Resultatrevisionen 2011......................................................... 280

122. Bemyndigelse til underskrift................................................... 282

123. Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. april 2012 ............. 283

124. Kommunegaranti for låneomlægning - Tybjerglille Bakker

Vandværk ....................................................................................... 288

125. Ansøgning om kommunegaranti samt vedståelse af kommunale

garantier ved låneomlægning ......................................................... 289

126. Affaldsbudget korrigeret 2012, samt budget 2013-2017 og

affaldsgebyr 2013 .......................................................................... 292

127. Budget for rottebekæmpelse - rev. 2012 og 2013-2016 ......... 295

128. Godkendelse af dispositionsforslaget til ombygning af den Gule

Cafe, Susålandets Skole.................................................................. 297

129. Forslag til navngivning af ny hal på Ll. Næstved Skole - afd.

Karrebækvej ................................................................................... 299

130. Tilsynet retter henvendelse i sag om aktindsigt. .................... 300

Byrådet 26.06.2012

247

131. Decisionsskrivelse vedrørende revisionsberetning for 2010 for

Beskæftigelsesministeriets område................................................ 301

132. Årsredegørelse for tilsynsindsatsen på private og kommunale

botilbud i 2011 ............................................................................... 304

138. Godkendelse af vedtægter - Næstved Varmeværk .................. 306

Punkter på lukket dagsorden: 133. Ejendomssag

134. Ejendomssag

135. Ejendomssag

136. Ejendomssag

137. Ejendomssag

Byrådet 26.06.2012

248

106. Indkaldelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-36242

Sagsfremstilling Byrådsmedlem Kurt Petersen er afgået ved døden den 31. maj 2012.

Først stedfortræder på Det Konservative Folkeparti’s liste er Evals Gruevski, boende H.C. Andersens Vej 29, Næstved.

Lovgrundlag Lov om kommunale valg § 104, jf. § 91, stk. 2.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Fællessekretariatet anbefaler at stedfortræderen indtræder som medlem af Næstved Byråd. Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

249

107. Indkaldelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-37963

Sagsfremstilling Vivi Jacobsen (O) har meddelt borgmesteren at hun forventer at være sygemeldt fra sit byrådshverv frem til ultimo august 2012. Jævnfør Styrelseslovens § 15, stk. 2, indkalder formanden stedfortræderen når han får meddelelse om at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand. I henhold til stedfortræderlisten for Liste O – Dansk Folkeparti, er Thomas Palmskov 1. stedfortræder. Thomas Palmskov er imidlertid udstationeret p.t. hvorfor Ole Christiansen, Agertoften 30, Næstved, som stedfortræder nr. 2 indkaldes.

Lovgrundlag Styrelseslovens § 15, stk. 2.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Fællessekretariatet anbefaler at Ole Christiansen godkendes som stedfortræder for Vivi Jacobsen i hendes sygeperiode. Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

250

108. Valg af nyt medlem til Økonomiudvalget

Cagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-36242

Sagsfremstilling I anledning af at Kurt Petersen er afgået ved døden, skal der vælges nyt medlem i Økonomiudvalget.

Det er den valggruppe som har indvalgt pågældende i et udvalg, der besætter den ledige plads.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Valggruppe B anmoder om at Anette Brix (C) indtræder på den ledige plads i Økonomiudvalget.

Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

251

109. Valg af nyt medlem til Arbejdsmarkedsudvalget

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-36242

Sagsfremstilling I anledning af at Kurt Petersen er afgået ved døden, skal der vælges nyt medlem i Arbejdsmarkedsudvalget.

Det er den valggruppe som har indvalgt pågældende i et udvalg, der besætter den ledige plads.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Valggruppe B anmoder om at Evals Gruevski (C) indtræder på den ledige plads i Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

252

110. Valg af ny repræsentant i Taksationskommissionen efter Vejloven

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-36242

Sagsfremstilling Som erstatning fra Kurt Petersen (C) skal der vælges et medlem til Taksationskommissionen efter vejloven. Der må ikke være sammenfald med Overtaksationskommissionen efter vejloven.

Lovgrundlag Lov om offentlige veje kap. 5 § 57, stk. 3.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Valggruppe B anmoder om at Anette Brix (C) indtræder på den ledige plads i Taksationskommissionen.

Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

253

111. Valg af ny repræsentant i Suså Erhverv

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-36242

Sagsfremstilling Som erstatning for Kurt Petersen (C) skal der vælges en erstatning i Suså Erhvervsråd.

Lovgrundlag Vedtægtens §7

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Valggruppe B anmoder om at Troels Larsen (V) indtræder på den ledige plads i Suså Erhvervsråd. Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

