Herlufsholm sognerådsprotokol 1937-1942

No 2060 Murersvend Børge Andersen, Jørg. Jensensvej 57 Nedsættes til 160,00 for hele Aaret. " 2162. Medhj. Johs. Orla Christiansen, Holsted 6 a Nedsættes til 20 Kr for hele Aaret Tillægsligning foretoges. N.C. Ælkær M Jakobsen Albert Hansen Th.Hansen H. O. Hansen Eggers Hansen C Petersen Vilhelm Jacobsen. Carl Hansen Vilhelm Steffensen. Sogneraadsmøde d. 10/5 -1939. Samtlige Medlemmer var mødt. I Anledning af den foreliggende Skolesag var Skolekommissionen indbudt til Mødet Sogneraadsformanden redegjorde som Formand for det i Mødet d. 13. Juli 1938 nedsatte Udvalg for Udvalgets Arbejde dels med Hensyn til Oprettelse af Mellem- og Realskole og dels med Hensyn til at overflytte de skolepligtige Børn fra 10 Aarsalderen fra Holsted og Ladby Skoler fra 1. April 1940 til henholdsvis Ny Holsted og Lille Næstved Skoler. Der havde været afholdt Møde om hele Sagen, hvor Undervisningsinspektør Bjørnebo Statsskolekonsulent Kaalund Jørgensen og Amtsskolekonsulent Hansen, Sorø sammen med Sogneraad, Skolekommission og samtlige Lærere i Kommunen havde underkastet Sagen en grundig Drøftelse. Paa Mødet havde vist sig enstemmig Tilslutning til de foreliggende Planer. Man havde i et senere Møde sammen med Amtsskolekonsulent Hansen foretaget en Beregning

over hvilken Merudgift de saaledes projekterede Forbedringer af Skolevæsenet vilde betyde aarligt for Kommunen, og man var naaet til det Resultat at det vilde betyde en aarlig Merudgift af 16000 - 17000 Kr., heri indbefattet Afdrag og Forrentning af den nye Skolebygning m.v., som Nyordningen vilde medføre. Man havde endelig afholdt Møde med Beboerne i Holsted og Ladby Skoler for at drøfte Spørgsmaalet om Overførsel af de store Børn i disse Diss Distrikter til Skolerne i NyHolsted og Lille Næstved. Udvalget indstillede derefter til Sogneraadet. I At der oprettes en Mellem og Realskole for hele Kommunen, hvortil Elever fra samtlige Kommunens Skoledistrikter har Adgang og gratis Undervisning. I denne Anledning ansættes en Overlærer saavel i Lille Næstved som i Ny Holsted Skole, ligesom der ansættes det Antal Lærere, som den ny Ordning gør paakrævet, samt at der opføres de hertil nødvendige Skolelokaler m.v., og at den nye Ordning fremmes saaledes. at den nye Ordning træder i Kraft fra 1. April 1941. II At man fra 1. April 1940 overfører de skolepligtige Børn fra 10 - Aars Alderen fra Ladby og Holsted Skoledistrikter til henholdsvis Lille Næstved og Ny Holsted Skoler. Fra samme Dato nedlægges Førstelærerembederne i Ladby og Holsted Skoler, og disse omdannes til Forskoler for Børn indtil 10 Aars. Alderen. Alt under Forudsætning af, at Skoledirektionens og Ministeriets Godkendelse heraf kan opnaaes, hvilket Udvalget gaar ud fra, da Lærer Svalmstrup, Ladby, har søgt og faaet sin Afsked fra 1. Maj d. A., og Lærer Fadum søger sin Afsked fra 1. Oktober d. A. Indstillingen tiltraadtes enstemmigt med samtlige Medlemmers Stemme, og det overlades Udvalget at arbejde videre med Sagen samt at antage Arkitekt Olbo til at udarbejde Tegninger m. v.

Made with FlippingBook - Online magazine maker