123. Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. april 2012
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2012-2126
Sagsfremstilling Det samlede resultatet af budgetkontrollen pr. 1. april 2011 blev behandlet i Økonomiudvalget den 14. maj 2012, og er herefter behandlet i alle fagudvalgene. Fagudvalgenes beslutninger er påført denne sagsfremstilling. Resultatet af budgetkontrollen sendes nu til endelig godkendelse i økonomiudvalget og byrådet. Resultatet af budgetkontrollen viser et forventet merforbrug på driften på 14,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og et merforbrug på ca. 1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på serviceudgiftsområderne. Der er i begge vurderinger forudsat at reservepuljen på 18,7 mio. kr. bruges fuldt ud i 2012. Det forventede merforbrug på serviceudgifterne er så tæt på nul, at det reelt kan betragtes som at det oprindelige budget forventes overholdt. Det er også det resultat, som der er indberettet til KL medio april 2012 i forbindelse med den første undersøgelse af kommunernes forventede regnskab 2012. Det er politikområdet Handicap og Psykiatri, der med 24,3 mio. kr. har langt de største budgetudfordringer i 2012. Det forudsættes i denne budgetkontrol, at der gennemføres kompenserende besparelser inden for området, der kan modsvare den forventede nettotilgang af borgere på området på 8 mio. kr. Herudover anbefaler Direktionen, at der tilføres 10 mio. kr. i budget fra reservepuljen. Omsorgsudvalget anmodes om at finde en løsning på det resterende budgetproblem inden for udvalgets område, ved for eksempel at flytte 5 mio. kr. i budget fra Ældreområdet til Handicapområdet. Budgetudfordringerne på Arbejdsmarked samt Børn og Unge er vurderet i noget mindre størrelsesorden end på Handicapområdet, men der er på begge områder en del usikre forudsætninger bag vurderingerne. På Arbejdsmarked gælder det specielt omfanget af reguleringen fra staten og på Børn og Unge gælder det udviklingen i antal brugere på området. Den gennemførte selvforvaltningsundersøgelse peger på et vist forbrug af de opsparede midler i løbet af 2012. En del af forbruget forventes på anlæg. Den samlede vurdering er, at der forventes brugt netto 5 mio. kr. af det overførte overskud fra 2011 på driftsudgifter. På anlægsområdet forventes en stor del af de overførte anlægsudgifter på 42,5 mio. kr. fra 2011 brugt i 2012, sammen med det oprindelige budget på 273,8 mio. kr. Herudover er der en vurderet overskridelse af rådighedsbeløbet til den østlige fordelingsvej på 19 mio. kr. Overskridelsen forudsættes dækket ved kompenserende besparelser i 2012. De kompenserende besparelser er behandlet særskilt i Teknisk Udvalg den 7/5-12. Herudover anbefales det at der købes en bygning, som indtil udgangen af 2012 er i et sale- and lease back-arrangement. Det koster 40 mio. kr. at købe bygningen tilbage. Til gengæld spares den årlige leasingydelse. Det store forbrug på anlægsområdet vil medføre et betydeligt ubudgetteret kasseforbrug i 2012. Kasseforbruget vil medføre en faldende likviditet, som yderligere forstærkes af at en del af kommunens overførselsudgifter overgår til Udbetaling Danmark primo 2013.
Byrådet 26.06.2012
283
Made with FlippingBook - Online magazine maker