254

112. Status på Byrådsmål 13 - Frivillighed og Aktivt medborgerskab

Sagsbeh.: Berit Rosenkilde

Sagsnr.: 2012-28459

Sagsfremstilling Byrådet har opstillet en række mål for 2012, og denne sagsfremstilling indeholder en status i forhold til mål 13. Byrådsmål 13: En kommune, hvor det mærkes, at frivilligheden blomstrer, og hvor medborgerne aktivt medvirker til at styrke medborgerskabet og skabe øget sammenhængskraft og oplevelser gennem konkrete aktiviteter og handlinger. Veje til målet: 1. Igangsætte projekt ”Ambassadører for medborgerskab i praksis”, der finansieres igennem puljen ”øget sammenhængskraft”. Projektet involverer ambassadører i forhold til medborgerskabspolitikken og lokalrådene. Projektet skal give dem idéer og konkrete bud på handlinger, der styrker medborgerskabet og øger sammenhængskraften i lokalområderne. 2. Understøtte borgernes frivillige engagement og lyst til at gøre en forskel som aktive medborgere. Med udgangspunkt i byrådets temamøde om frivillighed d. 21.11.2011 fastlægges retning for et styrket fokus på frivillighed og aktivt medborgerskab i Næstved Kommune. Samarbejdet med de frivillige og aktive medborgere skal baseres på tillid, anerkendelse og oplevelser med plads og tid til et sundt og virksomt liv gennem et udfordrende og levende kultur- og fritidsliv. 3. Udarbejdelse af handleplan til implementeringen af fase 2 i Medborgerskabspolitikken (Medborgerskab gennem børn, uddannelse samt fælles og kulturelle oplevelser) 4. Dialog med borgerne herunder lokalrådene. Der kan tages udgangspunkt i de mål, som Lokaldemokratiudvalget har behandlet. Status i forhold til ovennævnte ”veje til målet” Som det fremgår af vedlagte opfyldningsredegørelse, så er Næstved Kommune godt på vej i forhold til Byrådsmål 13. Der er grønne smiley’er i forhold til alle delmålene og således ikke behov for at revidere i målene. Ad. 1) Projektet ”Ambassadør for medborgerskab i praksis” er i fuld gang. Projektet fortsætter indtil 30. september 2012, hvorefter de indhøstede erfaringer dels implementeres i det videre arbejde i forhold til implementeringen af Medborgerskabspolitikken og dels videreføres i oplysningsforbundenes regi.  Se vedlagte statusrapport. Ad. 2) I forbindelse med byrådets temamøde i november 2011 blev rapporten ”Frivillighed og aktivt medborgerskab” udarbejdet. Rapporten give r et samlet overblik over kommunens arbejde med frivillighed og aktivt medborgerskab. Rapporten ”Frivillighed og aktivt medborgerskab” giver et billede af, at frivilligheden og det aktive medborgerskab på mange måder allerede blomstrer i kommunen. Rapporten viser samtidig også, at der er behov for at samle kræfterne i forhold til at understøtte borgernes frivillige engagement og lyst til at gøre en forskel som aktive medborgere. Bilaget til rapporten indeholder

Byrådet 26.06.2012

255

konkrete eksempler på Næstved Kommunes samarbejde med frivillige og andre aktive medborgere.

Rapporten samt bilag er lagt på hjemmesiden, og borgerne har indtil den 15. maj 2012 haft mulighed for at komme med input til Byrådet i forhold til, hvad de fx mener, at der skal til for at få frivilligheden og det aktive medborgerskab til at blomstre endnu mere. Arbejdsgruppen i forhold til rapporten har opstillet de forskellige input i et samlet notat samt udarbejdet nogle opsamlende anbefalinger på baggrund af såvel rapporten, Byrådets drøftelser i 2011 samt borgernes input. Borgernes input og de opstillede anbefalinger vil blive sat til behandling i fagudvalgene i løbet af juni måned. Ad. 3) Implementeringen af fase 2 omhandlende medborgerskab gennem børn, uddannelse og fælles kulturelle oplevelser følger tidsplanen. Der nedsættes en arbejdsgruppe og der arbejdes på at koble initiativerne til eksisterende initiativer. Ad. 4) Lokaldemokratiudvalget har et mål om styrket dialog og inddragelse af lokalråd. Målet er rettet mod udvalgets eget arbejde og den administrative indsats i Center fra Strategi og Udvikling, men også mod at udbede inddragelsen af lokalråd til hele kommunen. Inddragelsen dækker bl.a. høringer omkring kollektiv trafik, fremtidig borgerservice og kommuneplanstrategi samt flere møder mellem lokalråd og politikere/administration. Derudover holdes nyt stormøde 16. juni bl.a. med inddragelse i Kommuneplan og spildevandsplanlægning. Endvidere har der været samarbejder mellem kommune og lokalråd om fremtiden for Mogensstrup Kro, nye aktivitetsskabende tiltag i områder, hvor der er lukket skoler, anlæg af rekreative stier samt direkte indflydelse på prioriteringen af vedligeholdelsesindsatsen i parkvæsnet. Endelig indgår deltager lokalrådene i projektet ”Ambassadør for medborgerskab i praksis”

Politisk behandling Byrådet – 26. juni 2012

Sagens bilag Opfyldningsredegørelse i forhold til Byrådsmål 13 Statusrapport – projekt ”Ambassadør for medborgerskab i praksis” (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Direktionen indstiller at status på byrådsmål 13 tages til efterretning.

Beslutning Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Til efterretning.

Bilag Skabelon til opfølgning på byrådsmål 13. Statusrapport 2012 projekt AFMP Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

