Referat af Byrådets møde d. 26.06.2012

Ved påbud om bedre spildevandsrensning vil ejeren få tilbud om kontraktligt medlemskab af NK-Spildevand A/S. NK-Spildevand A/S vil herefter på ejerens vegne etablere, drive og vedligeholde et renseanlæg, der opfylder påbuddet. Hvis ejeren ikke ønsker medlemskab af NK-Spildevand A/S, skal ejeren etablere eget renseanlæg. Tidsfristen for etablering af eget anlæg vil være 1 ½ år, idet tidsfrist for varsel er ½ år og tidsfrist for efterkommelse vil være 1. år (se procedure om påbud i spildevandsplanen side 17). Kloakeringer og påbud om bedre spildevandsrensning gennemføres så vidt mulig samtidig i hele vandløbsoplandet. Derved opnås hurtigere effekt af spildevandsrensningen samtidig med, at det kan opleveres mere retfærdig for den enkelte. Forhold til Vandplanen Vandplanen stiller krav om forbedret spildevandsrensning på 1612 ejendomme i 2015, og ifølge Spildevandsplanen vil 845 ejendomme have forbedret rensning i 2015. Næstved Kommune opfylder dermed ikke vandplanens krav i første vandplanperiode (2011-2015). I kommende planperiode stiller vandplanen krav om spildevandsrensning på yderligere 1424 ejendomme. Samlet set vil vandplanens krav til spildevandsrensning i det åbne land i Næstved Kommune være opfyldt i 2022 (se spildevandsplanen side 77). Spildevandsplanen indeholder ikke vandplanens krav om indsats på udløb fra befæstede arealer og fra overløb fra kloaksystemet på grund af regn (regnbetingede udløb). Dette afventer indhentning og vurdering af data, der skal anvendes ved udarbejdelse af renoveringsplaner for kloaknettet. Der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplan, hvor vandplanens indsatskrav og klimatilpasning vil blive indarbejdet.

Planen indeholder nedlæggelse af 5 mindre renseanlæg ejet af NK-Spildevand A/S og 7 private renseanlæg, som tilsluttes offentlig kloak (se spildevandsplanen side 27).

I planen for kloakering af byudviklingsområder skal regnvandet, hvor det er muligt, håndteres lokalt, enten i form af nedsivning eller forsinkelse inden udledning (LAR løsninger). Økonomi Til gennemførelse af denne plan har NK-Spildevand A/S udarbejdet en investeringsplan, der redegør for Nk-Spildevands A/S forventede samlede anlægsudgifter (se investeringsplanen side 21 i spildevandsplanen). Der er afsat ca. 400 mio. kr. i løbet af 10 år til spildevandskloakering af ejendomme i det åbne land. Derudover er der afsat ca. 70 mio. til renovering, udbygning og optimering af renseanlæggene og ca. 110 mio. til afskærende ledningsanlæg og byggemodning af byudviklingsområder, samt 300 mio. kr. til renovering af ledningsanlæg. Ifølge investeringsplanen vil taksten i hele planperioden blive fastholdt på det nuværende niveau med den almindelige indexregulering. Det forudsætter dog, at NK-Spildevand A/S ikke vil blive pålagt yderligere spildevandstekniske service- og miljømål i forbindelse med klimatilpasning og de næste generationer af vandplanerne.

Udgifter for grundejere ved kloakering og etablering af eget anlæg er forelagt Teknisk Udvalg den 7. maj 2012.

Miljøvurdering Der er gennemført en miljøvurdering af planen, som belyser planens virkning på recipienter, naturfredningsmæssige og kulturhistoriske forhold, menneskers sundhed samt betydning for CO2 belastningen (se spildevandsplanen side 103). Kloakeringer og

Byrådet 26.06.2012

261

Made with FlippingBook - Online magazine maker