Referat af Byrådets møde d. 27.03.2012

Ny belysning med tilsvarende armaturer, som opsat i Riddergade, Sct. Mortens Kirkeplads og del af Jernbanegade, opsættes på delstrækningen.

Der er dialog med Ungdommens hus om gadeudstyr, cykelparkering mv. foran huset.

For at vise, at Jernbanegade er cyklistvenlig, opsættes som gadeudstyr en cyklistpumpe, displays med markering af antal cyklister, der registreres at cykle i gaden, samt et antal cykelstativer. Derudover opsættes bænke og affaldskurve.

Gaden udformes med træer som platan, der giver et kraftig krone, men også kan tåle at blive beskåret.

I krydset Jernbanegade-Farimagsvej reguleres forholdene for cyklister med en cyklistbane på Farimagsvej i stedet for venstresvingsbanen. Cyklister registreres samtidig bedre ved udkørsel fra banegårdspladsen mod Jernbanegade. Der opsættes spærring for gennemkørende biltrafik ud for Sct. Mortens Kirkeplads. For at tilgodese varetilkørsel vil det som forsøg være muligt at passere med varetransport i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 11.00.

Spærringen udformes, så det er muligt for busser i drift at passere.

Det er aftalt med Statens cyklistpuljesekretariat, at puljemidlerne er til rådighed i 2012. Det vil være muligt at starte arbejdet op i august 2012. Det kræver, at Næstved Kommune leverer granitfliser som bygherre leverance. Leveringstiden for den kinesiske granit er på 3 til 4 måneder, og skal derfor bestilles i april 2012.

Overslagspris på den foreslåede deletape er 7 mio. kr. jfr. overslag. Udgifterne afholdes over statens cyklistpulje 2010, hvor midlerne er frigivet.

Til at færdiggøre sidste del af jernbanegade er det fortsat muligt at søge puljemidler fra Statens cyklistpulje.

Handicapforhold (tilgængelighed) Der etableres ledelinier i den nye belægning på hele strækningen.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalg Byråd

Sagens bilag Endelig udformning af deletape Tværprofil Overslag Inspirationsfoto, cykeltæller, luftpumpe

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, At vedlagte projekt for deletape af Jernbanegade endelig godkendes som grundlag for udarbejdelse af detailprojekt og licitationsmateriale.

Byrådet 27.03.2012

112

Made with FlippingBook - Online magazine maker