256

113. Forslag til Natura 2000-handleplaner i Næstved Kommune

Sagsbeh.: Lars Erik Malmborg

Sagsnr.: 2011-20209

Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med nabokommuner og Naturstyrelsen udarbejdet Forslag til Natura 2000-handleplaner for 3 områder gældende for 2012-15 som opfølgning på statens Natura 2000-planer, der blev vedtaget den 8. december 2011: Karrebæk-Dybsø Fjord, Præstø Fjord og Susåen. Susåen er opdelt i to delhandleplaner: Holmegårds Mose og de resterende dele af Susåen. Se vedlagte . De enkelte handleplaner er således et resultat af et nært samarbejde med de øvrige planmyndigheders forvaltninger. Fordeling af indsatser mellem handleplanmyndigheder og offentlige lodsejere fremgår af bilag 2 i planerne. Handleplanerne er godkendt i nabokommunernes tekniske udvalg. Kommunen er forpligtet gennem Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til at udføre handleplanerne. Handleplanerne er overordnede planer, og andre planer, f.eks. kommuneplanen, må ikke stride imod dem. Det er vurderingen, at kommuneplanen ikke strider imod handleplanerne. Direktiverne og handleplanerne har direkte effekt/virkning for alle tilladelser eller godkendelser, der kan påvirke Natura 2000-områder. Kommunen kan i nogle tilfælde pådrage sig erstatningsansvar til lodsejere ved indskrænkning af brugsret i forbindelse med afslag på anmeldepligtige aktiviteter i Natura 2000-områder. Der er i kommunen ikke afsat særlige midler hertil. Indsatser Natura 2000-handleplanerne indeholder indsatser i forhold til lysåben natur, skovområder og arter. Som hovedregel er kommunen ansvarlig for lysåben natur og Naturstyrelsen for skov. De største indsatser i handleplanerne er forberedelse til afgræsning (hegning og vanding), rydninger, afgræsning, høslæt samt ændret hydrologi. De finansieres af staten. Lodsejer søger direkte om midler i Naturerhverv til disse ordninger – uden om kommunen. Væsentlige mål i Natura 2000-handleplanerne opfyldes gennem andre indsatser end Natura 2000-handleplanerne. Det drejer sig især om vandplanen, husdyrbekendtgørelsen, jagt- og vildtforvaltningsloven samt af offentlige lodsejere, hvor både kommunens og Naturstyrelsen ejer flere naturarealer i vores Natura 2000-områder. Som noget helt særligt er Naturstyrelsen plejemyndighed for fredningen af Holmegårds Mose, og ansvarlig for udførelse af handleplanen for mosen. Genopretning af mosen er under realisering og finansieres af et EU Life-projekt. Kommunale indsatser: Kommunen finansierer udarbejdelse af handleplanerne, information, møder og aftaler med lodsejere, administrations- og myndighedsopgaver 2012-2015 samt de pleje- og projektudgifter 2012-2015, der ikke støttes af den statslige pulje. Herudover er de væsentlige udfordringer:  Udvidelse af arealet af rigkær ved Susåen og Karrebæk-Dybsø Fjord.  Sikring af levesteder for udpegede arter. Særligt klokkefrø, isfugl og dværgterne.

Byrådet 26.06.2012

257

 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Susåen. Sikring af næringspåvirkning fra randarealer til Holmegårds Mose  Formidling og skiltning. Økonomi KL og Miljøministeriet er i dialog om finansiering af Natura 2000-indsatsen. Der forventes en afklaring medio 2012. De fleste kommunale midler kommer fra anlægskonti til Natura 2000, som dækker kommunens samlede midler til naturforvaltning og friluftsliv. Anlæg uden for Natura 2000-områder vil derfor blive meget begrænsede. Der bliver søgt anden finansiering til en del af kommunens indsats, fx EU Life og Sjællandsprogrammet. Udarbejdelse af handleplanerne og den efterfølgende realisering kræver en væsentlig personaleressource i 2012 til ultimo 2015. Prioritering Handleplanerne prioriterer de enkelte indsatser, men rækkefølgen af, hvornår indsatserne bliver realiseret, afhænger af lodsejertilslutning, og om lodsejerne faktisk får ansøgt. Derfor har forvaltningen prioriteret nær kontakt til landbrugsforeninger og planteavlskonsulenter. Involvering I planlægningsfasen har kommunen afholdt møder med landbrugets organisationer om planerne og lodsejerdialog. Der vil inden sommerferien blive afholdt markvandringer med indbudte lodsejere i udvalgte indsatsområder og et møde med store lodsejere for Holmegårds Mose og Porsmose. Natura 2000-handleplanerne har desuden været diskuteret med Naturrådet den 22. februar og den 30. maj. I høringsperioden vil lodsejere og andre interessenter kunne komme med deres høringssvar på flere måder. Dels via almindelig post, via funktionspostkasse og via et høringsværktøj på hjemmesiden (a la grøn plan). Forvaltningen har således forsøgt at gøre det let for folk at kommentere på planen.

Det er aftalt med landbrugsorganisationerne, at de inviterer til møder i høringsperioden. Her vil forvaltningens medarbejdere stille op for at besvare spørgsmål fra lodsejere.

Den videre planproces Planerne skal udsendes i høring senest den 8. juni 2012. Høringen løber frem til 31. august 2012 – fire uger mere end miljømålsloven kræver af hensyn til sommerferien. Slutdatoen for høringsperioden er besluttet i alle kommuner i Region Sjælland af hensyn til offentligheden på grund af de mange forskellige handleplaner. Natura 2000- handleplanerne skal være godkendt af byrådet inden den 8. december 2012. Lovgrundlag Miljømålsloven med bekendtgørelser (Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.9.2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder ). Supplerende bemærkninger Byrådet vedtog den 31.1. 2012 at bemyndige Teknisk Udvalg til at godkende udkast til handleplan, således at Økonomiudvalget og byrådet efterfølgende orienteres om udkastet.

Politisk behandling Teknisk Udvalg den 6.6.2012 til behandling Økonomiudvalget den 18.6.2012 til orientering Byrådet den 26.6.2012 til orientering

Byrådet 26.06.2012

258

Sagens bilag Delhandleplan for Natura 2000-område nr. 163 Susåen m.m. Delhandleplan for Natura 2000-område nr. 163 Holmegårds Mose Handleplan for Natura 2000-område nr. 168 Præstø Fjord m.m. Handleplan for Natura 2000-område nr. 169 Karrebæk Dybsø Fjord m.m. (Bilagene udsendes kun elektronisk) Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at udkast til de fire Natura 2000-handleplaner godkendes, og at planerne sendes i høring 2. udkast til de fire Natura 2000-handleplaner fremsendes til Økonomiudvalget og byrådet til orientering.

Beslutning Teknisk Udvalg, 06.06.2012 Dusan Jovanovic var fraværende.

