Referat af Byrådets møde d. 27.03.2012

61. Havnens investering 2012

Sagsbeh.: Nikolaj Kring Madsen

Sagsnr.: 2011-50319

Sagsfremstilling Byrådet har i sit møde den 20.9. 2011 vedtaget, at godkendelse af havnens overordnede anlægsramme afventer fremsendelse af en samlet oversigt over, hvilke projekter der forventes gennemført i 2012 med angivelse af, hvorledes af- og nedskrivninger forventes finansieret.

Havnen har i 2012 rammebudgetteret med kr. 20 mio. til anlægsinvesteringer. I det følgende gennemgås havnechefens forslag til investeringer samt forrentning af disse.

Sodaanlæg Havnens nuværende anlæg for transport af soda fra kaj til silo er nedslidt og skal fornyes. På baggrund af foreløbige tilbud vurderes investeringen at være kr. 1,5 mio. kr. Havnechefen har på den baggrund indgået en foreløbig aftale med Ardagh Holmegaard, således at anlægget kan afskrives med en 1/10 årligt. Hertil kommer en forrentning af bunden kapital på 5,5 % samt bidrag til drift og vedligehold. Investeringen forventes at bidrage med 5,5 – 6 % årligt. Opbygning af ny kaj plads på Vestre Kaj samt nedrivning af garageanlæg Garageanlægget på Vestre Kaj 14 skal nedrives efter indvielsen af havnens nye garageanlæg på Vestre Kaj 8. Nedrivningen forventes at koste kr. 300.000. Nedrivningen frigør nødvendig ny oplagsplads. Første del af Port 2013 indebærer etablering af et nyt kajanlæg på Vestre Kaj. Etablering af nyt garageanlæg og nedrivning af gammelt garageanlæg samt fjernelse af skrotdeponi og sandtørringsanlæg giver mulighed for en gennemgribende renovering af Vestre Kaj. Der er i øjeblikket ikke indhentet tilbud på denne del af projektet. Det anslås, at der skal bruges ca. kr. 4,5 mio. kr. på projektet incl. de kr. 300.000 til nedrivning af garageanlæg. Området vil herefter være på ca. 15.000 m 2 lagerplads. Havnen forventer at kunne leje ca. halvdelen ud til kunder, mens resten skal bruges til den almindelige drift. Investeringen skal afskrives over 15 år og forrentes med 4 %. Drift og vedligehold tages i dag over havnens almindelige drift, hvorfor den ikke påvirker projektet. Der er pt. udlejet ca. 3.500 m 2 til mellem 30 og 60 kr/m 2 alt efter stand og placering. Projektet forventes således at fastholde nuværende udlejning for ca. kr. 200.000 årligt og yderligere tilfører havnen udlejning for kr. 100.000 – 200.000 på 2-3 års sigt. Projektet vil således balancere rent økonomisk i direkte indtægter. Hertil kommer indtægter fra vareafgifter, som også bidrager til driften af Vestre Kaj. Etablering af hegn omkring havnen På grund af den overhængende fare for terroristangreb har den danske stat krævet, at Næstved Havn skal indhegnes og videoovervåges døgnets 24 timer. Investering i hegn og videoanlæg kan alt efter kvalitet og udseende laves for mellem kr. ½-1,0 mio. Havnechefen foreslår på den baggrund, at der arbejdes efter den billigste acceptable løsning. Afskrivninger og drift skal bæres over havnens vareafgiftsindtægter.

Byrådet 27.03.2012

137

Made with FlippingBook - Online magazine maker