Referat af Byrådets møde d. 26.06.2012

 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Susåen. Sikring af næringspåvirkning fra randarealer til Holmegårds Mose  Formidling og skiltning. Økonomi KL og Miljøministeriet er i dialog om finansiering af Natura 2000-indsatsen. Der forventes en afklaring medio 2012. De fleste kommunale midler kommer fra anlægskonti til Natura 2000, som dækker kommunens samlede midler til naturforvaltning og friluftsliv. Anlæg uden for Natura 2000-områder vil derfor blive meget begrænsede. Der bliver søgt anden finansiering til en del af kommunens indsats, fx EU Life og Sjællandsprogrammet. Udarbejdelse af handleplanerne og den efterfølgende realisering kræver en væsentlig personaleressource i 2012 til ultimo 2015. Prioritering Handleplanerne prioriterer de enkelte indsatser, men rækkefølgen af, hvornår indsatserne bliver realiseret, afhænger af lodsejertilslutning, og om lodsejerne faktisk får ansøgt. Derfor har forvaltningen prioriteret nær kontakt til landbrugsforeninger og planteavlskonsulenter. Involvering I planlægningsfasen har kommunen afholdt møder med landbrugets organisationer om planerne og lodsejerdialog. Der vil inden sommerferien blive afholdt markvandringer med indbudte lodsejere i udvalgte indsatsområder og et møde med store lodsejere for Holmegårds Mose og Porsmose. Natura 2000-handleplanerne har desuden været diskuteret med Naturrådet den 22. februar og den 30. maj. I høringsperioden vil lodsejere og andre interessenter kunne komme med deres høringssvar på flere måder. Dels via almindelig post, via funktionspostkasse og via et høringsværktøj på hjemmesiden (a la grøn plan). Forvaltningen har således forsøgt at gøre det let for folk at kommentere på planen.

Det er aftalt med landbrugsorganisationerne, at de inviterer til møder i høringsperioden. Her vil forvaltningens medarbejdere stille op for at besvare spørgsmål fra lodsejere.

Den videre planproces Planerne skal udsendes i høring senest den 8. juni 2012. Høringen løber frem til 31. august 2012 – fire uger mere end miljømålsloven kræver af hensyn til sommerferien. Slutdatoen for høringsperioden er besluttet i alle kommuner i Region Sjælland af hensyn til offentligheden på grund af de mange forskellige handleplaner. Natura 2000- handleplanerne skal være godkendt af byrådet inden den 8. december 2012. Lovgrundlag Miljømålsloven med bekendtgørelser (Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.9.2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder ). Supplerende bemærkninger Byrådet vedtog den 31.1. 2012 at bemyndige Teknisk Udvalg til at godkende udkast til handleplan, således at Økonomiudvalget og byrådet efterfølgende orienteres om udkastet.

Politisk behandling Teknisk Udvalg den 6.6.2012 til behandling Økonomiudvalget den 18.6.2012 til orientering Byrådet den 26.6.2012 til orientering

Byrådet 26.06.2012

258

Made with FlippingBook - Online magazine maker