Ad 1: Godkendt Ad 2: Anbefales.

Økonomiudvalget, 18.06.2012 Kurt Petersen var fraværende. Ad 2: Til orientering.

Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Til efterretning.

Bilag Handleplan nr. 163 Holmegårds Mose Handleplan nr. 163 Susåen m.m. Handleplan nr. 168 Præstø Fjord m.m. Handleplan nr. 169 Karrebæk-Dybsø Fjorde m.m. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

259

114. Spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)

Sagsbeh.: Dorte Rugbjerg

Sagsnr.: 2011-1935

Sagsfremstilling Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelsesloven, og indeholder oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. Målet er at sikre et bedre vandmiljø gennem en teknisk hygiejnisk forsvarlig håndtering af spildevandet og samtidig opfylde kravene til spildevandsrensning, som fremgår af de 2 vandplaner for Næstved Kommune. Planen fokuserer på spildevandsindsatsen for det åbne land samt kloakering i forbindelse med byudviklingsområder jf. kommuneplanen. Næstved Kommune er forpligtet til at gennemføre de projekter, der er beskrevet i planen. Planen vil blive sendt i 8 ugers høring fra den 1. august til den 26. september 2012. Udkast til plan vil efter vedtagelse i byrådet være tilgængelig på kommunens hjemmeside og det vil være muligt at skrive og sende høringssvar direkte fra hjemmesiden. Tidsplanen for vedtagelse af spildevandsplanen fremgår af bilag 1. Alle borgere, der er omfattet af planen, vil i starten af august blive orienteret via brev om planens betydning for dem. Brevet vil være bilagt en folder, der beskriver, hvordan påbud om kloakering og bedre spildevandsrensning i det åbne land vil blive gennemført (se bilag 2). Ejere af ejendomme, der skal afstå areal eller rettigheder ved etablering af de planlagte ledningsanlæg, vil ligeledes blive orienteret via brev. Lokalrådene vil på fælles møde for alle Lokalråd den 16. juni 2012 få mulighed for at pege på, hvilken møde form/information om planen, der passer bedst i deres lokalområde. Kommunikationsplan for spildevandsplanen er bilagt (se bilag 3). Udkast til plan er udarbejdet ud fra de prioriteringer for valg af renseløsninger i det åbne land, der blev vedtaget af Teknisk Udvalg den 28. februar 2011, og som samlet set vil give den samfundsøkonomiske og miljømæssige bedste løsning (se bilag 4). Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med NK-Spildevand A/S. Kloakering Planen betyder, at 2.337 ejendomme skal have påbud om kloakering, og første påbud gives i 2014. Kloakering omfatter kun spildevand, idet regnvand fra tage og befæstede arealer skal afledes ved private foranstaltninger. Når udkast til plan er vedtaget af Teknisk Udvalg, kan der ikke gives tilladelse til at etablere eget anlæg på ejendomme der er omfattet af kloakeringsplanen. Ved varsel og påbud om kloakering vil der gå mindst ½ år, fra ejendommen varsles kloakeret, til tilslutningen skal være gennemført (se procedure for kloakering i spildevandsplanen side 16). Påbud om bedre spildevandsrensning Der skal udstedes påbud om bedre spildevandsrensning på 1.493 ejendomme i det åbne land, som ikke opfylder vandplanens krav til spildevandsrensning. Derudover skal der gives påbud om bedre spildevandsrensning på grund af ringe badevandskvalitet ved Klinteby strand. De første påbud gives i 2013.

Byrådet 26.06.2012

260

Ved påbud om bedre spildevandsrensning vil ejeren få tilbud om kontraktligt medlemskab af NK-Spildevand A/S. NK-Spildevand A/S vil herefter på ejerens vegne etablere, drive og vedligeholde et renseanlæg, der opfylder påbuddet. Hvis ejeren ikke ønsker medlemskab af NK-Spildevand A/S, skal ejeren etablere eget renseanlæg. Tidsfristen for etablering af eget anlæg vil være 1 ½ år, idet tidsfrist for varsel er ½ år og tidsfrist for efterkommelse vil være 1. år (se procedure om påbud i spildevandsplanen side 17). Kloakeringer og påbud om bedre spildevandsrensning gennemføres så vidt mulig samtidig i hele vandløbsoplandet. Derved opnås hurtigere effekt af spildevandsrensningen samtidig med, at det kan opleveres mere retfærdig for den enkelte. Forhold til Vandplanen Vandplanen stiller krav om forbedret spildevandsrensning på 1612 ejendomme i 2015, og ifølge Spildevandsplanen vil 845 ejendomme have forbedret rensning i 2015. Næstved Kommune opfylder dermed ikke vandplanens krav i første vandplanperiode (2011-2015). I kommende planperiode stiller vandplanen krav om spildevandsrensning på yderligere 1424 ejendomme. Samlet set vil vandplanens krav til spildevandsrensning i det åbne land i Næstved Kommune være opfyldt i 2022 (se spildevandsplanen side 77). Spildevandsplanen indeholder ikke vandplanens krav om indsats på udløb fra befæstede arealer og fra overløb fra kloaksystemet på grund af regn (regnbetingede udløb). Dette afventer indhentning og vurdering af data, der skal anvendes ved udarbejdelse af renoveringsplaner for kloaknettet. Der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplan, hvor vandplanens indsatskrav og klimatilpasning vil blive indarbejdet.

Planen indeholder nedlæggelse af 5 mindre renseanlæg ejet af NK-Spildevand A/S og 7 private renseanlæg, som tilsluttes offentlig kloak (se spildevandsplanen side 27).

