Herlufsholm sognerådsprotokol 1937-1942

Fra Næsted Kul & Koks Kompagni forelaa Tilbud paa Levering af 300 Tons Tørv til Kommunen i Fyringsperioden fra 1/6 - 42 til 31/3 - 43. Et lignende Tilbud paa Levering af 500 Tons Tørv forelaa fra Købmand Eskild Hansen, Slagelsevej17 L Næstved Det vedtoges at overdrage Leverancen til Købmand Eskild Hansen. Fra Dyrlæge Skovlind, Ringstedgade 65 forelaa en Skrivelse angaaende Skattebetaling for 1942/43, da han agtede delvis at tage Ophold i Fensmark-Rislev Kommune, medens Familien bliver boende i Herlufsholm Kommune. Det vedtoges at nedsætte Herr Skovlinds personlige Kommuneskat til Halvdelen saalænge dette Forhold vedvarer Fra Dommeren i Næstved forelaa Indkaldelse til et Møde i Næstved angaaende Statsbanernes Ret til Vandindvinding paa Næstved Station. Mødet afholdes Lørdag den 2. Maj 1942 Kl. 14,30 paa Amtsog Tinghuset i Næstved. Til at deltage i Mødet valgtes Albert Hansen og Vilh. Jakobsen. Fra Indenrigsministeriet forelaa Meddelelse om at Ministeriet af Indlemmelsesnævnet har modtaget Indstilling gaaende ud paa, at Matrk No 15 a h af Lille Næstved indlemmes under Næstved Købstad, og at Købstaden i denne Anledning som Erstatning for Tab af Ejendomsskatten yder Herlufsholm Kommune et Beløb af Kr. 500,00 aarlig fra 1' April 1942 at regne, hvilket de 2 kommuner i Forvejen var enedes om. Der ydes ingen Erstatning til Sorø Amt. Til Efterretning

Fra Sorø Amt forelaa Meddelelse, hvori Amtet godkendte den mellem Bestyrelsen for Arbejdsanstalten i Næstved og Herlufsholm Sogneraad indgaaede Overenskomst, hvorefter Herlufsholm Kommune fremtidig kan indlægge subsistensløse Personer paa Anstalten. Til Efterretning. Enkefru Steffen, Slagelsevej 28 ansøgte om Tilladelse til at forhøje Lejen for samtlige Lejligheder i hendes Ejendom. Sogneraadet har for sit Vedkommende intet imod, at Lejen forhøjes med indtil 10% Det vedtoges at afholde det aarlige Skolesyn Onsdag den 13 Maj Kl. 2 fra Kommunekontoret Det vedtoges at forhøje Betalingen for Rengøring af Kommunekontoret til 45 Kr. mdl fra 1/4 - 42 Til Biograf tilsyn i 4 Aar fra 1. April 1942 at regne genvalgtes Albert Hansen, Vilh. Jakobsen og Fru Poulsen. N C Ælkær M Jakobsen Albert Hansen Niels P. Hansen C. Petersen, Vilhelm Jacobsen Carl Hansen Vilhelm Steffensen

Møde den 13/5 - 1942.

Til Behandling forelaa et Overenskomstforslag mellem Dansk Arbejdsmandsforbund og Herlufsholm Sogneraad angaaende Arbejdsløn m. m. for Forbundets Medlemmer, som arbejder for Kommunen. Overenskomstforslaget vedtoges med 7 Stemmer mod 2 dog med den Ændring af §4, at Udbetaling af Arbejdsløn foregaar fra Kommunekotoret.

Made with FlippingBook - Online magazine maker