Referat af Byrådets møde d. 14.08.2012

144. Anvendelse af midler fra Trafikstyrelsens passagerpulje

Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen

Sagsnr.: 2010-74383

Sagsfremstilling Næstved Kommune har modtaget midler fra Trafikministeriets passagerpulje til medfinansiering af ventehus og offentlige toiletter på Banegårdspladsen. Det modtagne beløb er på 1.050.000 kr. Af dette beløb er 686.275 kr. anvendt i forbindelse med byggeriet til bl.a. byggemodning, tinglysningsafgift m.m. Dette merforbrug søges i anden sag på udvalgets møde dækket af tilskuddet fra passagerpuljen. Til rest vil der således være 363.725 kr. Efter ibrugtagning af ventehuset og de offentlige toiletter har området desværre været plaget af hærværk. Det er derfor nødvendigt at sikre ventehus og toiletter yderligere mod hærværk, og forvaltningen forventer, at der skal bruges 110.000 kr. til udskiftning af til mere robust sanitet og vægbeklædning i de offentlige toiletter. Yderligere forventes anvendt ca. 100.000 kr. til evaluering af projektet. I forbindelse med tildeling af midler fra passagerpuljen har Trafikministeriet stillet krav om evaluering af projektets effekt. De resterende midler på i alt 153.725 kr. foreslås anvendt til indkøb og opstilling af bænke rundt om træet på det såkaldte Stationstorv foran stationsbygningen. Disse bænke optrådte i projektet for ombygning af Banegårdspladsen, men måtte af besparelsesmæssige årsager udgå. På Stationstorvet er der i dag ingen siddemuligheder overhovedet, hvorfor disse bænke er et stort ønske. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser, at der er modtaget 1.050.000 kr. fra Trafikministeriets passagerpulje til medfinansiering af ventehus og offentlige toiletter Banegårdspladsen. Beløbet er ikke tidligere givet som bevilling. Som nævnt i sagen om ”Anlægsregnskab – ventefaciliteter ved Banegårdspladsen i Næstved” foreslås merforbruget i regnskabet på 686.275 kr. dækket af ovennævnte tilskud fra passagerpuljen. Udgifterne er afholdt på regnskabsår 2011.

Det resterende beløb kan anvendes til de ønskede formål.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalg Byråd

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1.

at der meddeles en anlægsbevilling på 1.050.000 kr. i indtægt vedr. modtagelse af tilskuddet og 364.000 kr. i udgift til dækning af yderligere hærværkssikring, gennemførelse af den krævede evaluering samt opstilling af bænke i området, herunder at rådighedsbeløb frigives. 2. at 686.000 kr. anvendes til finansiering af merforbrug i anlægsregnskabet vedr. ventefaciliteter ved Banegårdspladsen i Næstved.

Beslutning Teknisk Udvalg, 25.06.2012 Jesper Gersholm var fraværende.

Byrådet 14.08.2012

332

Made with FlippingBook - Online magazine maker