I planen for kloakering af byudviklingsområder skal regnvandet, hvor det er muligt, håndteres lokalt, enten i form af nedsivning eller forsinkelse inden udledning (LAR løsninger). Økonomi Til gennemførelse af denne plan har NK-Spildevand A/S udarbejdet en investeringsplan, der redegør for Nk-Spildevands A/S forventede samlede anlægsudgifter (se investeringsplanen side 21 i spildevandsplanen). Der er afsat ca. 400 mio. kr. i løbet af 10 år til spildevandskloakering af ejendomme i det åbne land. Derudover er der afsat ca. 70 mio. til renovering, udbygning og optimering af renseanlæggene og ca. 110 mio. til afskærende ledningsanlæg og byggemodning af byudviklingsområder, samt 300 mio. kr. til renovering af ledningsanlæg. Ifølge investeringsplanen vil taksten i hele planperioden blive fastholdt på det nuværende niveau med den almindelige indexregulering. Det forudsætter dog, at NK-Spildevand A/S ikke vil blive pålagt yderligere spildevandstekniske service- og miljømål i forbindelse med klimatilpasning og de næste generationer af vandplanerne.

Udgifter for grundejere ved kloakering og etablering af eget anlæg er forelagt Teknisk Udvalg den 7. maj 2012.

Miljøvurdering Der er gennemført en miljøvurdering af planen, som belyser planens virkning på recipienter, naturfredningsmæssige og kulturhistoriske forhold, menneskers sundhed samt betydning for CO2 belastningen (se spildevandsplanen side 103). Kloakeringer og

Byrådet 26.06.2012

261

forbedret rensning i det åbne land vil reducere den beregnede årlige belastning af vandløb, søer og kystvande med ca. 270 t COD/år. Samtidig ændres fordelingen, således at renseanlæggene kommer til at stå for en væsentlig større andel af udledningen end den spredte bebyggelse. Det er beregnet, at spildevandsplanen vil forøge den samlede belastning fra renseanlæggene med ca. 70 tons COD/år, hvoraf ca. 45 tons stammer fra den planlagte byudvikling. Idet max. 30% af byudviklingen forventes realiseret i planperioden, vil belastningen reelt være lavere. Kloakeringen og nedlæggelse af renseanlæg medfører samtidig, at der udledes mindre vandmængder til vandløbene, hvilket vil forringe tilstanden i vandløbene, hvis sommervandføringen er for lille. Derfor har Næstved Kommune påbudt NK-Spildevand A/S at kompensere med udpumpning af grundvand til udvalgte sårbare vandløb. Der er foretaget en beregning af CO2 belastningen af forskellige løsninger til spildevandsrensning ud fra forskellige forudsætninger om materialevalg og transport. Beregningerne viste, at kloakering medfører en høj udledning af CO2 i anlægsfasen, mens udledningen i driftsfasen er lav i forhold til de andre løsninger. Løsninger som nedsivning og etablering af sandfilter har den laveste CO2 belastning samlet set for anlæg og drift.

Til gennemførelse af spildevandsplanen skal der bruges ca. 1 ½ -2 årsværk i administrationen.

Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber

Politisk behandling Teknisk Udvalg den 6. juni 2012 Økonomiudvalget den 18. juni 2012 Byrådet den 26. juni 2012

Sagens bilag Bilag 1 Tidsplanen for vedtagelse af spildevandsplanen. Bilag 2 Udkast til folder (layout ikke færdig) Bilag 3 Information om spildevandsplanen Bilag 4 Prioriteringer for valg af renseløsninger i det åbne land

Bilag 5 Udkast til spildevandsplan Vedlagt bilag til spildevandsplanen

Bilag 6 Ejendomme der skal afstå areal eller rettigheder ligger i papirformat i forvaltningen, da dokumentet ikke kan bilægges på grund af størrelsen. (Bilag 1-5 udsendes kun elektronisk).

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) godkendes og sendes i 8 uger høring fra den 1. august 2012 til den 26. september 2012.

Beslutning Teknisk Udvalg, 06.06.2012 Dusan Jovanovic var fraværende. Anbefales.

Byrådet 26.06.2012

262

Økonomiudvalget, 18.06.2012 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Udvalget inviterer repræsentanter fra forvaltningen til på mødet den 6. august 2012 at forelægge spildevandsplanen. Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Høringsfristen forlænges med 1 måned.

Bilag Bilag 1 Tidsplan for vedtagelse af spildevandsplanen Bilag 2 udkast til spildevandsbrochure

Bilag 3 ejendomme som er omfattet af planen i det åbne land PDF Bilag 3 Information om spildevandsplanen i høringsperioden Bilag 4 Principper for valg af renseløsninger i det åbne land. Forslag til ny spildevandsplan PDF

Vedlagt sp kort 402 Vedlagt sp kort 403 Vedlagt sp kort 404 Vedlagt sp kort 405

Vedlagt sp. bilag 1. a til spildevandsplanen Vedlagt sp. bilag 1.b til spildevandsplanen

Vedlagt sp. bilag 2.a recipientbelastning og tilstand, status Vedlagt sp. Bilag 2.b Recipientbelastning og tilstand, plan Vedlagt sp. Bilag 2c Reduktion i spildevandsbelastninger fra spredtbebyggelse fordelt på

kloakering og påbud om forbedret rensning Vedlagt sp. Bilag 4 Tids- og investeringsplan

Vedlagt sp. Kort 301 Status og plan for det åbne land, nordvestlige del af kommunen Vedlagt sp. kort 302 Status og plan for det åbne land, Nordøstlige del af kommunen Vedlagt sp. kort 303 Status og plan for det åbne land, sydvestlige del af kommunen Vedlagt sp. kort 304, Status og plan for det åbne land, sydøstlige del af kommunen Vedlagt sp. kort 305 Nedsivning og drikkevandsinteresser Vedlagt sp. Kort 401 Fordeling af vandløb i fire grupper ifht. tilstand og målsætning Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

