Herlufsholm sognerådsprotokol 1937-1942

Fra Næstved Byraad forelaa en Skrivelse, hvori man under Henvisning til tidligere Forhandling om Indlemmelse under Næstved Købstad af den Del af Matrk. No 15 af Lille Næstved, som Næstved Købstad havde købt af Morten Hansen, forespurgte, om Sogneraadet nu, efter at Indlæggelsesretten paa Præstø Amtssygehus for Beboere af Herlufsholm Kommune hvilket spørgsmaal tidligere var kædet sammen med Indlemmelsessagen nu er i Orden, vilde bekræfte Aftalen om, at Indlemmelse under Næstved Købstad af det omhandlede Areal nu kunde finde Sted paa Vilkaar, at Næstved Kommune fra 1. April 1940 og 25 Aar frem i Tiden betaler et aarligt Beløb af 500 Kr., og at Herlufsholm Kommune foranlediger, at Næstved Kommune ikke skal betale noget Beløb til Sorø Amt. Sogneraadet vedtog at indvilge i at nævnte Jordareal indlemmes under Næstved Købstad paa de anførte Vilkaar. Fra Handelsministeriet forelaa et Cirkulære af 30/5 - 40, hvori man under Hensyn til Krigssituationen henstillede til Sogneraadene Landet over at tilrettelægge en rationel Indsamling af Affaldsstoffer, Aviser, Blikdaaser, Flasker m.m. Det vedtoges at medvirke til en en tilfredsstillende Løsning af Sagen. Fra Politimesteren i Næstved forelaa til Sogneraadets Erklæring Andragende om Fornyelse af Bevilling til at forhandle Spiritus fra Julius Frantzen, Slagelsevej 3. Anbefales

Nedennævnte Aldersrentenydere ansøgte om Optagelse paa Alderdomshjemmet: " Jensine Marie Hansen, Ny Holstedvej 23 Bevilgedes. " Hans Laur. Svendsen, Lisbjergvej 3 Bevilgedes Sagførerfuldm. J. J. Jermin Kalbyrisvej 95, ansøgte om Dispensation fra Brandpolitiloven, saaledes at han kan opsætte en Kabysovn i et Værelse i hans Ejendom. Anbefales som midlertidig Foranstaltning. Fra følgende Skatteydere forelaa Klage over Ansættelsen: H. 2239. Fodermester Ejner Olsen Nægtedes. T. 26. H. S. E. Kristoffersen, Ringstedgade 65 Nedsættes til 50 Kr for hele Aaret. T. 53. Poul Jensen Solbakkevej 25. Nedsættes til Kr 20.00 H. 526. Chr. Hansen. Afvistes. Det vedtoges at optage en Kassekredit i Banken for Næstved og Omegn (Industribanken) paa 100.000 Kr. til forskudsvis Afholdelse af Udgifterne til Udvidelse af Ny Holsted Skole, indtil Forholdene tillader at der optages et fast Laan hertil. Udgifterne ved Optagelse af Kassekreditten bliver 800 Kr. og Renten 1/4 % over Hovedstadsbankernes Rente ved Udlaan til Provinsbanker, for Tiden 6 1/4 % N. C. Ælkær Emma Poulsen M Jakobsen Albert Hansen Thor Hansen Eggers Hansen E Pedersen Vilhelm Jacobsen C Hansen Vilhelm Steffensen

Made with FlippingBook - Online magazine maker