Møde den 9/7 - 1941.
Fra Sorø Amt forelaa til Erklæring en Sag, hvorunder Træarbejder Aksel Chr. Simonsen, tilligere Jørgen Jensensvej 40. ansøgte om Skattelempelse i Anledning af Langvarig Sygdom (Skat No 2166-40/41) Halvdelen af Kommuneskatten eftergives. Til Brandfoged i Ladby Distrikt i Stedet for Teglværksforpagter Martin Chr. B. Larsen, der har frasagt sig Hvervet indstilledes for Tiden fra 8/8 - 1941 til 8/8 - 1944 Gdr Niels Peter Nielsen. Ladby Fra Ministeriet for Landbrug og Fiskeri forelaa Cirkulære angaaende Landbrugstælling d. 12. Juli. Det vedtoges at foretage Tællingen paa sædvanlig Maade. Vejudvalget indstillede, at der vedtoges en Tilføjelse til Bygningsreglementets § 2 vedrørende Gader og Veje i Henhold til Lov af 23 Marts 1932 om Anlæg, Overtagelse og Vedligeholdelse af Gader og Veje i Landkommuner med bymæssig Bebyggelse. Der forelaa til nærmere Drøftelse et Udkast til en saadan Tilføjelse. Sogneraadet vedtog enstemmigt at tilføje nævnte Bestemmelse der, som derefter skal fremsendes til Sorø Amts forventede Godkendelse. Fra Sorø Amts Sogneraadsforening forelaa Indbydelse til Generalforsamling i Slagelse den 16. Juli. Det vedtoges ikke at sende Repræsentanter.
Fra Parcellist Albert Hansen, Vredsløse forelaa et Andragende om Tilladelse til at sammenlægge 2 Landbrugsejendomme, Matrk. 15a og 17 af Vredsføre By med et Areal af henholdsvis 2,2 ha og 2,1 ha. Andragendet anbefaledes. Murersvend Kaj Poulsen, Ringstedgade 98, ansøgte om Skattelempelse for en af ham opført Ejendom paa Matrk 12 eh af Lille Næstved, Ahornvej 5 i Henhold til §3 Stk. 2 i Lov Nr. 153 af 13/4 - 1938, saaledes som den er ændret ved Lov No 287 af 30/5 - 1940. Andragendet imødekommes
Fra nedennævnt Institutioner forelaa Anmodning om økonomisk Støtte
I Missionen blandt hjemløse Mænd i København Henlagdes
II Landsforeningen for Lemlæstede og Vanføre København Henlagdes
III Landsforeningen " Arbejde adler" Henlagdes.
Papiearbejder Knud Jungslund, Slagelevej 3, ansøgte om Skattenedsættelse. Kommuneskatten for 1941/42 nedsættes med 60,00
Made with FlippingBook - Online magazine maker