263

115. Forslag til vandhandleplan 2012-2015

Sagsbeh.: Charlotte Thiel Weber Johansen

Sagsnr.: 2011-79536

Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en vandhandleplan for 1. planperiode (2012 til 2015) som opfølgning på statens vandplaner, der blev vedtaget den 22. december 2011. 2. planperiode løber fra 2016-2021 og 3. planperiode fra 2022-2027. Handleplanen er en overordnet plan og andre planer, f.eks. kommuneplanen må ikke stride imod den. Det er vurderet, at hverken kommuneplanen eller gældende sektorplaner er i modstrid med vandhandleplanen. Vandplanerne bliver indarbejdet i den kommende kommuneplan. Indsatser Vandhandleplanen indeholder indsatser i forhold til vandløb, vådområder søer og spildevand. Vandløb På vandløbsområdet skal der laves indsatser i form af genslyngning og restaurering af vandløb, fjernelse af spærringer og ændret vandløbsvedligeholdelse. Vandhandleplanen skal indeholde en prioritering af indsatsen, og Næstved Kommune har valgt følgende prioriteringskriterier: Omkostningseffektivitet – hvor målopfyldelse kan ske med en begrænset indsats Fremkommelighed – Offentlige eller få lodsejere, eller hvor lodsejer har vist interesse Højt målsatte vandløb Synergi med indsats efter spildevandplanen

Derudover er de enkelte virkemidler prioriteret imod hinanden:

1. Genåbning af rørlagte vandløb 2. Fjernelse af spærringer 3. Restaurering af vandløb 4. Ændret vandløbsvedligeholdelse

Projekter, der opfylder flest kriterier, prioriteres først. I vandhandleplanen er projekterne listet efter hvilket årstal de realiseres, se denne.

En del af indsatserne i vandplanen er allerede udført, således er 2,5 km rørlagt vandløb ud af 10 km genåbnet, og 3 spærringer ud af 9 er fjernet.

Søer Der er krav om sørestaurering af Snesere Sø. Vandplanerne foreslår aluminiumsfældning af fosfor, men forvaltningen har valgt et alternativt virkemiddel, nemlig tørlægning af søen i en periode og evt. afgravning af bundmateriale. Dette anses for at være et mere omkostningseffektivt virkemiddel. Vådområder Vådområdeindsatsen er også en del af handleplanen. Der er givet tilsagn til forundersøgelse på kvælstofvådområdet Saltø Å. Der er ansøgt om realisering af kvælstofvådområderne ved Bjørnebækken og Evegrøften. Der er givet tilsagn til

Byrådet 26.06.2012

264

Evegrøften, og det forventes også, at der opnås tilsagn på Bjørnebækken. I givet fald vil realiseringen ske over de næste år.

På fosforvådområdet Vetterslev er der søgt om forundersøgelse. Projektet laves i samarbejde med Ringsted Kommune, som er projektejer.

Spildevand På spildevandsområdet er indsatserne indarbejdet i spildevandsplanen – se denne. Dog er kravet i vandplanerne ikke opfyldt på den spredte bebyggelse for 1. planperiode, dvs. inden udgangen af 2015. Vandplanerne kræver forbedret rensning på 1612 ejendomme, og spildevandsplanen opererer med ca. 800 ejendomme. Ifølge spildevandsplanen får omkring 3500 ejendomme forbedret rensning af spildevandet i 2022. Prioriteringen af, hvilke ejendomme der skal have forbedret rensning, følger vandplanens retningslinier. For de regnbetingede udløb kræver vandplanen indsats på 13 udløb, heraf kræves 2/5 af indsatsen udført i 1. planperiode. Der er lavet indsats på udløb svarende til kravene i 1. planperiode, men kravet i 2. planperiode er ikke opfyldt med spildevandsplanen. Der skal derfor senere udarbejdes tillæg. Grundvand Vandhandleplanen beskriver også indsatser på grundvandsområdet. Der er ikke krav om særlige indsatser i 1. planperiode, men da en stor del af grundvandsmagasinerne ikke opfylder miljømålet, bl.a. på grund af overudnyttelse af magasinerne, vil kommunen via sin almindelige administration og meddelelse af vandindvindingstilladelser søge at nå målet. Involvering I planlægningsfasen har kommunen sendt en direkte invitation til de berørte lodsejere om åbent hus om vandløbsindsatserne. Der mødte ca. 70 op, hvilket svarer til halvdelen af de berørte. Der var en god dialog på møderne.

Vandhandleplanen har desuden været diskuteret med Naturrådet den 22. februar 2012 og den 30. maj 2012.

Landbrugsorganisationerne har også været inddraget i planprocessen, både politisk og på embedsmandsniveau igennem vandoplandsstyregrupperne. Det er primært lodsejerinvolvering, der har været diskuteret.

Planen udsendes i høring fra den 8. juni til den 31. august 2012. Herefter skal høringssvarene indarbejdes i planen, og denne skal endeligt vedtages i december 2012.

I høringsperioden vil lodsejere og andre interessenter kunne komme med deres høringssvar på flere måder. Dels via almindelig post, via funktionspostkasse og via et høringsværktøj på hjemmesiden (a la grøn plan). Forvaltningen har således forsøgt at gøre det let for folk at kommentere på planen.

Det er aftalt med landbrugsorganisationerne, at de inviterer til møder i høringsperioden. Her vil forvaltningens medarbejdere stille op for at besvare spørgsmål fra lodsejere.

