139. Detailprojekt for cykelsti mellem Sandved og Fuglebjerg
Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen
Sagsnr.: 2012-23970
Sagsfremstilling Sagen blev senest behandlet i udvalget den 22. maj 2012, hvor udvalget besluttede, at der i den videre projektering skal arbejdes videre med anlæg af en dobbeltrettet cykelsti i vejens vestlige side, at strækningen tættest ved Sandved prioriteres højst, og at der søges frigivet 420.000 kr. til opmåling og detailprojektering. Under detailprojektering kan forvaltningen se, at den dobbeltrettede cykelsti vil påvirke nogle ejendomme ret kraftigt, idet stien kommer så tæt på selve husene, at en total ekspropriation af ejendommene måske kan komme på tale. Dette drejer sig om Sandvedvej nr. 40, 42, 44 og 46. Ejendomsvurderingerne for disse fire ejendomme er på i alt 5,6 mio. kr. Anlægsudgifterne til anlæg af en dobbeltrettet cykelsti mellem Sandved og Næstvedvej ved Fuglebjerg er beregnet til 12,9 mio. kr. Hertil skal lægges udgifter til eventuel ekspropriation af de fire ejendomme. Dette projekt kalder forvaltningen Projektforslag A. Ud for de fire problematiske ejendomme vil det være muligt at sideforskyde Sandvedvej, således den dobbeltrettede sti ikke kommer tættere på ejendommene, end det nuværende skel. Dette projekt kalder forvaltningen Projektforslag AA. Anlægsudgifterne til dette projekt er beregnet til 13,5 mio. kr. Altså en merpris på 0,6 mio. kr. i forhold til forslag A, men en besparelse i forhold til erhvervelse af ejendomme. Endelig har forvaltningen skitseret på et forslag, som omfatter enkeltrettede stier i begge sider af Sandvedvej. De vejregler, der er i høring, forskriver en skillerabat på minimum 3,0 mellem kørebane og cykelsti hvis bilernes skiltede hastighed er 80 km/t. I de gældende vejregler kan man nøjes med en skillerabat på ned til 0,5 meter. Hvis vi gennemfører et projekt med skillerabatter på 1,5 meter og cykelstibredde på 1,5 meter, kan stierne anlægges inden for nuværende vejskel. Projektet med de enkeltrettede stier kalder forvaltningen Projektforslag B. Dette projekt kan gennemføres for 12,3 mio. kr., hvilket medfører en samlet besparelse i forhold til det oprindelige projektforslag A. Kommunen har endnu ikke fået svar fra ansøgningen til statens cykelpulje om medfinansiering af projektet. I ansøgningen arbejdede forvaltningen med en totaludgift på 12,69 mio. kr. med en kommunal medfinansiering på 7,614 mio. kr. Hvis cykelpuljen bevilger det ansøgte beløb, kan projektet gennemføres i sin helhed, hvis Projektforslag B vælges. Hvis der ikke opnås støtte fra cykelpuljen gennemføres ekspropriationer for hele stien, og stien anlægges så langt pengene rækker fra Sandved mod Fuglebjerg. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen bekræfter, at der er afsat 7.614.000 kr. til cykelstier i anlægsbudgettet for 2012, hvoraf der på byrådets møde den 22. maj 2012 blev frigivet 420.000 kr. til opmåling og projektering af cykelsti mellem Sandved og Fuglebjerg. Samtidig gør Økonomiforvaltningen opmærksom på, at der – i forbindelse med sagen om budgetkontrollen pr. 1. april 2012 - er peget på beløbet til medfinansiering af merudgifter til den Østlige fordelingsvej.
Byrådet 14.08.2012
323
Made with FlippingBook - Online magazine maker