Den i forrige Møde behandlede Sag angaaende Ellebækundens formodede Forurening af Vandet i Susaaen til Skade for Ørredynglen var atter fremsendt fra Sorø Amt med Paategning, at Sogneraadet efter det i Ministeriets Skrivelse udtalte bør henvende sig til Landvæsenskommissionen med Anmodning om Sagens Genoptagelse og herunder Behandling overensstemmende med Lov No. 94 af 31. Marts 1931 § 14, 2 Stk. Sagen toges til Efterretning Fra Husassistenternes Forbund forelaa en Anmodning om en Forhandling om Løn og Arbejdsforhold for Husassistenterne paa Alderdomshjemmet. Det vedtoges at imødekomme Ønsket om Forhandling. Det vedtoges at uddele Ernæringskort Onsdag den 18. December fra Kl. 9-12 = 13-16 i de bymæssigt bebyggede Dele af Kommunen og i Landdistrikterne fra Kl. 14 - 17. Der forelaa forskellige Tilbud paa Kørsel af Grevindebrænde i indeværende Vinter. Kørslen overdroges til Sigurd Petersen, Ny Holstedvej som lavestbydende. Brændet skal være kørt inden Udgangen af Februar Maaned 1941. Det vedtoges at ansøge om Sorø Amts Samtykke til at bortsælge Skolen i Holsted, som nu ikke mere bliver brugt.
Det overlodes til Kasse- og Regnskabsudvalget at søge en Ordning med Cyklegodtgørelse til de Børn i Yderdistrikterne, der har uforholdsmæsig langt til Skole efter den nye Ordning N C Elkær Emma Poulsen M. Jakobsen Albert Hansen Thor Hansen Oluf Hansen Eggers Hansen E. Petersen Vilhelm Jacobsen. Carl Hansen Vilhelm Steffensen
Sogneraadsmøde d. 15/1 - 1941.
Budgettet for 1941/42 var til 1. Behandling. Det vedtoges at udskrive paa fast Ejendom Kr. 134.340 og paa Formue og Lejlighed Kr. 225. 510. Vedtagelsen var enstemmig. Formandens Medhjælpssum ansattes til 600 Kr Lønnen til Socialudvalgets Formand som tidligere Aar 600 Kr. Det vedtoges i Lighed med tidligere Aar at anvende et Beløb som Tilskud til Børn af ubemidlede Forældre. som søger en Mellem og Realskole udenfor Kommunen, naar disse paa Grund af Alder ikke kan optages i den nyoprettede Eksamensskole i Lille Næstved. Beløbet ansattes til Kr. 800,00 Parcellist August Hansen, Vredsløse ansøgte om Sogneraadets Anbefaling til at udstykke Ejendommen Matrk 20 af Vredsløse saaledes at det derpaa liggende Hus med Have ca. 2 Skp. Land fraskilles Matrk 20, medens den tilbagværende Jord, ca. 5 Td. Land, indlægges under hans øvrige Ejendom og noteres sammen med denne som et samlet Landbrug. Anbefales.
Made with FlippingBook - Online magazine maker