Økonomi Forvaltningen kender fortsat ikke den administrative og økonomiske ramme for vandløbs- og søindsatsen. Det forventes, at det bliver efter samme model som med vådområderne.

Byrådet 26.06.2012

265

Det vil sige, at kommunerne først søger om en forundersøgelse, og derefter søger om realisering.

Vandhandleplanen prioriterer de enkelte indsatser, men rækkefølgen af, hvornår og om indsatserne bliver realiseret, afhænger af, om der er en statslig finansiering, og hvad de enkelte forundersøgelser viser. Indsatserne på vandløb og søer og vådområder finansieres af staten. Kommunerne skal dog lægge pengene ud, og får dem refunderet, når projekterne er realiseret. Det er anslået at det koster ca. 32 mio. kr., og beløbet indgår i kommunens budgetplanlægning for årene 2012-16.

Indsatserne på spildevand finansieres, dels over NK-forsynings takster (kloakeringsprojekterne), og dels af den enkelte borger (forbedret rensning på enkeltejendomme).

Realisering af vandhandleplanens indsatser kræver en del personaleressourcer.

Lovgrundlag Miljømålsloven

Politisk behandling Teknisk Udvalg den 6.6.2012 til behandling Økonomiudvalget den 18.6.2012 til orientering Byrådet den 26.6.2012 til orientering

Supplerende bemærkninger Byrådet vedtog den 31.1. 2012 at bemyndige Teknisk Udvalg til at godkende udkast til vandhandleplan, således at Økonomiudvalget og byrådet efterfølgende orienteres om udkastet. Sagens bilag Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Artikel fra Landbrugsnyt skrevet af Vandoplandsstyregrupperne for Smålandsfarvandet og Østersøen og landboorganisationerne i fællesskab (Bilagene udsendes kun elektronisk). Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 3. at forslaget til vandhandleplan godkendes og sendes i høring i perioden 8. juni 2012 til 31. august 2012. 4. Forslaget til vandhandleplan fremsendes til Økonomiudvalget og byrådet til orientering.

Beslutning Teknisk Udvalg, 06.06.2012 Dusan Jovanovic var fraværende. Ad 1: Godkendt. Elmer Jacobsen og Otto Poulsen begærede sagen forelagt byrådet. Ad 2: Udgår som følge af, at sagen blev begæret i byrådet.

Byrådet 26.06.2012

266

Økonomiudvalget, 18.06.2012 Kurt Petersen var fraværende. Ad 1: Godkendt. Ad 2: Til orientering.

Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Høringsfristen forlænges med 1 måned. Venstre og Konservative ønskede dog, at følgende skulle have været med i høringsmaterialet: Vandplanen sendes i høring med følgende tilføjelser: 1. Vandplanen må ingen steder komme i konflikt med den kommende klimaplan, som forventes udfærdiget i 2013. 2. Ved genåbning af rørlagte strækninger må bundkoten aldrig komme over den nuværende bund. 3. Inden der ændres på vandløbsvedligeholdelsen skal konsekvensberegnes på de samlede drænsystemer med afløb til de berørte strækninger, således at det fremgår, hvilke beboelser, veje og arealer der bliver berørt, og hvilken økonomisk konsekvens det får. Teknisk Udvalg skal ud fra beregningerne tage stilling til, om ændringen skal realiseres. 4. Vandløbenes afvandingsevne må ikke forringes, ingeniørberegninger skal dokumentere dette. 5. For at øge biodiversiteten indledes forsøg med oprensning i stil med det, som er set ved Lindenborg å. 6. Høringsfristen er 1. oktober 2012.

Bilag handlePlan artikel Vandhandleplan - forslag til politisk behandling Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

267

116. Ændring formandshonorar - ændring af styrelsesvedtægten

Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen

Sagsnr.: 2011-33628

Sagsfremstilling Byrådet traf d. 14. maj 2012 beslutning om honorering af folkeoplysningsudvalgets formand. Folkeoplysningsudvalgets formand skal for fremtiden honoreres med max 2/3 af gældende procentsats af borgmesterens vederlag. Denne beslutning indebærer en ændring af nugældende styrelsesvedtægt for Næstved Kommune, idet formandshonoraret ændres fra 9,4 % af borgmestervederlaget til at udgøre 6,3 %.

Ændringer af styrelsesvedtægten for Næstved Kommune skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Styrelsesvedtægt af 11. juni 2011 § 20 stk. 9 ændres således, at bestemmelsen formuleres således:

Formanden for Folkeoplysningsudvalget oppebærer et vederlag som udgør 6,3 pct. af borgmesterens vederlag.

Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser at ændringen tages med i budgetbehandlingen.

Lovgrundlag Lov om folkeoplysning § 40 Lov om kommuners styrelse § 2

Supplerende bemærkninger Vedtægtsændringer skal indsendes til Statsforvaltningen Sjælland

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at ændring af Styrelsesvedtægt godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget, 18.06.2012 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 26.06.2012 Vivi Jacobsen, Henning Jørgensen, Søren Revsbæk, Flemming Jay og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 26.06.2012

268

117. Forslag til Velfærdsteknologisk Strategi og organisering på området

Sagsbeh.: Karen Heilmann Lennert

Sagsnr.: 2012-2991

Sagsfremstilling Med henvisning til direktionens strategiplan under indsatsområdet innovation er der nu udarbejdet et forslag til en velfærdsteknologisk strategi for Næstved Kommune samt en dertil knyttet organisering på området. Projektarbejdsgruppen med medlemmer fra områderne: sundhed, ældre, handicap, teknik, it, og strategi og udvikling samt en repræsentant fra Ældrerådet har afholdt 5 møder til at få udarbejdet forslaget. Strategien skal tænkes ind som et delelement i en overordnet innovationsstrategi til at nytænke velfærdsydelserne med udgangspunkt i borgernes behov, og hvor den velfærdsteknologiske del er et af flere elementer i en innovationsstrategi. Forslaget er i første omgang rettet mod målgrupperne: borgere, der får sundhedsydelser, ældre, handicappede børn og unge samt medarbejdere knyttet til områderne. I næste omgang kan teknologi vurderes anvendt i andre sammenhænge, såsom at bruge robotstøvsugere i en del af rengøringen i Rådhuset. Forslaget indeholder formål, mål og fokusområder såvel som etik og værdier i indførelse og anvendelse af velfærdsteknologi. Teknologi er typisk mindre del af en velfærdsydelse, hvor resten er nye arbejdsgange, nye relationer og ny tænkning i ydelsen. Teknologi skal gerne frigive tid, ressourcer og mindre nedslidning af medarbejdere, såvel som teknologi kan gøre borgere mere selvhjulpne og dermed give dem mere frihed i deres liv. I forslaget er der et værktøj til vurdering af velfærdsteknologi, som sammen med business case/cost benefit beregningen for Næstved Kommune skal anvendes til at kvalificere overvejelser og beslutning om anskaffelse af teknologi og indgåelse af projekter på området.

Forslaget er sendt i høring i Ældreråd og Handicapråd, såvel som det er sat på dagsorden i de respektive MED-organisationer.

Maj 2012. Høringssvarene er som følger: Ældreråd: ”Ældrerådet har ingen bemærkninger til oplægget til den Velfærdsteknologiske Strategi. Rådet konstaterer med tilfredshed, at det meget klart slås fast: - At velfærdsteknologi ikke kan og ikke skal erstatte den menneskelige omsorg - At brug af velfærdsteknologi skal ske i dialog med borgeren, med respekt for borgeren, og med ansvarlighed og professionalisme i anvendelsen af velfærdsteknologien” Handicapråd: ” Velfærdsteknologisk Strategi for Næstved Kommune er i takt med den udvikling som kan forventes på området. Det skal dog være et øget fokus på selvbestemmelse hos den enkelte borger. Handicaprådet synes, at det burde præciseres hvem skulle betale ved anskaffelser af teknologiske redskaber/hjælpemidler når den erstatter den offentligt tildelte ydelse.”

Byrådet 26.06.2012

269

Ældreområdets MED organisationer har sammenfattende ønsket en” god gennemarbejdet og klar” strategi velk ommen på området, og påpeger vigtigheden af borgernes præmisser og af at ”brugerne, personale såvel som borgerne, er velinformeret og velinstrueret inden ibrugtagning.”

OmrådeMED for Handicap- og Psykiatri: ”Generelt en bekymring om den Velfærdsteknologiske fremtid, dog med eksempler på, at den også kan have sin berettigelse.”

OmrådeMED Sundhed:” 

Godt og relevant oplæg til et vigtigt område

 Valg af forside mere innovationsorienteret, gerne et større fokus på områder og ikke så meget teknisk  I det omfang sundhedsområdet skal medfinansiere velfærdsenergikonsulenten fremadrettet, bør det sikres, at dette kan effektueres via opnåede gevinster  Svært for området at forholde sig specifikt til bilagene. Behov for væsentlig og praktisk hjælp fra konsulenten  Fint at virksomhederne selv vælger, hvad der for den giver mening at arbejde videre med indenfor sundheds- og velfærdsteknologi” Efter aftale med formændene for Omsorgs- og Sundhedsudvalgene er der arrangeret et besøg i Odense på Teknologisk Instituts Robotcenter den 14/5 inden behandling af strategien i udvalgene. Det betyder, at den politiske behandling finder sted som følger: Sundhedsudvalget og Omsorgsudvalget den 21/5, Børneudvalget den 4/6, Økonomiudvalget den 18/6 og byrådet den 26/6, hvilket betyder en forskydning på ca. 1 mdr. Velfærdsteknologiområdet har i budgetåret 2012 alene midler på ældreområdet, hvor der er afsat kr. 2,3 mio. i budget 2012 samt overført 1,6 mio. kr. fra 2011 til velfærdsaktiviteter på Ældreområdet. Af disse 3,9 mio. kr. er der disponeret over kr. 1.643.628 samt fremlagt forslag til disponering af kr. 600.000 i sag nr. 64 på Omsorgsudvalgets møde den 30. april 2012. Resterende budget kr. 1.726.544 kan anvendes til finansiering af konsulent i 2012 kr. 200.000 samt til yderligere velfærdsteknologi på Ældreområdet. Finansiering af konsulent og aktiviteter fra 2013 og fremover tages op i forbindelse med budgetlægningen, med henblik på at afsætte midler på de forskellige politikområder Sundhed, Handicap, Ældre og Børn. Incitamentspuljen er indtil videre den vej, der skal afprøves, hvor der er tale om nyanskaffelser. 23.maj 2012: Direktionens bemærkning om at lægge mere vægt på det sundhedsmæssige i strategien er tilrettet i strategien forud for behandling i Omsorgsudvalg og Sundhedsudvalg. Omsorgsudvalgets ønske om at tilrette strategien udfra de faldne bemærkninger er ligeledes tilrettet strategien.

Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen skal bemærke følgende:

Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen har oplyst, at ud af det samlede beløb på 3,9 mio.kr., forventes det at 3,7 mio.kr., anvendes til anlægsanskaffelser.

Det fremgår ikke af sagsfremstillingen om investeringen i velfærdsteknologi på længere sigt vil give besparelser på ældreområdets driftsbudget.

Byrådet 26.06.2012

270

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59 Page 60 Page 61 Page 62 Page 63

Made with FlippingBook - Online magazine maker